Fiskeriet er Grønlands største og vigtigste erhverv. Fiskeressourcerne i de grønlandske farvande er samfundets ejendom. Fiskeressourcerne bliver forvaltet med hjemmel i Fiskeriloven og diverse bekendtgørelser. Det er Fiskeriafdelingen under Departementet for Fiskeri og Fangst, som forvalter og administrerer fiskeriområdet i Grønland. Grønlands Fiskerilicens Kontrol (GFLK) overvåger og kontrollerer fiskeriet.

Foto: Royal Greenland

Fiskeriet i Grønland
Grønlands fiskeriterritorium strækker sig ud til 200 sømil fra kysten. Grønlands fiskeriterritorium opdeles i det vest- og østgrønlandske fiskeområde med en skillelinje, som ligger ud fra Sydgrønland. Erhvervsfiskeriet ved Grønland er opdelt i det havgående fiskeri / udenskærs fiskeri og det kystnære fiskeri / indenskærs fiskeri.

Det kystnære fiskeri: Det kystnære fiskeri foregår fra basislinjen og ud til 3 sømils grænsen. Det kystnære fiskeri foregår primært på vestkysten, men der er også forvaltningsområder til torsk og hellefisk i Østgrønland.

I det kystnære kommercielle fiskeri bliver der primært fisket efter hellefisk, rejer, torsk, krabber, stenbider og kammuslinger. Man kan også fange laks og ørred, men disse er ikke kommercielle fiskerier.

I det kystnære fiskeri bliver der primært brugt garn og line, og i enkelte fiskerier også trawl. Det kystnære fiskeri foregår fra joller og fartøjer under 75 BRT/120 BT, men i nogle områder benytter man hundeslæde og snescooter i forbindelse med isfiskeri om vinteren. Kystnære krabbefartøjer har tilladelse til også at fiske udenskærs. Fiskeri efter kammuslinger kan forgå udenskærs- og indenskærs uanset fartøjets størrelse.

Det havgående segment: Det havgående fiskeri foregår fra 3 sømils grænser og ud til 200 sømils grænsen. Det havgående fiskeri foregår både på vest- og østkysten. Der bliver også fisket i andre landes territoriale farvande i henhold til bilaterale fiskeriaftaler og i internationalt farvand på fælles bestande.

I det havgående segment bliver der primært fisket efter rejer, hellefisk, torsk, og rødfisk samt pelagiske arter som lodde, sild og makrel.

I det havgående fiskeri bliver der primært brugt trawl og i enkelte tilfælde langline. Det havgående fiskeri foregår fra fartøjer over 75 BRT/120 BT.

Grønlandsk fiskeri i andre farvande

Grønlandske havgående fartøjer har adgang til at fiske i færøsk, islandsk og norsk farvand for bestemte arter. Adgang og kvoter til fiskeri i udenlandsk farvand bliver forhandlet hvert år gennem gensidige aftaler mellem de pågældende lande og Grønland.

Ud over fiskeri i andre landes farvand har Grønland adgang til fiskeri i to internationale havområder, der ligger sydvest for Grønland (NAFO-området) og syd for Grønland (NEAFC-området).

Kvoter og licenser

Det grønlandske fiskeri er reguleret gennem kvoter og licenser. Naalakkersuisut fastsætter hvert år de højst tilladte fangstmængder (TAC) for både det kystnære og havgående fiskeri. Når Naalakkersuisut har fastsat TAC, bliver de offentliggjort på Naalakkersuisut.gl. Herefter bliver der udstedt licenser.

Licenstyper pr. art og fartøjstype

De grønlandske fiskerilicenser kan enten være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. De tidsbegrænsede licenser er gældende i 1 år og kan have en højst tilladt fangstmængde tilknyttet. De tidsubegrænsede licenser får hvert år tilført en ny årskvotemængde.

Tidsbegrænsede licenser med en højst tilladt fangstmængde bliver kun tildelt aktører i det havgående fiskeri. Tidsbegrænsede licenser uden en højst tilladt fangstmængde bliver kun tildelt aktører i det kystnære fiskeri.

Tidsubegrænset licens med en højst tilladt fangstmængde bliver tildelt aktører i rejefiskeriet og i hellefiskefiskeriet med fartøjer.

Du kan finde flere informationer om betingelser, kriterier og ansøgning til det grønlandske fiskeri på sullissivik.gl