Departement for Fiskeri og Fangst

Fangst- og jagt er et af Grønlands vigtigste erhverv, der foruden økonomisk/socioøkonomisk, også har en stor historisk og kulturel betydning. Fangstdyrene i Grønland, hvad enten disse lever til lands eller til havs, er samfundets fælles ressourcer. Ressourcerne stilles til rådighed for både fritids- og erhvervsfangere med hjemmel i Fangst- og Jagtloven og de dertil hjemlede artsbekendtgørelser.

Fangst- og jagt i Grønland
I Grønland har man levet af fangst og jagt i generationer. I dag er fangst et vigtigt supplement til naturalieøkonomi og erhvervsfiskeri. I det nyere tid har fiskeriet overtaget rollen som det vigtigste erhverv i Grønland, og moderne landbrug er blevet udviklet i Sydgrønland.

Fangst- og jagtafdelingen varetager de forvaltningsmæssige opgaver, som er relateret til fangsterhvervet i Grønland. Fangst- og jagtafdelingen har ansvaret for forvaltning af udnyttelse af de levende ressourcer, der knytter sig til havpattedyr, landpattedyr og fugle både nationalt, bilateralt, regionalt og internationalt. Desuden varetager afdelingen promovering af øget udnyttelse af lokale råvarer og dermed øget selvforsyning.

Hovedmålsætningen er at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne, hvor der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, samt den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse.
Dette skal ske i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning, økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fangsterhvervet og dertil knyttede erhverv, andre erhvervsmæssige interesser og på befolkningens rekreative behov. Herudover skal der i fangst- og jagtforhold lægges vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden.

Derudover skal der gøres opmærksom på risikoen for at møde isbjørne i forbindelse med fangst- og jagtaktiviteter samt forskning- og råstofaktiviteter. Mere information kan findes herom i de gældende retningslinjer for møde med isbjørn, som findes på grønlandsk, dansk og engelsk.

Har du spørgsmål angående fangstdyrene, kan du altid henvende dig til kommunen eller den lokale jagt- og fiskeribetjent. De kan besvare langt de fleste spørgsmål angående udnyttelse af vores levende ressourcer.

Fritids- og erhvervsjagt, betingelser, kriterier og ansøgning
Som erhvervs- eller fritidsfanger er du forpligtet til at sætte dig ind i reglerne omkring lovgivningen om fangstressourcerne.

Over de sidste tre år, har lidt over 2100 personer haft et gyldigt erhvervsjagtbevis, i gennemsnit. Disse personer har derved haft fangst og jagt som deres primære indtægtskilde. Samtidig har gennemsnitligt omkring 5000 personer fritidsjagtbevis. Naturalieøkonomi er stadig en del af kulturen, hvor man ikke kun forbruger egne fangster, men også forærer en del af fangsten til familie og bekendte.

En del af fangsterne bruges også som hundefoder i hundeslædedistrikterne. De, der har erhvervsjagtbevis lever ikke udelukkende af fangst, men driver også fiskeri, for det meste jollefiskeri, afhængig af jagtsæson og årstid.

På Erhvervsportalen kan du finde detaljeret information om fritids- og betalingsjagt i Grønland, betingelser, kriterier og ansøgning til både betalingsjagt- og fiskeri. Her vil du også finde detaljeret information om de enkelte fangstarter og reglerne der knytter sig til disse.

Du kan også finde detaljeret information om fangst- og jagt på www.sullissivik.gl.

Fangst- og Jagtafdelingen
Fangst og Jagtafdelingen varetager administration af lovgivning vedr. fangst, jagt og betalingsjagt. Varetagelse af internationale relationer og aftaler i regionale og internationale organisationer om regulering af udnyttelsen af de levende ressourcer. Fastsættelse, forvaltning og administration af fastsatte kvoter, herunder udstedelse og tilladelser. Jagtbevissystemet med de deraf følgende opgaver. Endvidere forestår afdelingen også sekretariatsfunktionen for Fangstrådet. Fangst- og Jagtafdelingen varetager også promovering af øget anvendelse af lokale råvarer og dermed øget selvforsyning.

Læs mere om Fangst og jagtafdelingen, på linket kan du også finde jagttider og jagtområder for de forskellige fangstdyr.

