Det arktiske samarbejde består primært i samarbejdet i Arktisk Råd. Departementet for Udenrigsanliggender koordinerer Selvstyrets deltagelse i Arktisk Råd, der er et samarbejde mellem de otte arktiske stater - Canada, Grønland, Danmark og Færøerne (Kongeriget Danmark), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA - og de oprindelige folk er repræsenteret som permanente deltagere ved seks interesseorganisationer.
Arktisk Råd er et intergovernmentalt forum, der overordnet beskæftiger sig med bæredygtig udvikling i bred forstand og beskyttelse af det arktiske miljø. Der er seks arbejdsgrupper under Arktisk Råd, og Grønland deltager i de mest relevante arbejdsgrupper samt i Senior Arctic Officials møderne.
Derudover samarbejder Grønland tæt med de arktiske lande på bilateralt niveau.

Ilulissat-erklæringen blev vedtaget den 28. maj 2008 af ministre fra Danmark, Grønland, Canada, Norge, Rusland og USA. 

I anledningen af erklæringens 10-års jubilæum var Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender sammen med Udenrigsministeren værter for et højniveau-møde, hvor de arktiske kyststaters støtte til Ilulissat-erklæringen blev genbekræftet, den 23. maj 2018.

Erklæringen forpligter Naalakkersuisut politisk til at løse eventuelle uoverensstemmelser og overlappende kontinentalsokkelkrav gennem forhandlinger i overensstemmelse med FN's havretskonvention og styrke samarbejdet i bl.a. Arktisk Råd og FN’s Søfartsorganisation (IMO) samt om bl.a. eftersøgning og redning, miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed.

Læs Ilulissat-erklæring her

Naalakkersuisuts nordiske politik er den del af den samlede udenrigspolitik, som retter sig mod arbejdet i Nordisk Ministerråd og for Inatsisartuts vedkommende arbejde i Nordisk Råd og Vestnordisk Råd.
Samarbejdsminister for nordisk samarbejde varetages af Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender. De tilhørende sekretariatsopgaver påhviler Departementet for Udenrigsanliggender.

Departementet for Udenrigsanliggender deltager løbende i forskellige fora under FN, som har en særlig interesse for Grønland. Herunder for eksempel i FN's arbejde med menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder, klima, mm.

Grønlands Selvstyre sammen med den danske regering evalueres løbende af FN’s overvågningskomiteer i implementering af FN’s Menneskerettighedskonventioner.
Du kan læse mere om de forskellige FN-fora herunder:

• FN’s hjemmeside (Bemærk siden er på engelsk)
• FN's permanente forum for oprindelige folk (UNPFII)
• FN’s Menneskerettighedskommissær (Office of the High Commissioner for Human Rights – OHCHR)
• De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks rettigheder
• Verdenserklæringen om menneskerettighederne (dokument)

Grønland er omfattet af følgende FN konventioner vedrørende menneskerettigheder:

• FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (CCPR)
• FN’s Konvention om Økonomiske Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)
• FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD)
• FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
• FN´s Konvention om barnets rettigheder (CRC)
• FN´s Konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD)
• FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)

Cirka hvert 4.-5. år er der eksamination i hver af konventionerne, hvor Grønland deltager i den danske delegation og afgiver et indlæg og indgår i dialog med komiteen. Eksaminationerne i konventionerne foregår ikke samtidigt.
Op til eksaminationerne skal der udarbejdes rapporter til de forskellige FN komitéer, under hver konvention. Grønland leverer et selvstændigt bidrag om emner der vedrører Grønland til den danske rapport. Rapporterne kan findes her: Rapporter om FNs menneskerettighedskonventioner (Hjemmesiden er på engelsk).

Endvidere har FNs Menneskerettighedsråd iværksat en tilsvarende generel gennemgang af menneskerettighederne i medlemslandene – Universel Periodisk Bedømmelse. Grønland deltager tilsvarende i afrapportering og eksamination i forbindelse med Universel Periodisk Bedømmelse. Rapporterne kan findes her: Rapporter om menneskerettigheder til Universel Periodisk Bedømmelse (Hjemmesiden er på engelsk).

