Afdelingen er ressortansvarlig for Grønlands energi-, vand- og varmeforsyning, der udføres af den nettostyreejede virksomhed Nukissiorfiit. Afdelingen udfører det lovforberedende arbejde angående energi-, vand- og varmeforsyning. Foruden den offentlige forsyning har afdelingen fokus på udvikling af vedvarende energi i Grønland. Afdelingen er ressortansvarlig for udvikling af energipotentialer til industriel brug og arbejder derfor også med private investorer, se hydropower.gl.

Nukissiorfiit

Implementering og offentlig levering af energi-, vand- og varmeforsyning til borgeren udføres af den nettostyreejede virksomhed Nukissiorfiit.

For spørgsmål angående betaling eller opkobling til det offentlige forsyningsnet bedes der rettes henvendelse til Nukissiorfiit: www.nukissiorfiit.gl

Klagesager vedrørende Nukissiorfiit sendes til Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø: pan@nanoq.gl

Grønland forsøger i videst muligt omfang at udnytte vedvarende energikilder til den offentlige forsyning, herunder særligt vandkraft. Grønland besidder vandkraftressourcer, der langt overstiger den indenlandske efterspørgsel på energi.

Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejder på at tiltrække investorer til at udnytte de grønlandske vandkraftpotentialer, der ikke skal anvendes til eget forbrug her i landet.

Konkurrenceudsættelse

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø meddelte i maj 2022, under World Hydrogen Summit i Rotterdam, at Grønlands største uudnyttede vandkraftpotentialer ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua konkurrenceudsættes. Det betyder, at der via en udbudsrunde skal findes investorer, som har interessere i at anlægge et vandkraftanlæg samt én eller flere industrier, som kan udnytte den klimavenlige strøm, som vandkraftanlæggene vil producere.

Grønland er ikke selvstændig part ved den internationale rammekonvention for klimaforandringer (”Klimakonventionen”) men har forpligtelser som del af Rigsfælleskabet. Naalakkersuisut støtter de globale bestræbelser på at begrænse udledningen af drivhusgasser i atmosfæren og deltager i arbejdet under Klimakonventionen.

FN’s Rammekonvention om Klimaforandringer (UNFCCC)

Klimakonventionen (UNFCCC) blev vedtaget i 1992 og er den eneste internationale konvention for regulering af drivhusgasudledninger. UNFCCC er en rammekonvention, der skal sikre, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på et niveau, der forhindrer skadelig menneskelig påvirkning af klimaet. Konventionen er underskrevet af 197 lande.

Grønland er forpligtet til at levere bidrag til Danmarks nationale drivhusgasopgørelser til UNFCCC. Disse udarbejdes årligt i samarbejde med Grønlands Statistik og kan downloades her.

Grønland leverer ligeledes bidrag til den Nationale Rapport til UNFCCC, hvori landene redegør for deres nationale omstændigheder og de eksisterende tiltag til at efterleve Klimakonventionens målsætning. Rapporten udkommer hvert 4. år og den seneste rapport fra d. 21. januar 2018 kan downloades her.

Klimakonventionen indeholder ingen bindende reduktionsforpligtelser for de enkelte medlemslande.

Parisaftalen

På COP21 i Paris i 2015 vedtog parterne til FN’s klimakonvention en global klimaaftale. Klimaaftalen indeholder en langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning under to grader og en opfordring til handling, der kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Danmark tilsluttede sig aftalen i 2016, med et territorialt forbehold for Grønland.

Det fremgår af koalitionsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut fra 2022 at “Der skal ske en analyse om Parisaftalens konsekvenser for samfundet, og denne præsenteres tidligst til Inatsisartuts efterårssamling i 2022 for afgørelse.”

Arbejdet omkring udarbejdelsen af denne analyse er igangsat med henblik på, at Inatsisartut skal behandle spørgsmålet om Grønlands tiltrædelse af Parisaftalen tidligst til Inatsisartuts efterårssamling 2022.

Selvom Grønland står uden for Parisaftalen indberetter vi, sammen med Danmark, til FN’s Klimakonvention hvert fjerde år. Indberetningen – også kaldet den Nationale Kommunikation – samler udledningsstatistikker og reduktionsinitiativer samt fortæller om, hvordan klimaforandringerne spiller ind i Grønland og Danmark i en bredere sammenhæng.

Naalakkersuisut har besluttet, at der skal udarbejdes en national klimastrategi. Klimastrategien skal indeholde de overordnede mål og indsatser for Grønlands nationale klimaindsats.

Strategien vil tage stilling til, hvordan Grønland kan begrænse sin CO2-udledning, samt hvordan Grønland forebygger og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimastrategien vil omfatte en bred vifte af områder herunder energi, råstoffer, fiskeri, fangst, turisme og boliger. Aktører inden for disse områder inkluderes løbende i udarbejdelsen af strategien.

