Departementet er ansvarlig for tre arbejdsgrupper under Arktisk Råd:

• Biodiversitetsarbejdsgruppen (CAFF – Conservation of Arctic Flora and fauna).  
• Miljø- og klimaarbejdsgruppen (AMAP – Arctic Monitoring and Assessment Programme).
• Arbejdsgruppen for beskyttelse af det marine miljø (PAME – Protection of the Arctic Marine Environment).

Departementet er Kongerigets delegationsleder i CAFF. Grønland varetog formandskabet for CAFF i perioden 2006-2009, og skal igen i 2023-2025 varetage formandskabet.

Under Arktisk Råd deltager Grønland desuden i et samarbejde med Canada og Danmark om kortlægning af klimaforandringernes påvirkning og mulige klimatilpasningstiltag i Baffinbugten / Davisstrædet.

Departementet rapporterer til den internationale Konvention om Biologisk Mangfoldighed (Convention on Biological Diversity – CBD), som er en af de væsentligste internationale aftaler på naturbeskyttelsesområdet.

Konventionens formål er at bevare den biologiske mangfoldighed både på økosystem-, arts- og genetisk niveau. Biologisk mangfoldighed – eller biodiversitet – betegner mangfoldigheden af alt levende på jorden; dyr, planter, bakterier, svampe osv. Biodiversitet har både værdi som bidrag til et rigere liv samt værdi som grundlaget for udviklingsmuligheder. I Grønland er vi afhængige af erhverv baseret på levende ressourcer. Det gælder f.eks. fiskeri, fangst og turisme. Dermed har biodiversiteten og dens ressourcer også betydning for landets økonomi og mulighederne for at udvikle samfundet bæredygtigt.

På COP15 i 2022 vedtog konventionens parter en ny, global, 10-årig naturaftale – den såkaldte Kunming-Montreal-aftale. Aftalen bestod af en mission, vision og fire overordnede mål frem til og med 2025 samt 23 mål for 2030. Grønland deltog aktivt i
forhandlingerne om den globale aftaletekst for at sikre Grønlands interesser, både hvad angår naturmål og sikringen af oprindelige folks rettigheder.

IMO er FN’s internationale søfartsorganisation. Grønland deltager igennem IMO i forskellige internationale fora for at samarbejde om vidensopbygning og sikre Grønlands interesser i regulering af havmiljøet.

Grønland tilsluttede sig i regi af IMO i slutningen af 2020 et forbud mod sejlads og transport af Heavy Fuel Oil (HFO) i Arktis. HFO er en særligt miljøskadende type brændstof, som er skyld i luftforurening og sodpartikler på sne- og isflader.

I 2021 besluttede Inatsisartut at ophæve det territoriale forbehold for Grønland i relation til MARPOL-konventionens Bilag VI. Ved at tiltræde MARPOL-konventionens Bilag VI vil Grønland være med til at begrænse udledningen af svovl og andre miljøskadelige stoffer fra skibe.

Grønland deltager aktivt i det nordiske samarbejde, som også omfatter Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret. Samarbejdet fokuserer på områder, hvor en fælles nordisk indsats skaber merværdi for de nordiske lande og deres borgere.

Energi

Grønland og de øvrige nordiske lande har ambitiøse mål for overgangen til vedvarende energi. Det nordiske samarbejde har til hensigt at støtte de nationale mål, så Norden kan bevare en førerposition på energiområdet. Samarbejdet styres gennem Nordisk Ministerråd for Bæredygtig Vækst (MR-VÆKST), hvor det er de nordiske ministre med ansvar for energiområdet, som leder arbejdet.

Miljø og Klima

De nordiske regeringers miljø- og klimasamarbejde styres gennem Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK), hvor miljø- og klimaministrene i de nordiske lande og selvstyrende områder mødes to gange årligt. Det nordiske samarbejde på miljø- og klimaområdet skal blandt andet bidrage til at bevare og forbedre miljøkvaliteten og livskvaliteten i Norden samt påvirke det regionale og internationale samarbejde.

Oslo- og Pariskonventionens (OSPAR) formål er at forebygge og bekæmpe forurening af havmiljøet og den marine biodiversitet i Nordøst-Atlanten. Konventionen danner grundlaget for et regionalt samarbejde på en række marine emner og dækker den nordøstlige del af Atlanterhavet og omfatter dermed hele havområdet ud for Østgrønland. Både Grønlands eksklusive økonomiske zone uden for 3-sømilgrænsen og det ydre og indre territorialfarvand omfattes af konventionen.

Ramsar-konventionen er en international konvention, der danner rammerne for udpegning og beskyttelse af vådområder af international betydning, særligt som levesteder for vandfugle.

Grønland har 12 udpegede Ramsar-områder, som tjener til at beskytte mod nedslidning af unikke landskaber eller levesteder for dyrelivet. Områderne er beskyttet gennem en bekendtgørelse, der regulerer, hvad man må foretage sig i de enkelte områder og hvornår, under hensyntagen til deres særlige udpegningsgrundlag. Herunder hører blandt andet:
• Ilandstigning/færdsel i Ramsar-områder, f.eks. i forbindelse med filmoptagelser og turisme.
• Flyvning i Ramsar-områder, f.eks. i forbindelse med jagt.