Forslag til Inatsisartutlov om fiskeri i høring
Hermed fremsendes forslag til Inatsisartutlov om fiskeri i høring. Forslaget forventes fremsat til behandling hos Inatsisartut til forårssamlingen 2024.
Vedlagt til høring følger:
- Forslag til: Inatsisartutlov om fiskeri
- Bemærkninger til forslag til Inatsisartutlov om fiskeri
Bemærkninger til forslaget skal være Departementet for Fiskeri og Fangst i hænde
senest:
24. januar 2024, kl. 16.00
Eventuelle bemærkninger til forslaget bedes sendt på grønlandsk og dansk pr. e-mail til
APN@nanoq.gl og cc. jepa@nanoq.gl samt thra@nanoq.gl eller pr. post til:
Departementet for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk.
Forslaget kan desuden findes på Naalakkersuisuts høringsportal på: https://naalakkersuisut.gl/Hoeringer?sc_lang=da
Baggrund for forslaget
Der har i en længere årrække været arbejdet på en ny fiskerilov. Den gældende lov om fiskeri er fra 1996, og har sidenhen gennemgået 13 ændringer. Det har været en politisk ambition at udarbejde et lovforslag med bred politisk opbakning, og med inddragelse af repræsentanter fra erhverv, kommuner, borgere samt andre interessenter. Dette er blandet andet udmøntet via flere møder mellem erhvervs- og interesseorganisationer og Naalakkersuisoq samt afholdelse af borgermøder i hele landet. Dette for at sikre at forslaget bl.a. lever op til erhvervets ønsker om stabile rammebetingelser og mulighed for vækst i fiskerierhvervet sammenholdt med de politiske ønsker om øget spredning af fiskeriet, der skal komme hele samfundet til gode.
Forslaget er i nogen udstrækning udarbejdet på baggrund af fiskerikommissionens anbefalinger og på baggrund af de økonomiske analyser, som blev udarbejdet i forbindelse med kommissionens arbejde. Lovforslaget adskiller sig dog på væsentlige punkter fra anbefalingerne i betænkningen fra kommissionen, som blev overdraget til Naalakkersuisut i september 2021. Fiskerikommissionen blev nedsat i 2019 bestående af repræsentanter fra erhvervet, interesseorganisationer og faglige eksperter. Den havde til opdrag at komme med anbefalinger til en langtidsholdbar løsning for erhvervet samt til en fiskerilov og til andre relevante tiltag, der kan bidrage positivt til fiskerisektorens udviklingsmuligheder og være med til at sikre, at samfundet får mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen.
Fiskerikommissionens betænkning samt tilhørende notater og præsentationer findes via følgende link:
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Dep_for_Fiskeri_og_Fangst/Fiskerikommissionen?sc_lang=da
Lovforslaget bygger indholdsmæssigt på følgende principper:
- Fiskeressourcerne er samfundets ejendom
- Biologisk bæredygtighed
- Økonomisk bæredygtighed
- Social bæredygtighed
- Armslængde i forvaltningen
- Dataindsamling og gennemsigtighed i forvaltningen
Disse principper belyses alle under forslagets almindelige bemærkninger. Derudover indføres med forslaget følgende hovedpunkter;
- Kvoteloft og Indirekte ejerskab
Det foreslås, at kvoteloft indføres for alle bestande, der er omfattet af IOK-ordningen. I rejefiskeriet foreslås loftet sat til 20% for private, juridiske personer (selskaber mv.) og 10% for enkeltpersoner, mens offentligt ejede selskaber kan eje op til 1/3. Der foreslås ikke særskilt kvoteloft i det havgående fiskeri efter hellefisk, men at der indføres et loft for kombineret fiskeri efter bestande, der er omfattet af IOK.
Med forslaget vil beregningen af et rederis eller en enkeltpersons samlede andel også omfatte indirekte ejerskab af kvoteandele. Dette medfører at virksomheder eller personer, der har bestemmende indflydelse over en kvoteandel uden at have et formelt ejerskab, vil indgå i beregningen. Derudover vil nærtstående indgå i beregningen af ejerandelene. Ved begrebet ”nærtstående” forstås i denne forbindelse slægtninge i op- eller nedstigende linje, søskende og ægtefælle/samlever, og ved begrebet ”samlever” forstås i denne sammenhæng en person, med hvem man deler og i to år har delt bolig. Dette indføres for at sikre en reel spredning af adgangen til ressourcen og er en betydelig stramning af reglerne for maksimal kvoteandel.
