Gå til sidens indhold

Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Naturens Superhelte

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har skabt Naturens Superhelte-kampagnen for at møde børn og unge i øjenhøjde og fremme forståelsen for bæredygtighed ved at inddrage befolkningen i en tidlig alder. Naturens Superhelte skal være med til at sætte fokus på, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at beskytte vores natur og miljø.
  • Om Superheltene

    Gamle fortællinger beskriver, hvordan naturens elementer har ånd og sjæl ligesom mennesket – en ”inua”. Naturens Superhelte bruger deres urgamle kræfter i kampen for naturens balance og bæredygtighed. De giver dig mod til at gøre mere, end du tror, du kan. Kæmp for naturen sammen med:

    Vindens Inua - Anorip Inua

    Vinden og blæsten er en del af klodens klima, som påvirker naturen. Anorip Inua sikrer naturens årstider og skaber energi og kan hjælpe de andre superhelte.

    Vandets Inua - Ermup Inua

    Vand giver planeten og havets dyr liv. Ermup inua kæmper for at holde vores have, elve og vandsøer fri for forurening.

    Klippens Inua - Qaarsup Inua

    Fjelde og klipper er vores levested og indeholder vigtige ressourcer. Qaarsup Inua kæmper for at passe på vores levesteder og holde dem fri for forurening.

    Naturens Inua - Pinngortitap Inua

    Naturens planterige giver føde og livsgrundlag til dyr og mennesker. Pinngortitap Inua kæmper for at passe på vores natur og holde den fri for forurening.

    Ildens Inua - Innerup Inua

    Ilden skaber energi og giver varme, men den kan også brænde og ødelægge. Innerup Inua kontrollerer ilden og hjælper os med at bekæmpe brande, så vigtige levesteder for dyr og mennesker ikke tager skade.

    Dyrenes Inua - Uumasut Inua

    Dyrene giver føde og levegrundlag til os mennesker og indgår i naturens fødekæde. Uumasut Inua kæmper for at holde dyrenes levesteder fri for forurening og forstyrrelser.

  • Kampagner

    Skyllemiddelkampagne

    Departementet lancerede i 2020 en kampagne, som opfordrer alle til at bruge miljømærket vaskemiddel og undgå brug af skyllemiddel.

    Spildevandet i Grønland bliver ikke kemisk renset, før det udledes til havet. Derfor har det stor betydning, hvilke valg den enkelte tager i forhold til brug af vaske- og skyllemiddel.

    Ved at vælge miljømærket vaskemiddel undgår man en række kemiske stoffer, der kan være miljø- og sundhedsskadelige. Skyllemiddel kan med fordel helt undværes.

    Skyllemiddelkampagnen bestod blandt andet af et videoindslag, der blev vist på KNR TV i august 2020.

    Vandspærrezonekampagne

    Rundt om de søer og elve, hvorfra vi henter vores drikkevand, er der udlagt beskyttelseszoner. Vi kalder dem vandspærrezoner. Inden for vandspærrezonerne er der forbud mod en række aktiviteter for at minimere risikoen for, at der sker forurening af drikkevandet.

    Med lancering af en kampagne om vandspærrezonerne er ønsket at øge forståelsen for, hvilke regler, der gælder i vandspærrezonerne, og hvorfor reglerne er der. Kampagnen skal bidrage til, at vi fortsat kan bruge områderne, men på en måde så vi undgår forurening af vores fine drikkevand.

    Kampagnen består af tre små film og en konkurrence, hvor borgere kom med forslag til, hvordan vi bedre markerer vandspærrezonerne i landskabet og med forslag til et bedre navn til vandspærrezonerne. Kampagnen blev vist på KNR, i lufthavnene, i biografer og på Naturens Superheltes facebookside.

    Se filmen, om hvad man må, og ikke må, inden for vandspærrezonerne.

    Se filmen, om hvorfor vandspærrezonerne, er placeret, som de er.

Kontakt

Imaneq 4
Postboks 1015
3900   Nuuk
+299 34 50 00

Job i Naalakkersuisut?