Fangstrapportering:
Rapportering af din fangst kan ske på 2 måder:

• Ved selvbetjening via Sullissivik borgerportalen. Du skal bruge NemID som er det samme som du bruger fx til din netbank.
• Ved at udfylde fangstrapporteringsskema (Årsskema) og sende det udfyldt til din hjemkommune. Du finder skemaet på PINIARNEQ hæftet, eller du kan hente Årsskemaet her.
  
  

Sagsområder:

• Lovgivning, forvaltning og administration vedr. national, bilateral, regional og international fangst og jagt, herunder beskyttelses- og udnyttelsesaspektet
• De overordnede opgaver vedr. den nationale og internationale fangst- og jagtpolitik
• Fastsættelse, forvaltning og administration af kvoter, herunder udstedelse og tilladelser
• Udstedelse af certifikater til indførsel af sælprodukter til EU-lande eller UK
• Jagtbevissystemet, forvaltning og administration af jagtbevissystemet, herunder overordnet ansvar for udstedelse af jagtbeviser i samarbejde med kommunerne
• Betalingsjagt, forvaltning og administration
• Regionale, bilaterale og internationale konventioner, aftaler
• Opgaver vedrørende Fangstråd og deltagende aktør i relevante arbejdsgrupper, udvalg og konferencer.
  
  

Kontakt:
Fangst- og jagtafdelingen
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk
APN@nanoq.gl

Telefontid: 09.00 – 16.00.

Kvoter og andre begrænsninger
Naalakkersuisut fastsætter TAC og kvoter og foretager fordelingen af disse efter høring af relevante parter.

Naalakkersuisut fastsætter kvoter og foretager fordelingen af disse efter høring af relevante parter. Her kan du finde den seneste opdateret liste over biologisk rådgivning, årskvote, ekstra politisk kvote samt fangsttal fra 2014-2019.

Ved udnyttelsen af vores levende ressourcer lægger Naalakkersuisut vægt på, at udnyttelsen sker på et bæredygtigt grundlag. Her kommer forvaltningen af fangstdyrene ind bl.a. ved kvotefastsættelser og andre reguleringsmekanismer, såsom begrænsning af fangstperioder og –områder og adgangsbegrænsning til kvoterede arter.

Hvorfor fastsætte kvoter
Grønland har tiltrådt en række bilaterale, regionale og internationale konventioner såsom Fælleskommission om hvid- og narhvaler, Nordatlantiske Havpattedyrkommission, Den Internationale Hvalfangstkommission, Oslokonventionen om bevaring og udnyttelse af isbjørne, Biodiversitetskonventionen (CBD) og Washington-konventionen (CITES), der indebærer forpligtelser om naturbeskyttelse, bevaring af biodiversitet og at udnyttelse af naturlige ressourcer skal være bæredygtig og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet.

Forvaltningen af de levende ressourcer, herunder fangstdyr, har gennem årene oplevet en større regulering. Især inden for de sidste 10 år, hvor hensigten netop har været sikring af bæredygtig udnyttelse og kvotefastsættelser baseret på videnskabelig grundlag og brugerviden.

Fangererhvervet mærker i disse år de globale klimaforandringer, der kan påvirke den tilgængelige kvote og andre ukvoterede arter. Endvidere deler Grønland nogle af fangstdyrene med nabolandene, hvorfor reguleringen sker i samarbejde med disse. Derudover er det en prioritet at vore efterkommere også kan høste af vores levende ressourcer.

Fastsættelse af kvoter
I henhold til lovgivningen skal Naalakkersuisut fastsætte kvoter for en række fangstdyr på Grønlands land- og fiskeriterritorium. Der er en række kvoterede fangstdyr som der skal fastsættes kvoter for, samt fordelingen af disse. Ved en kvote forstås en nations tildelte fangstmængde af et fangstdyr, inden for et afgrænset land- eller fangst- og fiskeriterritorium.

National og international fangstpolitik
Naalakkersuisut-områdets politik vedrørende Fiskeri og Fangst omfatter alle de levende ressourcer i Grønland
Naalakkersuisuts politik vedrørende fiskeri og fangst omfatter alle de levende ressourcer i Grønland.

Fangst- og jagtpolitikken omfatter udnyttelse og bevarelse af primært pattedyr og fugle.

