Gå til sidens indhold

Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Kultur, Idræt og Kirke

Departementet varetager opgaver og lovgivningsmæssige rammer indenfor kultur, idræt og kirkeområdet.

Kultur
Naalakkersuisuts støtte ydes fortrinsvis til landsdækkende og til professionel kunstnerisk og kulturel virksomhed.

Kommunerne har det overordnede ansvar for kulturvirksomhed lokalt og fastsætter mål og rammer herfor med henblik på at sikre borgerne et dækkende kulturtilbud.

Det er Naalakkersuisuts ønske at medvirke til en kontinuerlig produktion og udbredelse af forskellige typer af kulturelle udtryksformer. Målet er at være med til at udvikle et rigt, mangfoldigt og levende kunst- og kulturliv med dybe rødder i den grønlandske historie. Dette både nationalt og internationalt.

Idræt 
Naalakkersuisut yder tilskud til breddeidræt gennem en samlet bevilling til Grønlands Idrætsforbund (GIF) over Finansloven.

Kirke 
Kirken i Grønland, Kalaallit Nunaanni Ilagiit, fik status som selvstændigt stift med egen biskop 1. november 1993. Med Grønlands Selvstyre overgik lovgivningsmagten og den udøvende myndighed på kirkens område til Inatsisartut. Kirken i Grønland er fortsat en del af den danske folkekirke.

Da der arbejdes tæt på de politiske beslutningstagere, består en stor del af afdelingens arbejde i ministerbetjening og opfølgning på Naalakkersuisuts politik på området.

Afdelingen for kultur, idræt og kirke dækker fagområderne:

  • Kulturelle institutioner
  • Kulturpris
  • Opmuntringspris
  • Idræt
  • Kulturarv
  • Medievirksomhed
  • Ophavsret
  • International samarbejde
  • Sprog
  • Kirke
  • Kulturelle institutioner

    Naalakkersuisut yder driftstilskud til en række kulturelle institutioner gennem Finansloven:

    samt følgende organisationer:


  • Kulturpris

    I 1982 indstiftede Naalakkersuisut ”Den grønlandske kulturpris”, der uddeles til en eller flere personer eller organisationer, der har ydet en ekstraordinær indsats for det kulturelle liv. Prisen uddeles hvert år på Nationaldagen, den 21. juni. Prismodtagerne udpeges af medlem af Naalakkersuisut for Kultur.

    Vedtægter for "Den Grønlandske Kulturpris"

