Gå til sidens indhold

Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Miljø- og Beredskabsafdelingen

Miljø- og Beredskabsafdelingen har ansvaret for sagsområder som affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet), emballage, særligt forurenende virksomheder og beredskab. Afdelingen har desuden ansvaret for forvaltningen af internationale aftaler vedrørende miljøbeskyttelse. På miljøområdet er der fokus på at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, is, fjeld og jord samt på at sikre gode rammer for en bæredygtig udvikling.

På beredskabsområdet varetager Miljø- og Beredskabsafdelingen områder, der omhandler borgernes sikkerhed og samfundets indsats over for ulykker og katastrofer. Afdelingen varetager desuden sekretariatsfunktionen til Beredskabskommissionen

  • Affald

    Affaldsområdet er delt mellem Naalakkersuisut og kommunerne.
    Det betyder, at kommunerne er den primære myndighed med ansvaret for håndtering og bortskaffelse af affald. Naalakkersuisut har ansvaret for at sikre det nødvendige lovgrundlag samt følge op på – og deltage i – videreudviklingen af affaldsområdet i tæt samarbejde med kommunerne. Der er overordnet fokus på at affald skal håndteres på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, hvor affaldet udnyttes og ressourcespild undgås.

    Det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S

    Det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S skal etablere og drive to moderne nationale forbrændingsanlæg, der vil kunne modtage affald fra hele landet. Anlæggene placeres i Nuuk og Sisimiut. Den nationale affaldsløsning indebærer, at den enkelte kommune fortsat har ansvaret for indsamling, pakning og transport af forbrændingsegnet affald til nærmeste havn, hvor det vil blive afhentet og håndteret af ESANI A/S.

    Affaldshandlingsplan 2020-2031

    Naalakkersuisuts politik og målsætninger for affaldsområdet er beskrevet i Affaldshandlingsplanen 2020- 2031.

    I et tæt samarbejde med kommunerne arbejder Naalakkersuisut for at optimere løsninger for afbrænding, bortskaffelse, sortering og genanvendelse af affald. Affaldshandlingsplan 2020-2031 udgør grundstenen i myndighedernes arbejde på affaldsområdet. Indsatsen på affaldsområdet som er beskrevet i Affaldshandlingsplanen bidrager til opfyldelse af en række af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Især vil reducerede emissioner til luft, vand og jord, øget genanvendelse og bæredygtig fjernvarmeproduktion fra affaldsforbrænding medføre væsentlige forbedringer.

    Plastik

    Naalakkersuisuts Indsatsplan for nedbringelse af forbruget af plast kan læses her.

    Indsatsplanen fremsætter konkrete initiativer, der skal nedbringe vores forbrug af plastik og tage hånd om det plastikaffald, der genereres.

    Fiske-, fangst- og jagtudstyr

    Naalakkersuisuts Indsatsplan for tabt og efterladt fiske-, fangst- og jagtudstyr kan læses her.

    Miljø- og Beredskabsafdelingen arbejder, sammen med samarbejdspartnere, med indsatsplanens initiativer, heriblandt udvikling af en strategi for, hvordan en større oprensning af mistet fiskeudstyr bedst muligt kan organiseres.

    Lovgivning

    Affaldsområdet reguleres af kapitel 7 i Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 2021 om affald.

  • Afg√łrelser m.m.¬†

    Afgørelser truffet af Miljø- og Beredskabsafdelingen kan findes herunder:

    VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 05. september 2023 truffet afgørelse om, at et nyt havneanlæg på Qeqertaq Avalleq (Nuuk Sikuki Harbour)
    udløser krav om VVM-godkendelse. Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her

    VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 17. maj 2023 truffet afgørelse om, at en midlertidig ændring af sprængningstidsrummet på det VVM-godkendte lufthavnsprojekt i Ilulissat ikke udløser krav om VVM-godkendelse. Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her.

    VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 30. maj 2023 truffet afgørelse om, at en udvidelse af havnen i Kullorsuaq ikke udløser krav om VVM-godkendelse. Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her.

    VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 16. december 2022 truffet afgørelse om, at udvidelse af Glacier Lodge Eqi (nord for Ilulissat) ikke udløser krav om VVM-godkendelse. Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her

    VANDSPÆRREZONESAG: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 17. oktober 2022 truffet afgørelse om at give afslag på ansøgning fra Qeqqata Kommunia om kørsel med yderligere køretøjer gennem vandspærrezonen ved Sisimiut, dateret 29. juni 2022. Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses læses her

    Hvis der er afgørelser, som du ikke kan finde på denne side, så kontakt Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø på: pan@nanoq.gl

  • Beredskab

    Et velfungerende beredskab er af grundlæggende betydning i arbejdet for at sikre, at alle borgere i landet føler sig trygge. Der skelnes mellem redningsberedskabet og miljøberedskabet på søterritoriet.

    Redningsberedskabet

    Kommunerne driver redningsberedskaberne, hvis opgave det er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, eller ved overhængende fare herfor. Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskaberne.

    Lovgivning – Redningsberedskabet

    Redningsberedskabet reguleres af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger,
    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 16. juli 2007 om eksplosive stoffer og
    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 62 af 1. november 2021 om minimumsdimensionering for kommunale redningsberedskaber.

    Grønlands Beredskabskommission

    Grønlands Beredskabskommission er nedsat med det formål at rådgive Naalakkersuisut om spørgsmål om beredskabet i Grønland samt i krisesituationer at tilvejebringe et fyldestgørende informationsgrundlag og samordne de involverede myndigheders aktiviteter på det strategiske niveau.

    Grønlands Beredskabskommission består af 7 faste medlemmer og 3 tilforordnede, der repræsenterer grønlandske og danske myndigheder.

    Grønlands Beredskabskommission er nedsat jf. § 3 i Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

    Search And Rescue (SAR)

    Ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR) i Grønland er en statslig opgave. Det betyder, at det overordnede ansvar påhviler Forsvarsministeriet og Justitsministeriet i Danmark. I praksis betyder det, at det er Politiet og Arktisk kommando, der varetager SAR operationer.

  • Drikkevand og vandsp√¶rrezoner

    Vi får vores drikkevand fra elve og søer. Råvandet renses og behandles på vandværker, inden det leveres som drikkevand til forbrugerne. Nukissiorfiit har ansvaret for at levere rent drikkevand via vandværkerne til byer og bygder over alt i Grønland.

    Vandspærrezoner

    Rundt om de søer og elve, hvorfra vi henter vores drikkevand, er der udlagt beskyttelseszoner, som kaldes vandspærrezoner. Inden for vandspærrezonerne er der forbud mod en række aktiviteter for at minimere risikoen for, at der sker forurening af drikkevandet. Man må for eksempel ikke køre på snescooter i vandspærrezonerne.

    Her kan du se en video, om hvad man må, og ikke må, inden for vandspærrezonerne.

    Her kan du se en video, om hvorfor vandspærrezonerne, er placeret, som de er.

    Kontrol og tilsyn

    Departementet er tilsynsmyndighed for vandkvalitet og fører tilsyn på vandforsyningsanlæg. Vandkvaliteten omfatter bakteriologiske og fysisk kemiske vandprøver, som kontrolleres løbende.

    Hvis en vandprøve ikke har en tilfredsstillende vandkvalitet, vurderes det i samarbejde med Landslægen hvilke tiltag, der skal iværksættes. Det kan eksempelvis være kogeanbefaling eller anvendelsesbegrænsning.

    Det er kommunerne, der fører tilsyn med vandspærrezonerne.

    Lovgivning

    Drikkevand og vandspærrezoner reguleres af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (særligt kapitel 6),
    Selvstyrets bekendtgørelse nr. 63 af 4. november 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og
    Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 15. april 1993 om beskyttelse af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand til drikkevand.

  • Dumpningstilladelse

    F√łr der m√• dumpes fiskeaffald eller havbundsmateriale i havmilj√łet, skal der ans√łges om tilladelse hertil. Der m√• ikke dumpes, f√łr der er meddelt godkendelse.

