Gå til sidens indhold

”Forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse”

Høringstype:Inatsisartutlov
Offentliggjort:18-06-2024 15:47
Høringsfrist:16-07-2024 00:00
Departement:Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Høringssvar sendes til::ikin@nanoq.gl
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke fremsender hermed ”Forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse” i offentlig høring. Høringsmaterialet er derudover tilgængeligt på høringsportalen på www.naalakkersuisut.gl.

Baggrund for forslaget
Baggrunden for forslaget er at sikre klar hjemmel til at fastsætte regler om supplerende betingelser for optagelse på idrætslinjen og på eventuelle andre fremtidige studieretninger af mere end 3 års varighed, hvor der også kan være behov for supplerende betingelser.

GUXNuuk har udarbejdet en procedure, som er blevet anvendt til udvælgelse af de ansøgere, der skulle tilbydes en plads på idrætslinjen. Ansøgerne skal som ved optagelse på andre studieretninger på den gymnasiale uddannelse, opfylde betingelserne for at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Herefter bliver ansøgerne udvalgt på baggrund af nogle betingelser, som fremgår af GUXNuuks hjemmeside og Elite Sport Greenlands hjemmeside. Det er denne procedure, der skal udarbejdes i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligt, hvilke kriterier der skal være opfyldte for at kunne blive optaget på uddannelser der varer mere end 3 år.

Det fremgår af GUXNuuks hjemmeside vedrørende idrætslinjen, at for at blive optaget på idrætslinjen skal ansøgeren vedlægge en motiveret ansøgning, hvor ansøgeren fortæller om, hvorfor ansøgeren ønsker at gå på idrætslinjen. Derudover skal ansøgeren også sende en udtalelse fra sin træner, hvor træneren kommer med en beskrivelse af ansøgeren som atlet, vedkommendes bedrifter og fremtidsudsigter. Først herefter vurderes ansøgningerne, og der foretages udvælgelse af elever til idrætslinjen. De ansøgere, der ikke tilbydes en plads på idrætslinjen, vil blive tilbudt optagelse på en anden studieretning.

Samtidig er det fundet hensigtsmæssigt at få lovfæstet, at det 4. år på en 4årig studieretning benævnes 4.G, og at de to sidste semestre benævnes 7. og 8. semester.

Eventuelle bemærkninger til høringsmaterialet bedes være Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i hænde senest 16. juli 2024. Bemærkningerne bedes fremsendt pr. email til ikin@nanoq.gl med kopi til undertegnede på amas@nanoq.gl.