Der er fokus på følgende overordnede forhold

• Nationale, bilaterale, regionale og internationale forpligtelser for bæredygtig udnyttelse
• Et bedst muligt samfundsøkonomisk udbytte
• En hensigtsmæssig fordeling mellem den erhvervsmæssige og den rekreative udnyttelse.
  
  

Fangst- og jagtpolitikken har som hovedmålsætning at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne. Der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse.
En anden hovedmålsætning er at sikre en hensigtsmæssig og øget udnyttelse af naturens rigdomme der stammer fra fangstdyrene. Forsyningen undersøges og udvikles kontinuerligt. Dette er med ønske om at mindske afhængigheden af importerede fødevarer.
Der tages hensyn til fangsterhvervet og dertil knyttede erhverv, andre erhvervs-mæssige interesser samt på befolkningens rekreative behov.

Herudover skal der i fangst- og jagtforhold lægges vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden.

Derudover omfatter fangstpolitikken, at der arbejdes aktivt for, at bilaterale, regionale og internationale organisationer og institutioner ikke begrænser mulighederne for udøvelsen af erhvervet, udover hvad en bæredygtig udnyttelse af ressourcen tilsiger.

Forud for den nationale kvotefastsættelse kan der være foregået bilateralt, regionalt eller internationalt samarbejde med de nationer, som vi deler fangstdyr og/eller kvoter med. Dette samarbejde kan have både biologisk/videnskabelig, forvaltningsmæssig og socioøkonomisk karakter.

Internationalt, regionalt og bilateralt samarbejde

North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO): Grønland er sammen med Norge, Island og Færøerne medlem af Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission. NAMMCO blev etableret i 1992 og arbejder for bevarelse, rational forvaltning og studier af havpattedyr, regionalt i Nordatlanten. Øvrige lande som Canada, Danmark, Rusland og Japan deltager som observatører i NAMMCO.

I NAMMCO arbejder Naalakkersuisut for en bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr, som Grønland enten udnytter alene, eller deler med nabolandene. Derudover er det Naalakkersuisuts ønske at sikre den bedst tilgængelige biologiske rådgivning, samt inddragelse af brugerviden fra fangerhvervet, i forvaltningen af de marine ressourcer.

International Whaling Commission (IWC): Den internationale hvalfangstkommission fra 1948 er en international organisation, der tæller 88 medlemslande fra hele verden. Organisationens formål er at sikre den rette forvaltning af verdens storhvalsbestande, og herved muliggøre den fortsatte udvikling af hvalindustrien. Der har siden 1982 været et globalt moratorium, der forbyder kommerciel udnyttelse af hvalprodukter. Grønland er medlem under Rigsfællesskabet.

Det er Kongeriget Danmark, der har underskrevet den konventionsaftale, som IWC er baseret på. Dermed deltager Grønland som en del af den danske delegation til IWC møderne. Samarbejdet formaliseret i Rigets IWC-gruppe, hvor også Færøernes Landsstyre er repræsenteret.

Naalakkersuisut støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og arbejder for, at der på kort såvel som på lang sigt fortsat er mulighed for hvalfangst i Grønland.

Joint Commission on Narwhal and Beluga (JCNB): Fælleskommissionen for hvid- og narhvaler mellem Canada og Grønland fra 1989, bygger på en samarbejdsaftale mellem de to lande, med NAMMCO som observatør. Kommissionen afgiver biologisk og forvaltningsmæssig rådgivning, for fællesbestanden af hvid- og narhvaler i Baffin Bugten. Naalakkersuisut arbejder på implementering af tidligere rådgivning, og opnåelse af bæredygtig udnyttelse, og inddrager biologisk rådgivning, såvel som fangerviden i forvaltningen.

Oslo-konventionen om Isbjørne: Aftalen fra 1973, har det primære formål at styrke samarbejde mellem kysstaterne (Polar Bear Range States), omkring forskning og beskyttelse af isbjørne. Ud over Kyststaterne, bestående af Grønland, Canada/Nunavut, USA/Alaska, Rusland/Chukotka og Norge er også IUCN’s isbjørnespecialistgruppe medlem. Traktatens forpligtigelser gennemføres nationalt og koordineres mellem de lande der har fælles isbjørnebestande. Naalakkersuisut støtter en sund og bæredygtig forvaltning af isbjørne, både i Grønland og i det bilaterale, regionale samt internationale samarbejde.

