Departementet er ansvarlig for tre arbejdsgrupper under Arktisk Råd:

• Biodiversitetsarbejdsgruppen (CAFF – Conservation of Arctic Flora and fauna).  
• Miljø- og klimaarbejdsgruppen (AMAP – Arctic Monitoring and Assessment Programme).
• Arbejdsgruppen for beskyttelse af det marine miljø (PAME – Protection of the Arctic Marine Environment).

Departementet er Kongerigets delegationsleder i CAFF. Grønland varetog formandskabet for CAFF i perioden 2006-2009, og skal igen i 2023-2025 varetage formandskabet.

Under Arktisk Råd deltager Grønland desuden i et samarbejde med Canada og Danmark om kortlægning af klimaforandringernes påvirkning og mulige klimatilpasningstiltag i Baffinbugten / Davisstrædet.

Departementet rapporterer til den internationale Konvention om Biologisk Mangfoldighed og er med til at forhandle nye globale mål for biodiversitet på COP15-konferencen i 2022.

Konventionen om Biologisk Mangfoldighed er en af de væsentligste internationale aftaler på naturbeskyttelsesområdet. Konventionens formål er at bevare den biologiske mangfoldighed både på økosystem-, arts- og genetisk niveau. Biologisk mangfoldighed – eller biodiversitet – betegner mangfoldigheden af alt levende på jorden; dyr, planter, bakterier, svampe osv.

IMO er FN’s internationale søfartsorganisation. Grønland deltager igennem IMO i forskellige internationale fora for at samarbejde om vidensopbygning og sikre Grønlands interesser i regulering af havmiljøet.

Grønland tilsluttede sig i regi af IMO i slutningen af 2020 et forbud mod sejlads og transport af Heavy Fuel Oil (HFO) i Arktis. HFO er en særligt miljøskadende type brændstof, som er skyld i luftforurening og sodpartikler på sne- og isflader.

I 2021 besluttede Inatsisartut at ophæve det territoriale forbehold for Grønland i relation til MARPOL-konventionens Bilag VI. Ved at tiltræde MARPOL-konventionens Bilag VI vil Grønland være med til at begrænse udledningen af svovl og andre miljøskadelige stoffer fra skibe.

Grønland deltager aktivt i det nordiske samarbejde, som også omfatter Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret. Samarbejdet fokuserer på områder, hvor en fælles nordisk indsats skaber merværdi for de nordiske lande og deres borgere.

Energi

Grønland og de øvrige nordiske lande har ambitiøse mål for overgangen til vedvarende energi. Det nordiske samarbejde har til hensigt at støtte de nationale mål, så Norden kan bevare en førerposition på energiområdet. Samarbejdet styres gennem Nordisk Ministerråd for Bæredygtig Vækst (MR-VÆKST), hvor det er de nordiske ministre med ansvar for energiområdet, som leder arbejdet.

Miljø og Klima

De nordiske regeringers miljø- og klimasamarbejde styres gennem Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK), hvor miljø- og klimaministrene i de nordiske lande og selvstyrende områder mødes to gange årligt. Det nordiske samarbejde på miljø- og klimaområdet skal blandt andet bidrage til at bevare og forbedre miljøkvaliteten og livskvaliteten i Norden samt påvirke det regionale og internationale samarbejde.

Oslo- og Pariskonventionens (OSPAR) formål er at forebygge og bekæmpe forurening af det marine miljø. Konventionen danner grundlaget for et regionalt samarbejde på en række marine emner. Konventionen dækker den nordøstlige del af Atlanterhavet og omfatter dermed hele havområdet ud for Østgrønland. Både Grønlands eksklusive økonomiske zone uden for 3-sømilgrænsen og det ydre og indre territorialfarvand omfattes af konventionen.

Grønland har 12 udpegede Ramsar-områder, som tjener til at beskytte unikke landskaber eller levesteder for dyrelivet mod nedslidning. De er beskyttet gennem en Ramsarbekendtgørelse, der gælder for alle områderne. Ramsar-områder er vådområder af international betydning, navnlig som levested for vandfugle, og skal beskyttes. I bekendtgørelserne for de fredede områder og Ramsar-områderne er det reguleret, hvad man må foretage sig i de enkelte områder under hensyntagen til deres særlige udpegningsgrundlag.