    Hvorn√•r skal der ans√łges om tilladelse til at dumpe?

    Det fremg√•r af kapitel 10 i Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmilj√łet, hvorn√•r der skal ans√łges om tilladelse til at dumpe i havmilj√łet. Af bilag 3 til loven fremg√•r de krav, der skal v√¶re opfyldt, f√łr der kan meddeles tilladelse.

    Kontrol og tilsyn

    Milj√ł- og Beredskabsafdelingen f√łrer kontrol og tilsyn med, om dumpningstilladelsens vilk√•r overholdes, eksempelvis i forbindelse med dumpning af fiskeaffald.

    Lovgivning

    Dumpning reguleres af Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmilj√łet (s√¶rligt kapitel 10). Se dertil Bilag 3 vedr√łrende tilladelser til dumpning af optaget havbundsmateriale.

  • Havmilj√ł

    Havmiljøloven udgør en samlet regulering af de former for havforurening, der stammer fra skibe og luftfartøjer. Der er blandt andet tale om forbud mod udtømning af olie og andre skadelige flydende stoffer, forbud mod bortskaffelse af affald, regulering vedrørende ballastvand, spildevandsudtømning og luftforurening samt tilladelse til dumpning af visse stoffer og materialer. Den indeholder regler om beredskab og forureningsovervågning, regler om sejladsbegrænsninger og en mulighed for at gribe ind over for efterladte skibe.

    Landbaseret havforurening

    Landbaseret havforurening, dvs. havforurening, der skyldes spildevand og lignende udledninger fra land, er ikke omfattet af loven. En sådan forurening reguleres af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (se afsnittet vedr. Spildevand).

    Bekæmpelse af oliespild

    Ansvaret for bekæmpelse af oliespild og forurening af andre farlige stoffer er opdelt mellem den danske stat og Grønlands Selvstyre, alt efter hvor forureningen finder sted, og hvor omfattende den er (se afsnittet vedrørende Beredskab).

    Miljøberedskabet på søterritoriet

    Havmiljøområdet er opdelt mellem Grønland og Danmark.

    Naalakkersuisut har lovgivningskompetencen og ansvaret for miljøberedskab på søterritoriet ud til 3 sømil fra kystens basislinje. Bekæmpelse af kystnær forurening vil oftest ske af det lokale beredskab i samarbejde med andre myndigheder.
    Danmark har lovgivningskompetencen og ansvaret for miljøberedskab for havmiljøet uden for 3-sømilsgrænsen ud til 200 sømil.

    Uden for søterritoriet vil bekæmpelse af olieforurening blive varetaget i henhold til den gældende danske havmiljølovgivning.

    Naalakkersuisut har olieberedskabsudstyr placeret ved brandstationerne i 12 byer, som anvendes af de kommunale brandvæsener i tilfælde af mindre olieforureninger.

    Principaftalen

    Naalakkersuisut kan i tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i grønlandske farvande anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen. Den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelsen af forureningen (jf. Principaftalen).

    Lovgivning

    Havmiljøet reguleres af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet og
    Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet.

  • Milj√łfonden

    Hvad er Miljøfonden?

    Miljøfonden støtter projekter, som gavner miljøet i Grønland. Inatsisartut vedtog i efteråret 2018 at etablere Miljøfonden.

    Miljøfonden skal understøtte det vigtige arbejde med at forbedre miljøforholdene i hele landet.

    Midlerne kan anvendes til at afprøve nye tiltag, som kan fremme den grønne omstilling.

    Hvad kan der søges støtte til?

    I 2023 kunne man søge midler til:

    • Etablering eller opgradering af natrenovationsanlæg, spildevands- og natrenovationsløsninger samt pilotprojekter med fokus på udvikling af området. Der er afsat i alt 1 mio. kroner til disse projekter.
    • Håndtering af tabt og mistet fiskegarn og andet affald i havet samt renholdelse af fiske- og fangstpladser. Der er afsat i alt 1 mio. kroner til disse projekter.
    • Kommunale projekter vedr. opgradering af affaldshåndtering, indkøb af materiel til understøttelse af den nationale affaldsløsning og oplæring af mandskab. Der er afsat i alt 4 mio. kroner til disse projekter.
    • Projekter der medfører en øget miljøbevidst adfærd hos borgere eller virksomheder. Der er afsat i alt 991.437 kr. til disse projekter.

