Formandens Departement
Bestyrelsessekretariatet
Bestyrelsessekretariatet varetager Naalakkersuisuts ejerskab af de selvstyreejede aktieselskaber og rådgiver Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut samt øvrige departementer om strategisk ejerskabsvaretagelse i de selvstyreejede aktieselskaber
-
Arbejdsområder
Bestyrelsessekretariatet udøver sekretariatsfunktion for Naalakkersuisut vedrørende ejerskabet af de selvstyreejede aktieselskaber, bidrager til at sikre høj kvalitet i bestyrelserne, og tilser, at Naalakkersuisuts politikker bliver implementeret i de selvstyreejede aktieselskaber.
Sekretariatet er ansvarligt for at føre tilsyn med aktieselskabernes økonomiske udvikling og samfundsmæssige forpligtelser, og varetager derudover tværgående samarbejdsprojekter mellem Naalakkersuisuts øvrige departementer og de selvstyreejede aktieselskaber.