Europarådet følger også menneskerettighedsforholdene i medlemslandene. Det sker normalt ved at en komite foretager en inspektion i det enkelte land og afgiver en rapport. Grønland er også omfattet af dette. Rapporterne kan findes her: Rapporter til Europarådet om menneskerettigheder (Hjemmesiden er på engelsk).

Nalakkersuisut følger løbende og bidrager til FNs arbejde med at styrke og fremme respekten for oprindelige folks rettigheder og vilkår, både på tværs af alle FN fora og konventioner som Naalakkersuisut indgår i, såvel som på de specifikke fora rettet mod oprindelige folk. Det gælder arbejdet i FN’s Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender (UNPFII), hvor Grønland deltager til de årlige sessioner. Naalakkersuisut har også støttet kandidaturet af det grønlandske ekspertmedlem af det Permanente Forum, Tove Søvndahl Gant, som er valgt for 2. periode (2023-2025) af WEOG Gruppen i FN. (Vestlige og andre lande). ICC – Inuit Circumpolar Council indgår i et samarbejde med Samerådet om at fremme udnævnelserne af eksperterne for oprindelige folks arktiske region. Det er således Aluki Kotierk fra Nunavut som er udnævnt for den arktiske region for perioden 2023-2025. De 16 ekspert medlemmer af UNPFII virker i deres personlige egenskab. For mere information om UNPFII gå ind på følgende hjemmeside: FN's Permanent Forum for Oprindelige Folks anliggender (Hjemmesiden er på engelsk).

Naalakkersuisut støtter ligeledes arbejdet i Ekspertmekanismen for Oprindelige Folks Rettigheder (EMRIP). For mere information om EMRIP går ind på følgende hjemmeside: Ekspertmekanismen for Oprindelige Folks Rettigheder (Hjemmesiden er på engelsk).
Derudover bidrager Grønland som en del af det danske kongerige til de årlige resolutioner om oprindelige folks rettigheder i henholdsvis FNs Generalforsamling og i FNs Menneskerettighedsråd.

Samarbejde mellem Grønland og USA

Der er række samarbejdsaftaler mellem Grønland/Danmark og USA. Den grundlæggende aftale med USA vedrørende Grønland er Forsvarsaftalen af 1951. Som i senere år blev ændret og suppleret i Igaliku-aftalen af 2004. Forsvarsaftalen af 1951 indeholder forsvaret af Grønland som NATO-medlem. Samt hvordan Danmark vedrørende Grønland kan bidrage til kollektivt forsvar i NATO-alliancen. I Igaliku-aftalen blev Grønlands status ændret fra koloni til ligestillet del af Kongeriget Danmark.
Der er også andre aftaler mellem USA og Danmark med Grønland som er relateret til forsvarsaftalen af 1951, USA´s militærtilstedeværelse i Grønland, informationsdeling i det område, samt autoriteten og ansvarsdelingen i amerikanske militærtilstedeværelse.
Læs mere om aftaler mellem Danmark/Grønland og USA:

• Forsvarsaftalen af 1951
• Igaliku-aftalen
• Økonomisk og teknisk samarbejde
• Miljøaftalen
• Kangerlussuaq-aftalen
• Dundas-aftalen
• Memorandum of understanding 1991

Samarbejdet mellem Grønland/Danmark og USA indtræffer mindst en gang årligt i samarbejdsfora Permanent Committee.

Naalakkersuisut og den amerikanske regering underskrev den 28. oktober 2020 en plan for det fremtidige samarbejde mellem Grønland og USA. Der blev således opnået enighed om fire dokumenter, som tilsammen udgør et resultat af årelange forhandlinger mellem USA, Danmark og Grønland om sagen vedr. servicekontrakten på Thulebasen (Pituffik). Aftalen giver større grønlandsk aftryk og nytte. Et af dokumenterne er en underskreven aftale om en plan for et videre bilateralt samarbejde mellem Grønland og USA.
Dokumenterne kan tilgås herunder:

Fælles plan for samarbejde mellem USA og Grønland

Note

Yderligere initiativer til forbedret samarbejde i Pituffik (Thule Air Base)

