Gå til sidens indhold

Venskab mellem Grønland og Island bekræftet

Sendes af: Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender

Højtstående embedsmænd fra Grønland og Island mødtes onsdag den 15. januar 2025 i Reykjavík. Mødet i den såkaldte Senior officials gruppe er en del af de regelmæssige konsultationer mellem to de lande . Fra Grønlands side er det embedsmænd under Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, der leder Senior Officials-gruppen, mens det fra Islands side er embedsmænd under Islands udenrigsminister, Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir.

På mødet i Reykjavík gennemgik man landenes samarbejde inden for de områder, som er fastlagt i Implementeringsprogrammet for samarbejdet (Programme of Implementation), herunder fremskridt i projekterne. Derudover blev muligheder for handling samt netværksdannelse mellem embedsmænd drøftet.

Implementeringsprogrammet er baseret på en samarbejdserklæring om øget samarbejde, der blev underskrevet af formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, og Islands daværende statsminister, Katrín Jakobsdóttir, i Reykjavík den 13. oktober 2022.

Erklæringen identificerer syv områder: handel, fiskeri, økonomisk samarbejde, klimaforandringer og biodiversitet, ligestilling mellem kønnene, uddannelse og forskning samt kulturelt samarbejde.

I de senere år er samarbejdet mellem Grønland og Island vokset til gavn for begge lande. Begge lande deler en række fælles interesser og muligheder og står over for de samme udfordringer, især hvad angår klima og miljø.

Aktuelle og vigtige emner var også på dagsordenen, hvor venskabet mellem Grønland og Island endnu engang blev bekræftet.

Implementeringsprogrammet kan downloades via det tilknyttede link (tilgængeligt på grønlandsk, dansk og engelsk).

For yderligere information kontakt Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender på (+299) 34 50 00 eller nap@nanoq.gl.

Foto: Jónas Haraldsson