Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Uddannelsesafdelingen
Afdeling for uddannelse i Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke forestår (i tæt samarbejde med departementets andre afdelinger eks. juridisk og økonomisk afdeling) departementale opgaver, herunder planlægning og regelfastsættelse vedrørende etablering, fastsættelse af indhold, dimensionering og styring af nye og eksisterende områder for førskole- og grundskoleområdet, efterskole- og folkehøjskoleområdet samt for de studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser, de videregående uddannelser.
Afdeling for uddannelse sikrer en valid statistikproduktion inden for uddannelsesområdet til brug for Inatsisartut og Naalakkersuisut.
Afdeling for uddannelse varetager administrationen af EU-partnerskabsaftalen på uddannelsesområdet, herunder afrapportering til såvel Inatsisartut som EU.
-
Folkeskole
Den grønlandske folkeskole er en kommunal skole. Inatsisartut (Landstinget) fastsætter de lovmæssige rammer for folkeskolen og dens styrelse, mens de udfyldende bestemmelser fastsættes af Naalakkersuisut. I kommunerne er det kommunalbestyrelsen som fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Ved hver skole er der skolebestyrelser, som – inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer – fastlægger principper for skolens virksomhed. Den administrative og pædagogiske ledelse af de enkelte kommuners skolevæsen reguleres lokalt af den enkelte kommune og udvikles i takt med, at de enkelte kommuner får udarbejdet nye planer for kommunens skolestruktur.
De centrale administrative og departementale funktioner varetages af Departementet for Uddannelse, Kultur, idræt og Kirke.
Uddannelsesstyrelsen varetager servicering af folkeskolen og de grønlandske efterskoler, herunder:- faglig konsulenttjeneste (www.iserasuaat.gl)
- udvikling af undervisningsmaterialer (www.iserasuaat.gl)
- evaluering af folkeskolens virksomhed
- kursus og udviklingsarbejde
- overordnet tilsyn med folkeskolen og efterskolerne
Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) varetages af kommunerne og tilbyder pædagogisk - psykologisk bistand til børn og unge i alderen 0-18. Kompetencen for den vidtgående specialundervisning er delegeret ud til de kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivningskontorer, som behandler sagerne efter indstilling fra skolelederne.
-
Gymnasial uddannelse
Den gymnasiale uddannelse (GUX) er en boglig ungdomsuddannelse. Uddannelsen kan tages i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. GUX kan også tages fjernundervisning online via eGUX.
GUX udbyder mange forskellige studieretninger, der er tilpasset dine interesser og dine ambitioner om videre uddannelse. GUX omfatter 3-årige og 2-årige uddannelser samt enkeltfags- og suppleringskurser. Læs mere om uddannelserne på sullissivik.gl
-
Erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv.
Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark.
Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads.
Du kan læse mere om de individuelle skoler her:- Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: www.kti.gl
- Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: www.kti.gl
- Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: www.ninuuk.gl
- Grønlands Maritime Skole, Paamiut & Nuuk: maritim.gl/da
- INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: www.inuili.gl
- Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: www.cak.gl
- Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: www.pi.gl
- Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): www.pi.sps.gl
-
VideregÄende uddannelser
Naalakkersuisut lovgiver om videregående uddannelser, og driftsmidler til uddannelsesinstitutionerne bevilliges gennem Finansloven. Desuden har uddannelsesinstitutionerne som selvstændige enheder ret til, imod betaling, at udbyde forskellige aktiviteter indenfor deres forretningsområde. De videregående institutioner i Grønland er:
- Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser. Derudover er et antal PhD-studerende tilknyttet. For mere information, se www.uni.gl
- Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik. For mere information, se www.pi.sps.gl
- Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. For mere information, se www.artek.byg.dtu.dk/Om_ARTEK
- Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), der har flere PhD-studerende tilknyttet. Under Pinngortitaleriffik ligger Grønlands Klimaforskningscenter, hvor der også er mulighed for PhD-studier.
- Maskinmesterskolen Sisimiut er et samarbejde mellem Maskinmesterskolen København (MSK) i Kongens Lyngby og Tech College Greenland (KTI) Sisimiut. Her uddannes maskinmestre. For mere information se https://www.msk.dk/sisimiut-groenland/
De videregående uddannelser i Grønland skal tilbyde faglighed på internationalt niveau og være forankret i landets historiske og kulturelle kontekst. Erhvervslivet skal inddrages som en aktiv medspiller for at sikre det faglige niveau.
Det er vigtigt at uddanne vore unge til at varetage akademiske stillinger på arbejdsmarkedet. Naalakkersuisut har derfor sat fokus på at øge antallet af færdiguddannede akademikere betydeligt inden for alle uddannelsesretninger. Det indebærer, blandt andet, en øget indsats for, at de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid, samt at sikre studerende, som tager en uddannelse i udlandet, de bedste mulige betingelser for at vende hjem efter endt uddannelse.
Ydermere er Naalakkersuisut interesseret i at udvide udbuddet af professionsrettede bacheloruddannelser og støtte oprettelse af flere uddannelser med en struktur, der minder om ARTEK-modellen. Dette blandt andet for at styrke og promovere det grønlandske uddannelsessystem internationalt.