Fælles plan for samarbejde mellem USA og Grønland

Naalakkersuisuts varetagelse af Grønlands handelsinteresser indebærer analyser og forhandlinger med handelspartnere. Dette sker med henblik på at undersøge muligheden for bilaterale handelsaftaler, der kan øge den grønlandske eksport.
Naalakkersuisuts mål med de bilaterale handelsaftaler er at sikre færrest bindinger og restriktioner på samhandlen, lette adgangen for grønlandsk eksport til omverdenen. Herudover på sigt at stimulere effektiviteten og produktiviteten i de enkelte grønlandske virksomheder i kraft af den frie konkurrence. Gennem bilaterale aftaler sigter Naalakkersuisut ligeledes mod at udvide eksporten til så mange lande som muligt, så udførslen og indførslen af varer fra og til Grønland ikke bliver ensidig og dermed sårbar overfor prissvingninger samt andre eksterne stød.

I 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skulle ratificere FN's havretskonvention af 1982. Efterfølgende tiltrådte Færøernes Lagting og Grønlands Landsting denne beslutning. Fra tidspunktet for ratifikationen, som for Danmark/Grønlands vedkommende skete den 16. november 2004, har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse af retten til havbunden ud over 200 sømil.
For Kongeriget er der fem interessante områder, heriblandt selve Nordpolen. For at kunne dokumentere kravet om retten til nye havbundsområder har det danske uddannelsesministerium igangsat et kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det færøske Landsstyre og Grønlands Selvstyre, med deltagelse af danske, færøske og grønlandske institutioner.
Læs mere om processen af Kongerigets kontinentalsokkelprojekt og fremsættelsen af krav

Public Diplomacy, også kaldet ”soft power”, har vist sig at være stigende nødvendig i takt med at offentligheden primært orienterer sig, og danner meninger, på baggrund af informationer videregivet gennem forskellige medier. Public Diplomacy anvendes primært af Departementet for Udenrigsanliggender til at orientere om Grønlands internationale aktiviteter og grønlandske synspunkter i sager primært af international karakter.

Departementet for Udenrigsanliggenders Public Diplomacy indsats har som udgangspunkt to hovedformål. For det første, at øge Grønlands indflydelse gennem påvirkning af interessenter. For det andet har Public Diplomacy indsatsen til formål løbende at styrke Grønlands internationale omdømme. Om Grønland fremstår i et positivt lys udadtil kan have betydning bl.a. for Grønlands anseelse og indflydelse internationalt, herunder på eksport, turisme og investeringstiltrækning.

Udenrigstjenesten på de Sociale medier
Twitter: @GreenlandMFA
Facebook: @GreenlandMFA

Grønlands Repræsentation i Danmark
Twitter: @GreenlandRepCPH
Facebook: @groenlandsrepraesentation
Instagram: @groenlandrepdk

Repræsentationen i Washington D.C.
Twitter: @Greenland in USA&CDA
Instagram: @greenlandrepdc

Repræsentationen i Bruxelles
Twitter: @GreenlandEU
Facebook: @Bruxellesimi Kalaallit Nunaata Sinniisoqarfia

Grønlands Repræsentation i Reykjavik
Twitter: @GreenlandRepRVK
Facebook: @Reykjavikimi Kalaallit Nunaata Sinniisoqarfia

Departementet for Udenrigsanliggender udgiver bl.a. en Udenrigspolitisk Redegørelse og en Nordisk Redegørelse for alle år, på dansk og grønlandsk og en international håndbog over alle Grønlands internationale aftaler, som alle er at finde på Departementet for Udenrigsanliggenders hjemmeside.

Public Diplomacy udføres desuden ved finansiel støtte til grønlandske aktiviteter, der fremmer Naalakkersuisuts prioriteter på det udenrigspolitiske område. Således repræsenterer andre aktører Grønlands interesser med støtte fra Departementet for Udenrigsanliggender.

Endeligt har både Grønlands repræsentationer i Bruxelles,Washington og Reykjavik, samt Departementet for Udenrigsanliggenders kontor i Nuuk, etableret en praktikantordning, hvor studerende lærer om Naalakkersuisuts udenrigspolitiske virke.

Yderligere information
Du kan læse mere om vores arbejde på under ’Udenrigspolitiske Redegørelser’ hvor der i de årlige Udenrigspolitiske Redegørelser offentliggøres for årets udenrigspolitiske arbejde.