Afdelingen varetager administration af landbrugserhvervet med henblik på at skabe udviklingsmuligheder og grundlag for en bæredygtig forvaltning ved at:

• bidrage til en hensigtsmæssig udvikling af landbrugserhvervene og en styrkelse af konkurrenceevnen i disse erhverv,
• værne om dyrkningsjorderne, græsningsarealerne og de dertil knyttede landskabelige værdier for at tilgodese hensynet til det omgivende miljø og landbrugets erhvervsøkonomiske interesser, herunder i forhold til anden erhvervsmæssig virksomhed,
• fremme en bæredygtig anvendelse af jordbrugsmæssige arealressourcer, og
• fremme ordentlige forhold for husdyrene.

Naalakkersuisut ønsker, at landbrugets forsyning af grønsager, kød og levnedsmidler skal udbygges. Udviklingen af landbruget skal ske i tæt samarbejde med Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS), Landbrugsrådet og Konsulenttjenesten for Landbrug og andre tilknyttede erhverv. Målet er bl.a. at vedligeholde og udbygge den nødvendige infrastruktur til udvikling af fåreholdererhvervet.

Strategi for Landbrug 2021-2030 kan læses. Strategien er langsigtet og har til formål at udvikle Grønlands landbrug frem til 2030. Udviklingen af landbruget skal sikre en øget produktivitet i erhvervet og derved bidrage til en øget selvforsy¬ningsgrad på fødevareområdet, samtidig med at rentabiliteten forbedres. Der er opstillet 9 overordnede målsætninger i strategien:

1. 28.000 slagtelam årligt.
2. 80 % egenproduceret vinterfoder.
3. Øget produktion af grøntsager.
4. Øget rentabilitet i landbrugserhvervet.
5. Øget formidling af relevant viden til landbrugerne.
6. Forbedret infrastruktur i landbrugsområdet.
7. Forbedring af landbrugsuddannelsen.
8. Opdatering af det administrative grundlag.
9. Anden udvikling af grønlandsk landbrug.

Landbrugsstrategien er et arbejdskatalog, hvorfra der kan igangsættes indsatser, når det er økonomisk og praktisk muligt.

Erhvervsstøtte er økonomisk hjælp til landbrugere og kan bestå af både erhvervsfremmelån og tilskud. Erhvervsfremmelån er lån, der skal tilbagebetales over en given periode. Tilskud skal som udgangspunkt ikke betales tilbage.

For at opnå erhvervsstøtte i form af erhvervsfremmelån eller tilskud, skal følgende være opfyldt:

• Ansøger skal være mellem 18 og 65 år.
• Ansøger skal have de nødvendige faglige, drifts- og ledelsesmæssige kvalifikationer til at sikre en økonomisk rentabel drift af det projekt, hvortil der søges om erhvervsstøtte.

Ansøger skal derudover drive et eksisterende landbrug for at opnå erhvervsstøtte i form af tilskud.

Støttemuligheder til landbrug

Der kan ydes erhvervsstøtte til projekter, der skønnes teknisk forsvarlige, samfundsøkonomisk forsvarlige på længere sigt og kan medvirke til, at modtager af erhvervsstøtten opnår mulighed for selvforsørgelse.

Der ydes erhvervsfremmelån til blandt andet overtagelse af landbrug, opførelse af erhvervsbygninger, landbrugsmaskiner, avlsdyr, energianlæg og driftslån til eksempelvis foderindkøb og olie.

Der ydes tilskud til blandt andet jordforbedringsarbejde, ny- og genetablering af marker, etablering af markveje og rettidig afvikling af rentebærende lån.

Ansøgningsvejledning

Når der laves låneansøgning, skal der, ud over udfyldt låneansøgning, vedlægges følgende dokumenter:

• Begrundet ansøgning.
• Accepterede tilbud fra leverandøren, inklusiv tilbud på fragt.
• 3 års budgetter med foregående års regnskab, med tilhørende budgetforudsætninger.

Klagevejledning

Har du fået afslag på en ansøgning om erhvervsstøtte, kan du klage hvis:

• Du mener, afslaget er givet på et forkert grundlag.
• Du mener, der er kommet nye informationer, som vedrører din ansøgning.

Du skal klage skriftligt senest 14 dage, efter du har fået afslag. Klagen skal sendes til Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø på pan@nanoq.gl. Husk at begrunde din klage.

Du får svar, når din klage er blevet behandlet. Er du ikke tilfreds med afgørelsen af din klage, kan du forelægge sagen for Ombudsmanden.

Lovgivning

Tildeling af erhvervsstøtte er reguleret af Finansloven samt:

• Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 22. juni 2001 om udviklingsfremme inden for landbrugssektoren
• Inatsiartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 12. december 1984 om erhvervsstøtte
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 5. september 2016 om tilskud til overtagelse, nyetablering eller reetablering af landbrugsbedrifter

Den landbrugsmæssige rådgivning varetages af Konsulenttjenesten for Landbrug og har som formål at støtte det grønlandske landbrugs udvikling. Konsulenttjenesten udfører forskellige rådgivningsopgaver på baggrund af den årlige resultatkontrakt med Naalakkersuisut.