Joint Commission on Polar Bear (JCPB): Fælleskommissionen for isbjørne blev indgået i 2009, mellem parterne Canada/Nunavut og Grønland. Samarbejdet omhandler en fælles forvaltning og forskning for de delte bestande i Baffin Bugten og Kane Bassinet. Naalakkersuisut arbejder i fælleskommissionen for retfærdig og bæredygtig forvaltning af kvoter i Kane Bassinet og en opdatering og revidering af Fælleskommissionens aftalememorandum.

The Circumpolar Seabird Expert Group (CBird): Denne ekspertgruppe, er et internationalt netværk af havfugleeksperter, under Arktisk råd. Netværkets formål er at fremme, facilitere og koordinere bevarings- forvaltnings- og forskningsaktiviteter mellem de cirkumpolare lande og de tager herved del i rådgivning vedrørende de relevante og delte fuglearter.

Forvaltningsplaner
Naalakkersuisut er via Koalitionsaftaler enige om at udarbejde klare formuleringer til bæredygtig forvaltning af levende ressourcer, herunder især begrænsede fangstarter.

Naalakkersuisut har besluttet at alle betydende fangstarter skal omfattes en forvaltningsplan. Forvaltningsplaner laves med henblik på fokus på beskyttelse og bæredygtig forvaltning af alle udnyttede arter. Via forvaltningsplaner deltager alle i bevaringsarbejdet. Det er Naalakkersuisuts ønske og mål, at alle brugerne, kommunerne og de lokale fisker- og fangerforeninger deltager i implementeringen af forvaltningsplaner, efterhånden sådanne udformes og vedtages. På den måde har alle et medansvar og ejerskab til bevaring af alle udnyttede fangstarter. På den måde er vi alle sammen med til at bevare muligheden for at alle fangstdyr fortsat kan være en del af vores og kommende generationers mad på bordet og tøj. Det vil også være en velkommen biindtægt ved souvenirsalg i og uden for Grønland, når der ikke er eksterne handelsforhindringer.

Naalakkersuisut arbejder generelt på, at sikre en mere effektiv og stabil forvaltning af fangst i Grønland for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de fælles fangstressourcer til fordel for hele det grønlandske samfund. Derfor pågår et arbejde i Departement for Fiskeri og Fangst for at udarbejde forvaltningsplaner for alle betydende fangstarter både de lokale såvel som arter vi deler med nabolandene.

Forvaltningsplan for isbjørn

Betalingsjagt og fisketegn
Turister og lokale som ønsker en guidet jagt, kan komme på trofæjagt og betalingsjagt i Grønland ved at købe et arrangement hos de autoriserede betalingsjagtsarrangører.

Der findes i dag omkring 25 autoriserede betalingsjagtarrangører fordelt over hele Grønland. Aktiviteten foregår primært i Kangerlussuaq-området med trofæjagt, primært på moskusokse fra hundeslæde om vinteren og almindelig jagt på moskusokse samt rensdyr om sommeren. Der foregår også trofæjagt i Naternaq i Vestgrønland, Ivittuut i det sydlige Grønland samt Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Det er også muligt, at komme på trofæjagt i Nuuk området i forhold til rensdyr og betalingsjagt på harer, sæler og fugle. I øvrige dele af Grønland, er mulighederne afhængig af tilstedeværelsen af betalingsjagtsarrangører.

Betalingsjagtarrangementer udbydes i samarbejde med forskellige rejsebureauer eller individuelt af en autoriseret trofæjagtsarrangør. Hvis du vil på trofæjagt eller betalingsjagt skal du opfylde en række forskellige krav, som du kan finde information om her.

Betalingsfiskeri - Fisketegn
Turister, herunder gæster til bosiddende i Grønland som ønsker at fiske i forbindelse med deres besøg i Grønland skal erhverve et fisketegn.

Du kan enten købe dit fisketegn i Grønland eller før du kommer til landet. I dette tilfælde kan du læse vejledning på Visit Greenlands hjemmeside.

Hvis du ønsker at købe flere fisketegn, skal du købe dem hver for sig. Du kan betale via bankoverførsel til Departement for Fiskeri og Fangst konto.

