Udkast til forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx 2023 om mineralaktiviteter (mineloven), og Udkast til forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2023 om ændring af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. (råstofloven)

Hermed sendes ”Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx 2023 om mineralaktiviteter (mineloven)”, og ”Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2023 om ændring af Inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. (råstofloven)” i høring med henblik på fremsættelse på forårssamlingen 2023.

De to forslag sendes samlet i høring, da forslaget til ændring af råstofloven er en konsekvens af vedtagelsen af forslaget til lov om mineralaktiviteter.

Baggrund og formål

Den gældende lov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor regulerer alle forhold vedrørende udnyttelse af råstoffer, herunder kulbrintetilladelser, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser vedrørende mineraler, småskalatilladelser og miljøforhold. Loven administreres af Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Råstofstyrelsen og Departementet for Råstoffer og Justitsområdet.

Da en lov, der dækker så forskelligartede forhold, dels kan virke uoverskuelig for borgere og virksomheder, og dels, i råstoflovens tilfælde, hvor nogle bestemmelser regulerer både almindelige mineraltilladelser, småskalatilladelser og kulbrintetilladelser, må behandle visse emner meget overordnet, findes det hensigtsmæssigt, at reguleringen af råstofområdet opdeles i flere love, der specifikt regulerer de enkelte områder. Det foreslås derfor, at forholdene der i dag reguleres af råstofloven, fremover reguleres i tre forskellige love. En selvstændig minelov om forhold vedrørende almindelig minedrift, en selvstændig småskalalov om forhold vedrørende småskalatilladelser og udnyttelse af mineraler til lokale bygge- og infrastrukturprojekter (planlægges fremsat på efterårssamlingen 2023) og den nuværende råstoflov om forhold vedrørende kulbrinter og anvendelse af undergrunden til lagring. Disse tre love vil omfatte både tilladelsesregimer og miljøforhold. For så vidt angår kulbrinter, blev der tidligere arbejdet på et lovforslag, som skulle dække dette område, men da Naalakkersuisut d. 24/6 2021 besluttede at udfase kulbrinteaktiviteter, findes det hensigtsmæssigt fortsat at lade dette område være reguleret af og bibeholde den gældende råstoflov med senere ændringer.

Forslaget til ændring af råstofloven er udelukkende en konsekvens af, at en del af de forhold, der reguleres af råstofloven, fremover reguleres af mineloven, og forslaget ophæver alene relevante bestemmelser.

Overordnet set er der ikke tilsigtet større ændringer i retstilstanden, og forslagene er langt hen ad vejen udtryk for gældende praksis. Forslagene sigter mod at gøre retstilstanden mere klar og mere investorvenlig., Der er derfor lagt vægt på, at forslagene lever op til internationale standarder og er konkurrencedygtige i forhold til andre minelandes lovgivninger. Det er eksempelvis blevet udspecificeret, hvilke vilkår der stilles til de enkelte tilladelsestyper, med henblik på at gøre lovene mere tilgængelige for udenlandske rettighedshavere og investorer. Med henblik på at øge retssikkerheden for ansøgere af tilladelser er det blevet tydeliggjort, hvilke kriterier Naalakkersuisut kan lægge vægt på i forbindelse med behandling af ansøgninger.

Væsentligste ændringer

Forslagenes væsentligste ændringer i forhold til den gældende råstoflov, udover at den gældende råstoflov deles op i flere speciallove, er følgende:

• Bestemmelserne vedrørende offshore-aktiviteter er i mineloven tilpasset mineralaktiviteter. Råstoflovens bestemmelser om offshore-aktiviteter vedrører hovedsageligt kulbrinteaktiviteter.
• Forslagene indeholder ikke bestemmelser om beredskabskomiteen, da denne ønskes nedlagt.
• Bestemmelserne om skatterapportering ændres, således at rettighedshavere ikke længere kan tilpligtes at indhente skatteoplysninger fra deres medkontrahenter. Det vil i stedet blive muligt for Naalakkersuisut at kræve skatteoplysninger direkte fra rettighedshaveres medkontrahenter, som udfører aktiviteter under en mineraltilladelse.
• Der skabes hjemmel for Naalakkersuisut til at udstede administrative bøder.
• Der skabes hjemmel for Naalakkersuisut til at frede områder af særlig geologisk interesse.
• Der skabes en ret til at få meddelt en udnyttelses tilladelse på grundlag af en småskalatilladelse.
• Der iværksættes offentlig høring før meddelelse af efterforskningstilladelser.
• Der skabes hjemmel til, at udnyttelsestilladelsen meddeles på baggrund af en høring af et kommisorium for projektet, evt. kombineret med et kommissorium for VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) og VSB (Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed).
• Der skabes hjemmel til at kræve en Vurdering af forebyggende tiltag (VFT), der godkendes administrativt for aktiviteter, hvor man ønsker en offentlig høring angående miljøforhold.
• Bestemmelsen i råstofloven om at oprette en fond til borgerinddragelses ophæves, og erstattes med en bestemmelse i mineloven om oprettelse af en pulje med samme formål.Bestemmelsen i råstofloven om at oprette en fond til borgerinddragelses ophæves, og erstattes med en bestemmelse i mineloven om oprettelse af en pulje med samme formål.

Frist

Høringssvar bedes fremsendt til asn@nanoq.gl og EAMRA@nanoq.gl med kopi til bosd@nanoq.gl og netl@nanoq.gl senest 22. december 2022.

Med venlig hilsen

Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Departementet for Råstoffer og Justitsområdet