Affaldsområdet er delt mellem Naalakkersuisut og kommunerne.
Det betyder, at kommunerne er den primære myndighed med ansvaret for håndtering og bortskaffelse af affald. Naalakkersuisut har ansvaret for at sikre det nødvendige lovgrundlag samt følge op på – og deltage i – videreudviklingen af affaldsområdet i tæt samarbejde med kommunerne. Der er overordnet fokus på at affald skal håndteres på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, hvor affaldet udnyttes og ressourcespild undgås.

Det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S

Det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S skal etablere og drive to moderne nationale forbrændingsanlæg, der vil kunne modtage affald fra hele landet. Anlæggene placeres i Nuuk og Sisimiut. Den nationale affaldsløsning indebærer, at den enkelte kommune fortsat har ansvaret for indsamling, pakning og transport af forbrændingsegnet affald til nærmeste havn, hvor det vil blive afhentet og håndteret af ESANI A/S.

Affaldshandlingsplan 2020-2031

Naalakkersuisuts politik og målsætninger for affaldsområdet er beskrevet i Affaldshandlingsplanen 2020- 2031.

I et tæt samarbejde med kommunerne arbejder Naalakkersuisut for at optimere løsninger for afbrænding, bortskaffelse, sortering og genanvendelse af affald. Affaldshandlingsplan 2020-2031 udgør grundstenen i myndighedernes arbejde på affaldsområdet. Indsatsen på affaldsområdet som er beskrevet i Affaldshandlingsplanen bidrager til opfyldelse af en række af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Især vil reducerede emissioner til luft, vand og jord, øget genanvendelse og bæredygtig fjernvarmeproduktion fra affaldsforbrænding medføre væsentlige forbedringer.

Plastik

Naalakkersuisuts Indsatsplan for nedbringelse af forbruget af plast kan læses her.

Indsatsplanen fremsætter konkrete initiativer, der skal nedbringe vores forbrug af plastik og tage hånd om det plastikaffald, der genereres.

Fiske-, fangst- og jagtudstyr

Naalakkersuisuts Indsatsplan for tabt og efterladt fiske-, fangst- og jagtudstyr kan læses her.

Miljø- og Beredskabsafdelingen arbejder, sammen med samarbejdspartnere, med indsatsplanens initiativer, heriblandt udvikling af en strategi for, hvordan en større oprensning af mistet fiskeudstyr bedst muligt kan organiseres.

Lovgivning

Affaldsområdet reguleres af kapitel 7 i Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 2021 om affald.

Afgørelser truffet af Miljø- og Beredskabsafdelingen kan findes herunder:

VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 27. februar 2024 truffet afgørelse om, at renovering af Maniitsoq Atlantkaj ikke udløser krav om VVM-godkendelse.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her.

VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 27. oktober 2023 truffet afgørelse om, at en projektændring i relation til den VVM-godkendte lufthavnsprojekt i Ilulissat vedr. etablering af hangarprojekt ikke udløser krav om VVM-godkendelse.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her

VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 05. september 2023 truffet afgørelse om, at et nyt havneanlæg på Qeqertaq Avalleq (Nuuk Sikuki Harbour)
udløser krav om VVM-godkendelse.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her

VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 17. maj 2023 truffet afgørelse om, at en midlertidig ændring af sprængningstidsrummet på det VVM-godkendte lufthavnsprojekt i Ilulissat ikke udløser krav om VVM-godkendelse.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her.

VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 30. maj 2023 truffet afgørelse om, at en udvidelse af havnen i Kullorsuaq ikke udløser krav om VVM-godkendelse.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her.

VVM: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 16. december 2022 truffet afgørelse om, at udvidelse af Glacier Lodge Eqi (nord for Ilulissat) ikke udløser krav om VVM-godkendelse.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses her

VANDSPÆRREZONESAG: Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har den 17. oktober 2022 truffet afgørelse om at give afslag på ansøgning fra Qeqqata Kommunia om kørsel med yderligere køretøjer gennem vandspærrezonen ved Sisimiut, dateret 29. juni 2022.
Afgørelsen kan i sin fulde ordlyd læses læses her

Hvis der er afgørelser, som du ikke kan finde på denne side, så kontakt Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø på: pan@nanoq.gl

Et velfungerende beredskab er af grundlæggende betydning i arbejdet for at sikre, at alle borgere i landet føler sig trygge. Der skelnes mellem redningsberedskabet og miljøberedskabet på søterritoriet.

Redningsberedskabet

Kommunerne driver redningsberedskaberne, hvis opgave det er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, eller ved overhængende fare herfor. Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskaberne.

Lovgivning – Redningsberedskabet

Redningsberedskabet reguleres af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger,
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 16. juli 2007 om eksplosive stoffer og
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 62 af 1. november 2021 om minimumsdimensionering for kommunale redningsberedskaber.

Grønlands Beredskabskommission

Grønlands Beredskabskommission er nedsat med det formål at rådgive Naalakkersuisut om spørgsmål om beredskabet i Grønland samt i krisesituationer at tilvejebringe et fyldestgørende informationsgrundlag og samordne de involverede myndigheders aktiviteter på det strategiske niveau.