• Grønlandsbanken (Bank of Greenland)
• Reg. nummeret er: 6471 - Konto nummeret er: 1002160
  
  

Du skal overføre følgende beløb:

A: For et 24 timers fisketegn: DKR 75 kroner
B: For en uges fisketegn: DKR 200 kroner
C: For en måneds fisketegn: DKR 500 kroner

Det er overførselskvittering fra banken, som udgør dit personlige fisketegn. Du skal medbringe den i forbindelse med fiskeri.

Overførslen skal inkludere følgende referencetekst, som også skal være skrevet på din kvittering:

1. De første 9 bogstaver af dit efternavn – eksempelvis ”Kristians” for Kristiansen
2. De første 3 bogstaver af dit navn – eksempelvis ”Mic” for Michael
3. De første 3 bogstaver for (start) måneden du ønsker at dit fisketegn skal gælde fra – eksempelvis ”jun” for juni
4. Datoen for den første dag du ønsker at dit fisketegn skal gælde fra – eksempelvis ”21”
5. I dette eksempel bliver referenceteksten således: “Kristians mic jun 21”
   
   

Lovgivning
Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt. Loven angiver bl.a. retningslinjer for ret til fangst og jagt, samt regler for betalingsjagt.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og –fiskeri fastlægger de nærmere regler og krav for tildeling af autorisation samt krav til udførelse af betalingsjagtarrangementer.

Jagtbevis og licenser
Fangst og jagt forvaltes ved hjælp af jagtbeviser og licenser. En række af fangstdyrene er kvoterede, og med kvoterne reguleres det antal af dyr, der er til rådighed for fangst og jagt.
Oplysningerne fra jagtbevissystemet er helt afgørende for forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland. Således bruges data fra systemet også som supplement til biologiske undersøgelser.

Jagtbeviser og licenser
Der opereres med to forskellige typer af jagtbeviser, henholdsvis erhvervs- og fritidsjagtbevis. For hver af dem stilles der forskellige krav til erhvervelse af jagtbeviset. Se bestemmelserne i gældende lovgivning.

Alle personer, der ønsker at deltage i jagt og fangst, skal være i besiddelse af en tilladelse i form af et gyldigt jagtbevis. Der sendes en ansøgning til jagtbevis enten via kommunen eller via det digitale system i Sullissivik. Dette gælder for såvel kvoterede som for ikke-kvoterede arter som er reguleret på anden måde via de gældende bekendtgørelser.

Licenser til fangst af vågehval, finhval, grønlandshval, pukkelhval, hvalros og isbjørn kan kun tildeles til personer med erhvervsjagtbevis. Licenser til fangst af narhval, hvidhval, rensdyr og moskusokse kan i princippet tildeles alle personer med jagtbevis, afhængigt af hvad de enkelte kommuner har besluttet. Licenserne udstedes af de enkelte kommuner, der også afgør den eventuelle fordeling mellem fritids- og erhvervsjagtbeviser. Læs om reglerne i relevante artsbekendtgørelser.

Fangstrapportering
Husk at indberette din fangst senest den 15. oktober.

Her er årsrapporteringsskemaet som du også fik sammen med PINIARNEQ hæftet ved udstedelse af jagtbevis.

Alle der går på fangst, er selv ansvarlige for at indberette fangsten til APN. Alle fangere skal således udfylde ”årsskemaet” der fås med PINIARNEQ hæftet, og kan findes på ”Min side” på Sullissivik. APN lægger stor vægt på at oplysningerne er præcise, da de bruges på forskellige områder, blandt andet af biologer og forvaltere samt forskere, til overvågning og optimering af kvotesætning og bæredygtig fangst. Herudover skal fangere der nedlægger isbjørn, hvalros, store hvaler og hvid- og narhvaler udfylde en ”Fangstrapport / særmeldingsskema” med supplerende oplysninger omkring fangsten. Dette er ud over indberetningen via PINIARNEQ årsskemaet. Der henvises til gældende lovgivning vedr. hhv. fritidsjagt-beviser og erhvervsjagtbeviser.

Rapporten udfyldes pr. nedlagte dyr, bortset fra rensdyr som kan have flere dyr på samme rapport. Rapporteringsskemaet indsendes til den pågældende fangers hjemkommune der videresender skemaet samt licensen og vedlagte prøver fra dyret til APN. Indsamlede vævsprøver skal sendes særskilt til Grønlands Naturinstitut med kopi af den relevante fangstmelding, mens originalen altid skal sendes til APN.