    Hvad der kan søges midler til i 2024, vil blive meldt ud senere på året.

    Hvornår skal jeg søge?

    Miljøfonden åbner for nye ansøgninger i 2023. Datoen meldes ud senere på året.

    Hvem kan søge om støtte?

    Midler til miljøprojekter kan eksempelvis ansøges af kommunerne, erhvervslivet, skoleklasser og privatpersoner.

    Er der krav om medfinansiering?

    Hvis du søger om støtte på over 10.000 kr. er der krav om medfinansiering på minimum 25%.

    Hvis du søger om støtte på 10.000 kr. eller derunder er der ikke krav om medfinansiering.

  • Milj√łgodkendelser af s√¶rligt forurenende virksomheder

    Særligt forurenende virksomheder er industrivirksomheder, som forurener betydeligt, og som derfor skal miljøgodkendes. En miljøgodkendelse indeholder vilkår virksomheden skal overholde, så deres drift kan ske på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. En særligt forurenende virksomhed må ikke anlægges eller ændres, inden der er meddelt miljøgodkendelse hertil.

    Hvad er en særligt forurenende virksomhed?

    Særligt forurenende virksomheder er de virksomhedstyper, der er listet på bilag 1 til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v.

    Kontrol og tilsyn

    Miljø- og Beredskabsafdelingen fører kontrol og tilsyn med, om de miljøgodkendelser, der er blevet udstedt til særligt forurenende virksomheder, bliver overholdt.

    Lovgivning

    Miljøgodkendelser af særligt forurenende virksomheder reguleres af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. (se dertil bilag 1 og bilag 2) samt Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (særligt kapitel 5)

  • Spildevand

    Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder samt øvrig bebyggelse. Der er fokus på mængden og sammensætningen af spildevandet, herunder særligt hvor nye spildevandsudløb placeres, da der ikke er etableret rensningsanlæg.

    Spildevand må kun udledes til havet, såfremt der er givet tilladelse dertil.

    Ansvaret for spildevandsområdet

    Ansvaret for spildevandsområdet er delt mellem kommunerne og Selvstyret.

    Kommunerne er den primære lokale myndighed. Kommunerne skal udarbejde spildevandsplaner for byer og bygder.
    Selvstyret er den centrale myndighed, som skal sikre, at det nødvendige lovgrundlag er til stede ved nye initiativer, samt følge op på og deltage i videreudvikling af spildevandsområdet. Departementet sætter vilkår for håndtering af spildevand fra særligt forurenende virksomheder.

    Lovgivning

    Spildevand reguleres af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand samt Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

  • VVM (Vurdering af Virkninger p√• Milj√łet)¬†

    VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Et VVM-pligtigt anlægsprojekt er underlagt krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal indeholde en gennemgang af projektets væsentlige miljøpåvirkninger og samtidig udpege afværgetiltag, som kan modvirke negative miljøkonsekvenser. Et VVM-pligtigt anlægsprojektet må ikke igangsættes, før der er meddelt VVM-godkendelse hertil.

    Hvornår er der VVM-pligt?

    De anlægsprojekter, der altid er VVM-pligtige, er listet på bilag 1 til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn. Anlægsprojekter listet på bilag 2 til samme bekendtgørelse skal screenes for VVM-pligt.

    Kontrol og tilsyn

    Miljø- og Beredskabsafdelingen fører kontrol og tilsyn med, om bygherre overholder de vilkår, der gælder for både anlægs- og driftsfasen i en VVM-godkendelse.

    Lovgivning

    VVM-godkendelser af store anlægsprojekter reguleres af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn (se dertil Bilag 1-4) samt Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (særligt kapitel 8).

Kontakt

Imaneq 4
Postboks 1015
3900   Nuuk
+299 34 50 00

Job i Naalakkersuisut?