Grønlands Beredskabskommission består af 7 faste medlemmer og 3 tilforordnede, der repræsenterer grønlandske og danske myndigheder.

Grønlands Beredskabskommission er nedsat jf. § 3 i Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

Search And Rescue (SAR)

Ansvaret for eftersøgnings- og redningstjenesten (SAR) i Grønland er en statslig opgave. Det betyder, at det overordnede ansvar påhviler Forsvarsministeriet og Justitsministeriet i Danmark. I praksis betyder det, at det er Politiet og Arktisk kommando, der varetager SAR operationer.

Vi får vores drikkevand fra elve og søer. Råvandet renses og behandles på vandværker, inden det leveres som drikkevand til forbrugerne. Nukissiorfiit har ansvaret for at levere rent drikkevand via vandværkerne til byer og bygder over alt i Grønland.

Vandspærrezoner

Rundt om de søer og elve, hvorfra vi henter vores drikkevand, er der udlagt beskyttelseszoner, som kaldes vandspærrezoner. Inden for vandspærrezonerne er der forbud mod en række aktiviteter for at minimere risikoen for, at der sker forurening af drikkevandet. Man må for eksempel ikke køre på snescooter i vandspærrezonerne.

Her kan du se en video, om hvad man må, og ikke må, inden for vandspærrezonerne.

Her kan du se en video, om hvorfor vandspærrezonerne, er placeret, som de er.

Kontrol og tilsyn

Departementet er tilsynsmyndighed for vandkvalitet og fører tilsyn på vandforsyningsanlæg. Vandkvaliteten omfatter bakteriologiske og fysisk kemiske vandprøver, som kontrolleres løbende.

Hvis en vandprøve ikke har en tilfredsstillende vandkvalitet, vurderes det i samarbejde med Landslægen hvilke tiltag, der skal iværksættes. Det kan eksempelvis være kogeanbefaling eller anvendelsesbegrænsning.

Det er kommunerne, der fører tilsyn med vandspærrezonerne.

Lovgivning

Drikkevand og vandspærrezoner reguleres af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (særligt kapitel 6),
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 63 af 4. november 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 15. april 1993 om beskyttelse af ferskvandsressourcer og indvinding af ferskvand til drikkevand.

Før der må dumpes fiskeaffald eller havbundsmateriale i havmiljøet, skal der ansøges om tilladelse hertil. Der må ikke dumpes, før der er meddelt godkendelse.

Hvornår skal der ansøges om tilladelse til at dumpe?

Det fremgår af kapitel 10 i Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet, hvornår der skal ansøges om tilladelse til at dumpe i havmiljøet. Af bilag 3 til loven fremgår de krav, der skal være opfyldt, før der kan meddeles tilladelse.

Kontrol og tilsyn

Miljø- og Beredskabsafdelingen fører kontrol og tilsyn med, om dumpningstilladelsens vilkår overholdes, eksempelvis i forbindelse med dumpning af fiskeaffald.

Lovgivning

Dumpning reguleres af Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet (særligt kapitel 10). Se dertil Bilag 3 vedrørende tilladelser til dumpning af optaget havbundsmateriale.

Havmiljøloven udgør en samlet regulering af de former for havforurening, der stammer fra skibe og luftfartøjer. Der er blandt andet tale om forbud mod udtømning af olie og andre skadelige flydende stoffer, forbud mod bortskaffelse af affald, regulering vedrørende ballastvand, spildevandsudtømning og luftforurening samt tilladelse til dumpning af visse stoffer og materialer. Den indeholder regler om beredskab og forureningsovervågning, regler om sejladsbegrænsninger og en mulighed for at gribe ind over for efterladte skibe.

Landbaseret havforurening

Landbaseret havforurening, dvs. havforurening, der skyldes spildevand og lignende udledninger fra land, er ikke omfattet af loven. En sådan forurening reguleres af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (se afsnittet vedr. Spildevand).

Bekæmpelse af oliespild

Ansvaret for bekæmpelse af oliespild og forurening af andre farlige stoffer er opdelt mellem den danske stat og Grønlands Selvstyre, alt efter hvor forureningen finder sted, og hvor omfattende den er (se afsnittet vedrørende Beredskab).

Miljøberedskabet på søterritoriet

Havmiljøområdet er opdelt mellem Grønland og Danmark.

Naalakkersuisut har lovgivningskompetencen og ansvaret for miljøberedskab på søterritoriet ud til 3 sømil fra kystens basislinje. Bekæmpelse af kystnær forurening vil oftest ske af det lokale beredskab i samarbejde med andre myndigheder.
Danmark har lovgivningskompetencen og ansvaret for miljøberedskab for havmiljøet uden for 3-sømilsgrænsen ud til 200 sømil.

Uden for søterritoriet vil bekæmpelse af olieforurening blive varetaget i henhold til den gældende danske havmiljølovgivning.

Naalakkersuisut har olieberedskabsudstyr placeret ved brandstationerne i 12 byer, som anvendes af de kommunale brandvæsener i tilfælde af mindre olieforureninger.

