Gå til sidens indhold

Høring: forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning

Høringstype:Selvstyrets bekendtgørelse
Offentliggjort:10-06-2026 13:53
Høringsfrist:24-07-2026 12:00
Høringssvar sendes til::APN@nanoq.gl

Høring: forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning

Hermed fremsendes forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning i høring.

Vedlagt høring følger

- Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning

Bemærkninger til forslaget skal være Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning i hænde senest

24. juli 2026, kl. 12.00

Eventuelle bemærkninger til forslaget bedes sendt pr. e-mail til APN@nanoq.gl og cc. jepa@nanoq.gl og auje@nanoq.gl eller pr. post til:

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Imaneq 1A, 701
Postboks 296
3900 Nuuk

Forslaget kan desuden findes på Naalakkersuisuts høringsportal via: Høringer

Baggrund for forslaget

Forslaget er et delelement af implementering af Inatsisartutlov om fiskeri, som blev
vedtaget den 16. maj 2024. Forslaget har til hensigt at fastlægge regulering af indsættelse af indhandlingsfartøjer, og regler for landanlæg og omladning. Bekendtgørelsen vil fremover fungere som én funktionsbekendtgørelse, der regulerer indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladnings vilkår for alle typer af fiskeri.

Forslaget er i vidt omfang således en opdatering og sammenskrivning af allerede gældende, men også nye bestemmelser om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning. Herunder principper for indsættelse af indhandlingsfartøjer.

Ændringerne er som følgende:

• Generel opdatering af termer og definitioner jf. ny fiskerilov

Nye elementer i bekendtgørelsen om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning

1. Indhandlingsfartøjer
• Tilladelse kræves: Naalakkersuisut kan give tilladelse til indsættelse af indhandlingsfartøjer under særlige betingelser (§ 3).
• Formål: Midlertidig erstatning for landanlæg under vedligeholdelse, ny byggeri, sikring af indhandling i områder uden kapacitet, eller tømning af torskebure.
• Krav til fartøjet:
o Skal være grønlandsk indregistreret.
o Skal have fungerende fartøjsovervågning (VMS).
o Skal opfylde bemandingskrav ved fartøjer ≥ 24 meter.
o Skal have udstyr til registrering af fangster (kalibreret vægt, computer).
• Geografisk og tidsmæssig begrænsning: Kun fra kysten og ud til 3 sømil, i afgrænsede områder og perioder (maks. 12 måneder).
• Forbud mod dobbeltlicens: Et fartøj kan ikke både have fiskerilicens og samtidig være indhandlingsfartøj (§ 6).
Dette er helt nyt i forhold til licensbekendtgørelsen, som kun regulerer fartøjer til fiskeri og chartring, men ikke indhandlingsfartøjer.

2. Landanlæg
• Kommunal godkendelse: Tilladelse til oprettelse af landanlæg gives af kommunen (§ 13-14).
• Krav til ansøger:
o CVR-registrering.
o Godkendt arealtildeling.
o Budget for helårsdrift.
o Bekræftelse fra Nukissiorfiit om el- og vandforsyning.
o Dokumentation for fødevareproduktionskrav (autorisation og eksport).
• Registrering: Før drift skal anlægget registreres hos Naalakkersuisut (§ 13).
Licensbekendtgørelsen regulerer fartøjer og kvoter, men ikke oprettelse af landanlæg. Dette er en helt ny reguleringsdimension.

3. Omladning
• Tilladelse kræves: Omladning i Grønlands fiskeriterritorium eller af grønlandske fartøjer udenfor kræver særskilt tilladelse (§ 14).
• Ansøgning skal indeholde:
o Begrundelse.
o Donor- og modtagerfartøj.
o Position og tidspunkt.
• Tilladelse gives kun ved særlige omstændigheder: fx motorproblemer (§ 15).
• Forbud mod omladning mellem to udenlandske fartøjer i Grønlands fiskeriterritorium, med undtagelse af autoriserede NEAFC/NAFO-havne (§ 17).
• Dokumentationskrav for udenlandske fartøjer: IMO-nummer, nationalitetsbevis, målebrev, VMS-bekræftelse fra flagstat (§ 18).
Licensbekendtgørelsen omtaler chartring og fartøjsudskiftning, men ikke omladning. Dette er en ny regulering, især med internationale krav (NEAFC/NAFO).

4. Dispensation og pionerprojekter
• Dispensation: Mulighed for midlertidig dispensation fra fartøjskrav (§ 8–9).
• Pionerprojekter: Særlige dispensationer kan gives til projekter, der vurderes at bidrage til biologisk og økonomisk bæredygtighed (§ 10).
Licens- og kvotebekendtgørelsen har dispensationer for licensudnyttelse og alderskrav, men denne bestemmelse gælder ikke for pionerprojekter. Dette er en ny innovationsåbning.

5. Foranstaltninger og sanktioner
• Overtrædelse af regler om indhandlingsfartøjer, landanlæg og omladning kan medføre bøde og konfiskation (§ 20).
• Juridiske personer kan pålægges bøder.
Bekendtgørelse om licens og kvoter har tilsvarende sanktionsbestemmelser, men her udvides det til nye områder (landanlæg og omladning).