    Prismodtagere

    2022 Niviaq Korneliussen og Tønnes Kreutzmann

    2021 Mads Grønvold, Neriusaaq

    2020 Pele Møller

    2019 Pipaluk K. Jørgensen

    2018 Ida Heinrich

    2017 Ville Siegstad, Niels-Henrik Lynge

    2016 Siiva Fleischer

    2015 Inuk Silis Høegh

    2014 Jørgen Kleemann, Atuagassiaq Kalaaleq, Magnus Larsen

    2013 Jørgen Kristensen, Qaanaami Aalisartut Piniartut Peqatigiit, N.A.I.P

    2012 Anne-Birthe Hove & Ole Kristiansen

    2011 Makka Kleist, Frederik Kristensen ”Kunngi”

    2010 Arnat Peqatigiit Kattuffiat

    2009 Miilu Lars Lund, Johanne Bech

    2008 Anna Kuitse Thastum, Priscilla Josefsen

    2007 Ruth Motzfeldt, Per Rosing

    2006 Simon Løvstrøm, Enok Poulsen

    2005 Regine & Benedikte Brandt

    2004 Jørgen Fleischer

    2003 NIPE, Julie Berthelsen

    2002 Thue Christiansen, Pilunnguaq Lynge

    2001 Mâliârak´ Vebæk

    2000 Bodil Kaalund, Juaaka Lyberth

    1999 Hans Anthon Lynge, Isiginnaartitsisartut Silamiut

    1998 Avannaata Qimussersua

    1997 Ulloriannguaq Kristiansen

    1996 Karl Heilmann, Gert Pivat

    1995 Pauline Lumholdt, Nuuk Posse

    1994 Qaannat Kattuffiat

    1993 Robert Petersen, Jens Jørgen Fleischer, Jens Danielsen

    1992 Hans A. Hansen, Malik Høegh

    1991 Gudrun Chemnitz

    1990 Christian Berthelsen

    1989 Aka Høegh, Kiistat Lund, Rasmus Lyberth

    1988 Martha Biilmann, H.C Petersen

    1987 Knud Rasmussenip Højskolea

    1986 Manasse Mathæussen

    1985 Jens Rosing, Villads Villadsen

    1984 Frederik Nielsen, Simon Kristoffersen

    1983 Hans Lynge, Jakob II Egede

    1982 NIPE, Otto Sandgreen, Peter Enoksen, Anthon Berthelsen


  • Opmuntringspris

    Grønlands Selvstyres Opmuntringspris

    Modtagere af Opmuntringsprisen

    2021 Seqininnguaq Lynge Poulsen

    2020 Jens Christian Lyberth Lennert. filmmager

    2019 Eino Taunajik

    2018 Marc Fussing Rosbach, filmmager

    2017 Josef Tarrak Petrussen, rapper

    2016 Sørine Steenholdt, forfatter


  • Idræt

    Naalakkersuisut yder tilskud til breddeidræt gennem en samlet bevilling til Grønlands Idrætsforbund (GIF) over Finansloven.

    Derudover yder Naalakkersuisut tilskud til talent- og eliteidræt, samt deltagelse i internationale sammenhænge, igennem en samlet bevilling til Elite Sport Greenland (ESG).

    Grønlands Idrætsforbund

    Elite Sport Greenland


  • Ophavsret

    Ophavsret er en beskyttelsesret for de personer, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterært eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på en anden måde.

    Lov om ophavsret gældende for Grønland er reguleret ved ”Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret” 2019

    Øvrig rettighedslovgivning varetages af Departementet for Erhverv. 

    Grønland er repræsenteret i KODA, Gramex og CopyDan. Yderligere oplysninger kan findes ved deres hjemmesider.

  • Internationalt samarbejde

    Grønlands kulturliv udfolder sig også gennem indgåede samarbejdsaftaler og konventioner.

    Her opstilles en liste over internationalt samarbejde:

    • Nordisk samarbejde, både på politisk plan og på embedsmandsniveau – Naalakkersuisut er desuden repræsenteret af kunstnere og kulturfolk i en række nordiske komitéer, styrelser og grupper indenfor kulturområdet
    • Vestnordisk samarbejde, både på politisk plan og embedsmandsniveau – en Vestnordisk samarbejdsaftale fornys hvert 3. år i forhold til indsatsområder indenfor kulturen
    • Fast deltagelse i Arctic Winter Games for unge, samt deltagelse i Island Games for voksne idrætsudøvere
    • Derudover har Grønland bl.a. tiltrådt FN-konventioner om kulturelle emner, som f.eks. Antidoping, Verdensarv, Immateriel kulturarv, og Kulturel mangfoldighed 
      Naalakkersuisut finder det vigtigt at fortsætte og udvikle samarbejdet ud fra sådanne internationale og bilaterale aftaler og integrere kulturen som et naturligt element i Grønlands internationale samarbejde.

  • Sprog

    Inatsisartutlov om sprogpolitik blev vedtaget i 2010, og betyder blandt andet at offentlige virksomheder og myndigheder samt private virksomheder af en vis størrelse nu skal udarbejde en sprogpolitik.

    Derudover findes der en række internationale retskilder og hjemlig lovgivning mv., der berører det grønlandske sprog, sprogets anvendelse og dynamik som et samfundsbærende sprog. 
    Nedenfor kan du finde link til Inatsisartutlov om sprogpolitik, bemærkningerne hertil samt vejledning til udarbejdelse af en sprogpolitik.

    Inatsisartutlov nr. 7 af 19. maj 2010 om sprogpolitik (Sproglov)

    Bemærkninger til loven

    Vejledning til udarbejdelse af sprogpolitik


  • Kirke

    Kirken i Grønland, Kalaallit Nunaanni Ilagiit, fik status som selvstændigt stift med egen biskop 1. november 1993. Med Grønlands Selvstyre overgik lovgivningsmagten og den udøvende myndighed på kirkens område til Inatsisartut. Kirken i Grønland er fortsat en del af den danske folkekirke.

    Med Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken ændredes den organisatoriske struktur på kirkeområdet. Den kirkelige centraladministration, som hidtil havde været integreret i Departementet for Kirke, blev i væsentlig grad overdraget til biskoppen.