Principaftalen

Naalakkersuisut kan i tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i grønlandske farvande anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen. Den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelsen af forureningen (jf. Principaftalen).

Lovgivning

Havmiljøet reguleres af Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet og
Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet.

Hvad er Miljøfonden?
Miljøfonden støtter projekter, som gavner miljøet i Grønland. Inatsisartut vedtog i efteråret 2018 at etablere Miljøfonden.

Miljøfonden skal understøtte det vigtige arbejde med at forbedre miljøforholdene i hele landet.

Midlerne kan anvendes til at afprøve nye tiltag, som kan fremme den grønne omstilling.

Hvad kan der søges støtte til?

• Pilotprojekter indenfor natrenovation- og spildevandsløsninger. Der er afsat i alt 3 mio. kr. til projekter inden for dette område, som primært vil gå til fastlåste projekter.
• Projekter til oprydning af mistet fiskeriudstyr og fangstpladser. Der er afsat i alt 2,5 mio. kr. til projekter inden for dette område som primært vil gå til fastlåste projekter.
• Kommunale projekter vedrørende opgradering af affaldshåndtering. Der er reserveret 7,5 mio. kr. til kommunerne som vil gå til koordinerede projekter.
• Projekter, der medfører en øget miljøbevidst adfærd hos borgere eller virksomheder, samt projekter der fremmer affaldssortering, genanvendelse, kompostering eller projekter der mindsker udledningen af mikroplast. Der er afsat i alt 3 mio. kr. til projekter inden for dette område.

Hvornår skal jeg søge?

Miljøfonden åbner igen for ansøgninger fra d. 4. december 2023, med en ansøgningsfrist d. 12. februar 2024.

Hvor kan jeg søge?
Som noget nyt i år, skal du søge midler til et miljøfremmende projekt på Sullissivik.gl. Her er der også mulighed for at sende din ansøgning med posten, uden brug af MitID. Følg linket her:
Ansøg om midler fra miljøfonden til et miljøfremmende projekt (sullissivik.gl)

Hvem kan søge om støtte?
Midler til miljøprojekter kan eksempelvis ansøges af kommunerne, erhvervslivet, skoleklasser og privatpersoner

Er der krav om medfinansiering?
Hvis du søger om støtte på over 10.000 kr. er der krav om medfinansiering på minimum 25%.

Hvis du søger om støtte på 10.000 kr. eller derunder er der ikke krav om medfinansiering.

Særligt forurenende virksomheder er industrivirksomheder, som forurener betydeligt, og som derfor skal miljøgodkendes. En miljøgodkendelse indeholder vilkår virksomheden skal overholde, så deres drift kan ske på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. En særligt forurenende virksomhed må ikke anlægges eller ændres, inden der er meddelt miljøgodkendelse hertil.

Hvad er en særligt forurenende virksomhed?

Særligt forurenende virksomheder er de virksomhedstyper, der er listet på bilag 1 til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v.

Kontrol og tilsyn

Miljø- og Beredskabsafdelingen fører kontrol og tilsyn med, om de miljøgodkendelser, der er blevet udstedt til særligt forurenende virksomheder, bliver overholdt.

Lovgivning

Miljøgodkendelser af særligt forurenende virksomheder reguleres af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. (se dertil bilag 1 og bilag 2) samt Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (særligt kapitel 5)

Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder samt øvrig bebyggelse. Der er fokus på mængden og sammensætningen af spildevandet, herunder særligt hvor nye spildevandsudløb placeres, da der ikke er etableret rensningsanlæg.

Spildevand må kun udledes til havet, såfremt der er givet tilladelse dertil.

Ansvaret for spildevandsområdet

Ansvaret for spildevandsområdet er delt mellem kommunerne og Selvstyret.

Kommunerne er den primære lokale myndighed. Kommunerne skal udarbejde spildevandsplaner for byer og bygder.
Selvstyret er den centrale myndighed, som skal sikre, at det nødvendige lovgrundlag er til stede ved nye initiativer, samt følge op på og deltage i videreudvikling af spildevandsområdet. Departementet sætter vilkår for håndtering af spildevand fra særligt forurenende virksomheder.

Lovgivning

Spildevand reguleres af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand samt Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Et VVM-pligtigt anlægsprojekt er underlagt krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal indeholde en gennemgang af projektets væsentlige miljøpåvirkninger og samtidig udpege afværgetiltag, som kan modvirke negative miljøkonsekvenser. Et VVM-pligtigt anlægsprojektet må ikke igangsættes, før der er meddelt VVM-godkendelse hertil.

Hvornår er der VVM-pligt?

De anlægsprojekter, der altid er VVM-pligtige, er listet på bilag 1 til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn. Anlægsprojekter listet på bilag 2 til samme bekendtgørelse skal screenes for VVM-pligt.

Kontrol og tilsyn

Miljø- og Beredskabsafdelingen fører kontrol og tilsyn med, om bygherre overholder de vilkår, der gælder for både anlægs- og driftsfasen i en VVM-godkendelse.

Lovgivning

VVM-godkendelser af store anlægsprojekter reguleres af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn (se dertil Bilag 1-4) samt Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (særligt kapitel 8).