Politiet har det overordnede ansvar for overholdelse af reglerne om fangst og jagt. Derudover er der flere steder ansat jagt- og fiskeribetjente, hvis primære opgave er at føre tilsyn med fangsten, samt at bistå med eventuelle spørgsmål eller problematikker for fangere i lokalområdet.

Her – finder du link til selvbetjeningen på Sullissivik.gl, hvor du kan søge om samt hente dit jagtbevis og Piniarneq, Årsskema samt rapporteringsskema.

Promovering af grønlandsk proviant (Kalaalimerngit)
Et af fokusområderne i Departementet for Fiskeri og Fangst (APN) er en øget anvendelse af grønlandsk proviant – kalaalimerngit, som bidrager til øget selvforsyning af lokale råvarer.

Grønland har en stor rigdom af råvarer, som bør og kan anvendes i langt højere grad både mængdemæssigt og over hele landet. Dette ønske stemmer overens med Naalakkersuisuts koalitionsaftale hvori det bl.a. fremgår, at det er vigtigt for Naalakkersuisut, at mulighederne for øget selvforsyning af fødevarer undersøges og udvikles med henblik på at mindske afhængigheden af importerede fødevarer.

Vores ressourcer har en diversitet der spænder vidt i form af råvarer fra fisk og skaldyr, fugle, hav- og landpattedyr, urter, bær, havplanter samt landbrugsprodukter. Disse ressourcer muliggør et bredt udvalg af produkter, som giver os muligheden for en varieret og sund kost.

Naalakkersuisut understreger vigtigheden af, at det undersøges hvad mulighederne er for en forøgelse af selvforsyningen samt en innovativ udvikling af denne. Målet er således at have mange forskellige grønlandske fødevarer tilgængelige for forbrugerne, ved bl.a. at sætte fokus på disse fødevarer og sætte skub i efterspørgslen af disse.

Det er Naalakkersuisuts mål, at mindst halvdelen af de midler som de offentlige institutioner bruger til indkøb af fødevarer, skal bruges på produkter fra fiskere og fangere samt landbrugere. På den måde kan det offentliges forbrug af lokale grønlandske fødevarer øges.

En sideløbende målsætning er, at forbruget af grønlandske fødevarer blandt forbrugere øges. Derfor vil der fra politikernes og forvaltningens side arbejdes på et øget fokus på anvendelse af grønlandske råvarer, samt for minimering af eksisterende hindringer for mulighederne for øget anvendelse af grønlandske fødevarer.

Fangstrådet
Fangstrådet er rådgivende organ for Naalakkersuisut i spørgsmål knyttet til fangst og jagt
Fangstrådet er nedsat i henhold til Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt (Fangst- og Jagtloven). Efter lovens § 16 har Naalakkersuisut pligt til at høre Fangstrådet i sager vedrørende konkrete emner inden for lovens område. Fangstrådet udfærdiger en forretningsorden, der skal godkendes af Naalakkersuisut.

Fangstrådet er et rådgivende organ, hvor problematikker og udvikling omkring fangst og jagt samt forvaltningen af de levende ressourcer diskuteres. Rådet kan således selvstændigt drøfte sager, der vedrører tiltag inden for fangst og jagt, med henblik på at afgive udtalelse til Naalakkersuisut herom. Rådets formand kan efter samråd med øvrige medlemmer på rådets vegne komme med offentlige udtalelser herom i henhold til forretningsordenen for Fangstrådet.

Sammensætning.
Fangstrådet er sammensat af repræsentanter fra følgende interesseorganisationer og myndigheder: 2 repræsentanter fra Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland (KNAPK), 2 repræsentanter fra kommunerne: 1 repræsentant fra Sammenslutningen af fritidsjægere- og fiskere (TPAK). Rådets sekretariat varetages af Departementet for Fiskeri og Fangst (APN).

Udtalelser inden for fangst og jagt
I henhold til gældende Fangst- og Jagtlov har Naalakkersuisut pligt til at høre Fangstrådet i sager vedrørende § 2, stk. 3-4, § 4, § 7, stk. 1-2 samt §§ 9-10.