    Biskoppen varetager gennem Bispekontoret den centrale styrelse og administration af Kirken og det gejstlige tilsyn med stiftets provster, præster og kateketer.

    Grønland er opdelt i tre provstier med i alt 17 præstegæld:

    • Sydprovsti (Provsteqarfik Kujataa), med fire præstegæld
    • Midtprovsti (Provsteqarfik Qeqqa Tunulu), fem præstegæld
    • Nordprovsti (Provsteqarfik Avannaa), med otte præstegæld

    I hvert af de tre provstier findes et provstikontor til varetagelse af den regionale administration af kirken.

    Derudover er der ansat en præst, der betjener grønlændere bosiddende i Danmark.

    På alle gudstjenestesteder med mindst 30 indbyggere, hvor der forefindes kirke eller skolekapel, vælges en menighedsrepræsentation. Det er en central opgave for menighedsrepræsentanterne at fremme menighedens aktive deltagelse i det kirkelige arbejde.

    Præsterne bistås i deres daglige arbejde af uddannede og ikke-uddannede kateketer.

    For yderligere information om Kirke i Grønland henvises til Kirkens hjemmeside.

    Kirkelige uddannelser

    Kateketuddannelsen varetages af Bispekontoret. Målet er at alle gudstjenestesteder betjenes af en uddannet kateket. Uddannelsen varetages af bispekontoret, læs mere på Kirkens hjemmeside

    Organistuddannelsen er oprettet til styrkelse af de musikalske aktiviteter indenfor kirken, og varetages ligeledes af bispekontoret.

    Den teologiske uddannelse er en treårig bacheloruddannelse ved Institut for teologi. Uddannelsen anerkendes af Den Grønlandske Kirke som adgangsgivende til embedet som præst, kombineret med ca. ½ års pastoralseminarieuddannelse i Danmark, og giver adgang til videregående studier i teologi ved Københavns Universitet (cand. theol.). For nærmere information, se Ilisimatusarfiks hjemmeside.


  • Tilskud til renovering af idrætshaller

  • Det Grønlandske Pressenævn

    Det grønlandske pressenævns årsberetning for 2017-2020

    Naalakkersuisut har i henhold til Landstingslov nr. 17 af 19. november 2007 om medieansvar (Medieansvarsloven) sammensat Det Grønlandske Pressenævn. Pressenævnet skal jf. Medieansvarsloven bestå af en jurist og 6 medlemmer, som får hjælp af et sekretariat. For juristen og for hvert medlem er der en suppleant. Disse har til opgave at behandle klager over pressen (massemedierne). Pressenævnets funktion er at kunne udtale kritik af et medie for at fastholde et højt presseetisk niveau. Pressenævnet har ingen juridisk magt i forhold til pressen, men pressenævnet kan udtale kritik af mediernes dækning og pålægge et medie om at komme med en rettelse.

    Medlemmer og suppleanter bliver indstillet af Grønlands Presseforening, de redaktionelle ledelser i den trykte presse og i radio og tv i Grønland, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, samt af organisationer, der kan nyde støtte efter Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Disse medlemmer og suppleanter udpeges for en periode på 4 år.

    Det nye Pressenævn for perioden 1. juli 2021 30. juni 2025 ser således ud:

    Indstillet af: Medlem: Suppleant:
    Naalakkersuisoq: (Valg af formand) Kirsten Thomassen (Landsdommer)
    Morten Nornild (souschef hos Rigsombudsmanden)
    Grønlands Presseforening:
    Karsten Sommer (pensionist)
    Dorthe Olsen (Sermitsiaq)
    Else Løvstrøm (Grønlands Naturinstitut)
    Mads Pedersen (Grønlands Selvstyre)
    Redaktionelle ledelser:
    Poul Krarup (Sermitsiaq)
    Alice Sørensen (KNR)
    Inge S. Ramussen (AG)
    Jens Thorin (KNR)
    Organisationer:



    NTK:
    Aqqaluk Brandt Johansen (Qeqertarpaat Tusaataat 93 MHz)

    EPI:
    Peter Jensen (Inuk Media)
    Bia Andersen (tandplejer)
    Rosannguaq Rossen (Ilisimatusarfik)


Kontakt

Imaneq 1 A
Postboks 1029
3900   Nuuk
(+299) 34 50 00

Job i Naalakkersuisut?