Desinformation
Der er tale om desinformation, når man bevidst spreder falske eller vildledende informationer.

Misinformation
Der er tale om misinformation, når den, der deler informationen, ikke ved, at informationen er falsk eller vildledende.

Ifølge kriminallovens § 24, nr. 2, kan der idømmes sanktion for at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste til at arbejde inden for rigets område. Det kan fx foregå ved at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at påvirke beslutningstagningen eller den almene meningsdannelse.

Overordnet set er målet om skabe bedre forudsætninger for at fremme egne interesser. Fremmede aktører kan ønske at underminere vores sammenhængskraft og politisk beslutningstagning ved at skabe frygt og forvirring. Målet kan også være at skabe splittelse i koalitioner af lande (fx i NATO--regi). Som regel vil man udnytte eksisterende uenigheder og skillelinjer, som giver mulighed for at skabe konflikt og splittelse.

Målet kan også være at skabe sympati for egne dagsordener eller antipati for lande, som man ser sig i et modsætningsforhold til.

Falske og vildledende historier kan skabe mistillid og splittelse og dermed underminere vores sammenhængskraft. Når vi er usikre, og når vi holder op med at forstå hinandens synspunkter, er vi mere tilbøjelige til at blive manipuleret i bestemte retninger gennem historier, der spiller på eksempelvis frygt, vrede eller opgivenhed.

Mistillid og splittelse ødelægger grundlaget for et oplyst og frit demokrati. Det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab gør, hvad vi kan for at passe på vores samfund.

Fremmede aktører, der spreder desinformation, udnytter menneskelige sårbarheder og digitale platformes opbygning til at manipulere vores holdninger og virkelighedsopfattelse.

For at få os til at læse, like eller dele indhold retter de falske og vildledende historier sig ofte mod vores følelser. Indholdet er ofte designet til at vække stærke følelser såsom vrede, frygt eller opgivenhed. Stærke følelser gør os mindre kritiske og mere tilbøjelige til at reagere og dele videre.

En anden metode til at manipulere os til at tro på en historie, er at gentage det samme budskab igen og igen. Når vi ser den samme historie mange steder, er vi mere tilbøjelige til at tro, at den er sand, selv om den ikke er det.

På sociale medier er det algoritmer, der bestemmer, hvad vi ser. De er designet til at vise os det, der får os til at klikke, dele og blive hængende. Og det gør især indhold, der vækker stærke følelser. Indhold, der er mere nuanceret og faktatungt har derfor en tendens til at forsvinde i vores nyhedsfeeds. Opbygningen af sociale medier er på den måde en medspiller i spredningen af desinformation fremfor pålidelig kommunikation.

Bag det hele ligger velkendte psykologiske greb. Desinformation spiller på vores behov for at høre til, for at føle os kloge, for at beskytte vores gruppe og for at finde nogen at skyde skylden på. På den måde kan mennesker bringes til at tænke, føle og handle på måder, der i virkeligheden tjener en fremmed magts interesser.

En pålidelig kilde har en tydelig, troværdig afsender som, uden skjulte dagsordener, leverer information, som er faktuelt korrekt. KNR og Sermitsiaq er eksempler på pålidelige kilder i Grønland.

De har et tydeligt navn, en tydelig agenda, kan dokumentere påstande og kan stilles til ansvar, hvis de deler falske eller vildledende informationer.

En pålidelig kilde er fx nyhedsmedier, der har en redaktion, som undersøger og vurderer historiers troværdighed, og som er underlagt Landstingslov om medieansvar. Landstingslov om medieansvar fastslår i kapitel 5, at mediet skal handle i overensstemmelse med god presseetik. Disse medier har et juridisk og etisk ansvar for at korrigere usande oplysninger bragt om en person.

De øvrige regler i Landstingslov om medieansvar er i øvrigt relevante i situationer, hvor der skal pålægges ansvar for ikke at handle i overensstemmelse med god presseskik.

Sociale medier har ikke redaktioner og er ikke underlagt Landstingslov om medieansvar. Dette betyder, at der kan florere falske og vildledende historier uden, at nogen står til ansvar. Dette gør sociale medier fordelagtige som platforme for spredning af desinformation.

Pålidelige kilder er også myndigheder og offentlige institutioner, som er forpligtet til at give korrekt information og kan drages til ansvar, hvis de ikke gør det. Dette er i modsætning til upålidelige kilder, der via anonyme eller falske profiler deler påstande, der ikke kan verificeres.

Eksempler på sådanne myndigheder i Grønland er Naalakkersuisut, kommunerne, Rigsombudsmanden, Inatsisartut, Inatsisartuts Ombudsmand, Grønlands Politi og Arktisk Kommando.

• Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste
  Vurderer truslen på området. PET efterforsker desuden ulovlig påvirkningsvirksomhed.
  Ulovlig påvirkningsvirksomhed | Politiets Efterretningstjeneste
• Tjekdet
  Dansk, uafhængigt faktatjek-medie
• EU vs Disinfo
  EU-projekt, der identificerer, analyser og oplyser om desinformation

Læs mere

• Om siden