Rådgivningen er baseret på, at landmanden kontakter konsulenttjenesten og anmoder om hjælp til en bestemt opgave. Rådgivningen kan både ske med besøg af landmændene på kontoret i Qaqortoq og gennem telefonsamtaler eller over e-mail.

Konsulenterne foretager, på foranledning af landmændene, besøg på gårdene vedrørende rådgivningsopgaver. Konsulenterne bør her kontaktes i god tid. Fagrådgivningen er gratis på nær regnskabsudarbejdelse.

Konsulenttjenesten for Landbrug rapporterer årligt en evaluering af årets arbejdsopgaver samt halvårlige budgetopfølgninger til Naalakkersuisut.

Kontakt

Såfremt man ønsker landbrugsfaglig og økonomisk rådgivning og assistance, kan Konsulenttjenesten for Landbrug kontaktes på følgende adresse:

Anders Olsensvej B-1348
Postboks 153
3920 Qaqortoq
Telefon: +299 64 23 06
E-mail: info@nunalerineq.gl
Hjemmeside: www.nunalerineq.gl

Landbrugsrådet er et rådgivende organ for Naalakkersuisut i spørgsmål knyttet til landbrug.

Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver, der uddelegeres af Naalakkersuisut, og kan afgive udtalelser til Naalakkersuisut om nye tiltag inden for reguleringen af landbrug i Grønland. Derudover kan Landbrugsrådet tage spørgsmål op vedrørende landbrug, der ikke forudsætter en viderebehandling i Naalakkersuisut.

Landbrugsrådet skal gennem indsamling og bearbejdelse af oplysninger følge den økonomiske udvikling inden for landbruget. Endvidere skal rådet komme med forslag til fremme af en gunstig udvikling i økonomien for erhvervet i sin helhed. Landbrugsrådet kan komme med forslag til fordeling og anvendelse af tilskudsmidler på finansloven til landbrug.

Landbrugsrådet afgiver årligt beretning til Naalakkersuisut om sit virke.

Naalakkersuisut stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Landbrugsrådet. Der er nedsat et forretningsudvalg bestående af formand, næstformand samt tre medlemmer af Landbrugsrådet.

Medlemmer i Landbrugsrådet

Naalakkersuisut nedsætter efter hvert landstingsvalg et landbrugsråd, der består af følgende medlemmer:

• 1 formand udpeget af Naalakkersuisut
• 2 medlemmer udpeget af Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS) - De samvirkende Fåreholderforeninger
• 2 medlemmer udpeget af Kommune Kujalleq
• 1 medarbejderrepræsentant fra Konsulenttjenesten for Landbrug
• 1 medlem udpeget af Neqi A/S
• 1 medlem udpeget af Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG)
• 1 medlem udpeget af Grønlands Naturinstitut.

• SPS Administrationskontor
• Konsulenttjenesten for Landbrug
• Fåreholderskolen i Upernaviarsuk
• Inuili – Food College Greenland
• Gartneriet i Upernaviarsuk
• Innovation South Greenland
• Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Se kommissorium for Landbrugsrådet her og forretningsorden for Landbrugsrådet her.

Kontakt til Landbrugsrådet kan ske gennem Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljøs officielle mail: pan@nanoq.gl eller via Naalakkersuisuts hovednummer: 34 00 00.

I kommuner, hvor der drives landbrug, skal der ifølge Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug være et tilsynsudvalg, der fører tilsyn med landbruget.

Konsulenttjenesten for Landbrug indsamler i samarbejde med tilsynsudvalgene informationer fra landbrugene til vurdering af driften. Efter indstilling fra Konsulenttjenesten for Landbrug kan tilsynsudvalgene tage på tilsyn hos de landbrug, hvor der er udfordringer. Desuden besøges et antal tilfældigt udvalgte landbrug årligt.

Udvalgene er sammensat af medlemmer fra den kommunale forvaltning udpeget af kommunen og medlemmer udpeget af SPS. Det er et krav, at kommunerne har flertal i tilsynsudvalgene. Efter behov kan udvalgene tilforordne nødvendige fagpersoner, f.eks. en dyrlæge.

Tilsynsudvalgene udarbejder en årlig redegørelse til Naalakkersuisut.

Medlemmer af udvalgene indstilles af henholdsvis den pågældende kommune og SPS. Herefter godkendes medlemmerne af Naalakkersuisoq for Landbrug, og udvalget nedsættes for en 4-årig periode.

Konsulenttjenesten for Landbrug yder sekretariatsbistand for udvalgene. Kontakt til udvalgene kan ske gennem konsulenttjenesten på info@nunalerineq.gl eller +299 64 23 06.