De juridiske rammer har givet mulighed for, at Grønland i stadigt stigende omfang, spiller en aktiv rolle i udenrigspolitiske anliggender, der vedrører Grønland. Efter Selvstyrets indførelse den 21. juni 2009, reguleres Grønlands udenrigspolitiske kompetence af Grundloven, Selvstyreloven samt af praksis.

Rigsmyndighederne har ifølge Grundloven, kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) og handle inden for udenrigspolitiske anliggender på Kongerigets vegne. Ifølge Grundlovens § 19, stk. 1, føres udenrigspolitikken af den danske regering under ansvar for Folketinget.

Grønlands udenrigsanliggender reguleres af Selvstyrelovens kapitel 4, som fastsætter hvornår Naalakkersuisut kan handle selvstændigt og hvornår rigsmyndighederne har kompetencen. Allerede i præamblen fastsættes Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter. Formålet er at inddrage Naalakkersuisut i sager der vedrører Grønlands interesser, også vedrørende ikke-hjemtagne sagsområder. Naalakkersuisut og den danske regering samarbejder med henblik på at sikre såvel Grønlands som Kongeriget Danmarks samlede interesser.

Naalakkersuisut har bemyndigelse til at forhandle og indgå aftaler med fremmede stater og internationale organisationer, så længe det omhandler forhold som alene vedrører Grønland inden for hjemtagne sagsområder. Folkeretlige aftaler kan desuden indgås i fællesskab med Færøerne, inden for hjemtagne sagsområder der alene vedrører Grønland og Færøerne.
Grønland kan inden for hjemtagne sagsområder desuden indgå som medlem i internationale organisationer, hvor Danmark ikke er medlem, eller i organisationer som tillader andre enheder end stater at være medlemmer.

Når der indledes forhandlinger om folkeretlige aftaler som har særlig betydning for Grønland, underretter og inddrager regeringen Naalakkersuisut. Naalakkersuisut har normalt mulighed for at deltage i den danske forhandlingsdelegation. Aftaler, hvor Grønland og Danmark i fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, undertegnes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med Naalakkersuisut.

Regeringen kan også bemyndige Naalakkersuisut til at føre forhandlingerne, med deltagelse af den danske Regeringen, som har kompetencen vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt de områder, som Selvstyret endnu ikke har hjemtaget. Med fælles principerklæringen i Itilleq-erklæringen inddrages Selvstyret dog i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Grønland.

Herunder finder du den danske Grundlov og Selvstyreloven, som danner de juridiske rammer for den udenrigspolitiske ansvarsfordeling.
Selvstyreloven
Den Danske Grundlov