Gå til sidens indhold

Høring vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om støtte til ældre

Høringstype:Inatsisartutlov
Offentliggjort:26-07-2024 15:51
Høringsfrist:19-08-2024 00:00
Departement:Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Høringssvar sendes til::isn@nanoq.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
sender hermed forslag til Inatsisartutlov om Støtte til ældre i offentlig høring.

Baggrund

Formålet med forslaget til Inatsisartutloven er at sikre, at ældre personer modtager den hjælp og støtte fra samfundet de har brug. Forslagets formål er ligeledes at sikre særskilte rettigheder for ældre personer, og at samle disse rettigheder ét sted for at skabe overblik for de ældre og deres nærtstående, samt for at give kommunerne et bedre grundlag at servicere efter.

Baggrunden for forslaget er et fælles politisk ønske om at styrke ældres rettigheder og sikre, at alle ældre i landet har rammerne for et godt og trygt ældreliv, hvor de kan udnytte deres egne ressourcer bedst muligt. Forslaget skal bidrage til at styrke det sociale sikkerhedsnet og øge tilliden til den offentlige forvaltning. Forslaget introducerer nye støttemuligheder og giver samtidig kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge den tilbudte støtte.

Forslaget følger op på en række af initiativerne i Naalakkersuisuts ældrestrategi, hvor behovet for at styrke organiseringen omkring arbejdet med ældre er påpeget. Det er også en reaktion på den demografiske udvikling, som vil forventes at sætte et ressource- og kompetencemæssigt pres på ældreområdet og de kommunale systemer, som administrerer støtte på ældreområdet. Forslaget søger således at imødekomme ældrestrategiens initiativer gennem udarbejdelse af klare regler og målsætninger. Herudover imødekommer forslaget en række ønsker som Naalakkersuisut har modtaget fra kommunerne og interesseorganisationer indenfor ældreområdet. Desuden er forslaget motiveret af, at Inatsisartut har pålagt Naalakkersuisut at fremlægge forslag til en ny samlet ældrelov i 2024.

Generelt om høringen
Eventuelle bemærkninger skal fremsendes til Departementet for Sociale Anliggender,
Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender på isn@nanoq.gl senest den 19. august 2024

Departementet beklager den korte høringsfrist

Med venlig hilsen
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender


Bilag:
1. Forslag til: Inatsisartutlov om Støtte til ældre
2. Bemærkninger til Forslag til Lov om støtte til ældre