Gå til sidens indhold

Høring vedrørende revideret bekendtgørelse vedr. fugle

Høringstype:Selvstyrets bekendtgørelse
Offentliggjort:24-03-2023 15:21
Høringsfrist:21-04-2023 00:00
Departement:Departement for Fiskeri og Fangst
Høringssvar sendes til::apn@nanoq.gl

Departementet for Fiskeri og Fangst fremsender herved forslag til Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.yy 2023 om beskyttelse og fangst af fugle i høring.
Gældende bekendtgørelse som revideres er: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 17 af 28. oktober 2019 om beskyttelse og fangst af fugle.

Evt. kommentarer bedes sendt til APN@nanoq.gl senest fredag den 21. april 2023.

Hensigten med revideret bekendtgørelse om fugle er ønske fra Inatsisartut som har pålagt Naalakkersuisut at ændre fuglebekendtgørelsen. Konkret er det jagttid og mulighed for ægindsamling på edderfugle som ønskes ændret.

Det skal således præciseres at der ved denne revidering ikke sker ændringer for andre arter end edderfugle, for eksempel bliver der ikke ændringer på lomvier. Man kan lave forslag, som kan blive vurderet når bekendtgørelsen revideres igen senere ift. andre arter m.v.

Blandt de væsentligste ændringer er følgende:

  • § 4, stk. 1. litra 2 Grænsen mellem zone 2 og 3 ændres, så den følger Avannaata Kommunia´s sydlige grænse med Qeqertalik kommune
  • § 4, stk. 1. litra 4 og 5. Zone 4 (Østgrønland) deles op i 2 zoner, Tasiilaq forvaltningsområde bliver zone 4 og Ittoqqortoormiit forvaltningsområde zone 5

Jagttid og dagskvoter for edderfugle § 7:

  • Stk. 2 jagttid på edderfugle forlænges
    • zone 1: 15.09 – 30.04 og forårsjagt i perioden 01.05 – 15.06
    • i zonerne 2, 3, 4 og 5 bliver jagttiden: 15.09 – 31.05
  • Stk. 3 Dagskvoter for edderfugl ophæves i zonerne 1, 2, 4 og 5, dog undtagen for Ilulissat forvaltningsområde (zone 2), som forbliver uændret, ligesom zone 3.

Gældende jagttider for edderfugle:

   Zone 1  Zone 2  Zone 3  Zone 4
 Bekendtgørelse nr. 17 af 28. oktober 2019  15.10-30.04 01.05-31.05  15.10-30.04  15.10-30.03  15.10-30.04

Foreslåede jagttider for edderfugle:

   Zone 1  Zone 2  Zone 3  Zone 4
 Bekendtgørelse af xx.yy.2023  15.09-30.04 01.05-15.06
 15.09-31.05  15.09-31.05  15.09-31.05

Ægindsamling § 11:

  • Stk. 2 Personer med jagtbevis må indsamle edderfugleæg i
    perioden 01.04. – 15.06 til privat brug
  • Stk. 3. I zone 1 må personer med jagtbevis til brug til traditionel ”Manniusiorneq” indsamle edderfugleæg i perioden 15. juni til og med 25. juni
  • § 12, stk. 1 og 3 Lunde flyttes fra litra 2 til litra 1 hvilket medfører at lunde flyttes op blandt 1000 meter beskyttelseszone. Stk. 3 som omfatter 200 meter beskyttelseszone, simplificerer beskrivelsen.

Af andre ændringer kan nævnes, at der indføres kapitel inddelinger. Forsøgsperioden med fri fangst på ravne og de 2 store måger gråmåge og svartbag fortsætter i yderligere 5 år fra vedtagelsen af bekendtgørelsen jf. § 10, stk. 1. Endvidere at hele § 20, fjernes.