- Frivillig indførsel af individuelle og omsættelige kvoter (IOK-ordning) for jollefiskere syd for 75o00 og nord for 68o30N og obligatorisk indførsel af IOKordning for krabbefiskeriet og det havgående hellefiskefiskeri
Der indføres obligatorisk IOK-ordning for fiskeriet efter krabber og havgående fiskeri efter hellefisk. Det sker dels for at sikre erhvervet stabile rammebetingelser for udøvelse af fiskeriet og dels for at sikre en sund og effektiv forvaltning af bestandene med iagttagelse af armslængdeprincippet. Der indføres derudover en frivillig mulighed for at kystnære jollefiskere, der fisker efter hellefisk, kan indgå i IOK-ordningen. Det giver de aktører, der har lyst, mulighed for at opnå en kvoteandel baseret på historiske fangster, ligesom ordningen forventes at give stabile rammebetingelser samt bedre mulighed for at opnå finansiering. Ordningen forslås indført for område 47 i Vestgrønland, det vil sige nord for 68o30N og syd for 75o00N. Der indføres samtidigt en bemyndigelsesbestemmelse, der giver Naalakkersuisut mulighed for at indføre IOK-ordningen i resten af Vestgrønland og i Østgrønland samt mulighed for at indføre IOK for andre bestande og områder.
- Lettere adgang til investeringer i fiskeriet
Det er fremover muligt for grønlandske borgere at investere i fiskeriet. Dette kan ske via pensionsselskaber eller lignende sammenslutninger af enkeltpersoner. Det er forudsat at de pågældende har hovedsæde i Grønland. Som udgangspunkt skal alle investorer leve op til kriterierne om fast bopæl i 5 år, jf. forslagets § 9, stk. 2. Dog kan pensionsselskaber med hovedsæde i Grønland investere i fiskeriet selvom de enkelte pensionsmedlemmer er bosat i udlandet.
- Ophævelse af tidsubegrænsede licenser
I stedet for de nuværende tidsubegrænsede licenser og tidsubegrænsede kvoteandele gøres kvoteandele ved lovens ikrafttræden tidsbegrænsede og rullende. Ved ”rullende” kvoteandele forstås, at Naalakkersuisut aktivt skal opsige en kvoteandel, såfremt den skal hjemkaldes med det i loven angivet varsel for den enkelte kvoteandel. Kvoteandelen udstedes således hvert år for en ny periode, medmindre andet er anført med en klar, saglig begrundelse. Udgangspunktet er derfor, at aktørerne bevarer sine rettigheder fremadrettet, men forslaget giver Naalakkersuisut mulighed for at hjemtage hele eller dele af kvoteandelene med henblik på genfordeling.
- Ensartede vilkår for rejefiskeriet
I det fremtidige rejefiskeri vil alle aktører i det nuværende kystnære som det nuværende havgående fiskeri have lige vilkår, herunder produktionsvilkår, idet de i princippet kan forarbejde 75 pct. af fangsten ombord på fartøjet. De resterende 25 pct. skal indhandles på et anlæg i Grønland. I modsætning til gældende praksis er det 25 pct. af aktørens samlede andel der skal indhandles og ikke det enkelte fartøj. Dette indebærer en stor grad af fleksibilitet i fiskeriplanlægningen for rederier med flere fartøjer i rejefiskeriet.
Den nuværende opdeling fastholdes dog i den forstand, at f.eks. store trawlere fortsat skal fiske udenfor en vis afstand fra basislinjen og udenfor bestemte ”rejekasser” som er forbeholdt fartøjer af en mindre størrelse og effektivitet, ligesom det ikke vil være muligt for de nuværende havgående rederier at købe kvoteandele fra det nuværende kystnær segment. Disse regler foreslås indført via bemyndigelsesbestemmelser.
- Krav om 5 års bopælspligt og 100 pct. Grønlandsk ejerskab indenfor fiskeriet
Der indføres krav 5 års bopælspligt for at opnå en erhvervslicens til fiskeri samt krav om 100 pct. grønlandsk ejerskab i alle fiskerier på grønlandsk kvote. Forslaget indfører derudover en række ændringer med henblik på at skabe et regelsæt, der er mere tidssvarende og mere overskueligt for både borgere og myndigheder.
Med venlig hilsen
Departementet for Fiskeri og Fangst
E-mail: apn@nanoq.gl
Telefon: +299 34 50 00