Gå til sidens indhold

Formandens Departement

Aktieselskaber

Air Greenland A/S
Selvstyret har en klar interesse i at sikre en sammenhængende transportvej i Grønland, og her spiller Air Greenland en afgørende rolle via luftvejen. Air Greenland kan i sin helhed beskrives som værende kritisk for et sammenhængende lufttransportsystem i, til og fra Grønland, hvilket blev tydeliggjort under coronakrisen.

Air Greenland opererer både i et kommercielt marked og på tabsgivende områder.

Udover passagerbefordring i servicekontraktdistrikterne, opererer Air Greenland udelukkende som kommercielt selskab. Det er kun Air Greenlands helikopteroperationer til passagerbefordring samt den fastvingede rute til Qaanaaq og sundhedsvæsenets King Air der opereres med tilskud. Det er dermed også kun på de ruter der er omfattet af servicekontrakter, at Naalakkersuisut har direkte kontrol med frekvensen på befordringen.

Air Greenlands indenlandstrafik kan karakteriseres som et lokalt monopol, hvilket betyder at markedet ud fra størrelse og geografisk placering enten ikke er rentabelt uden offentligt tilskud eller kun kan danne grundlag for en enkelt aktør. Monopolet skyldes således, at det lokale marked i udgangspunktet ikke understøtter mere end ét selskab ad gangen.

Udenlandsruter er i princippet konkurrenceudsat hvilket eksemplificeres af bl.a. Icelandairs beflyvning af bl.a. Nuuk, Ilulissat, Kulusuk og Narsarsuaq.

Air Greenland har en række datterselskaber som udgør en væsentlig del af koncernens værdikæde: Grønlands Rejsebureau, Hotel Arctic, World of Greenland og Arctic Excursions.

airgreenland.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Malik Hegelund Olsen (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Steen Jensen Naalakkersuisut
Charlotte Ann Pedersen Naalakkersuisut
Rob Gorney Naalakkersuisut 
Ella Grødem Naalakkersuisut
Bodil Marie Damgaard Naalakkersuisut 
Mogens Motzfeldt-Haar
Medarbejderne
Suluk Lyberth
Medarbejderne
Heidi Schermer
Medarbejderne

 

Great Greenland A/S

Overordnet set kan formålet med Selvstyrets ejerskab begrundes i et ønske om at bevare og understøtte den grønlandske fangerkultur. Rationalet bag ejerskabet af Great Greenland, læner sig således op ad en beskæftigelsesindsats via en sikring af det økonomiske grundlag for fortsat opretholdelse af fangererhvervet. Salg af sælskind er derudover eksport og promovering af grønlandsk produceret kultur, og bidrager derigennem til at udbrede viden og interesse for Grønland.

greatgreenland.com

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Pitsi Høegh(Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Ulunnguaq Markussen Naalakkersuisut
Freddy Gorke Christensen Naalakkersuisut
Jørgen Aqe Møller Naalakkersuisut 

 

Illuut A/S

Illuut er stiftet for at Grønlands Selvstyre kan opnå realkreditfinansiering til bygge- og anlægsprojekter, gennem et aktieselskab. Selskabet er således i bund og grund et finansieringsteknisk redskab til boligbyggeri mv.

illuut.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Steffen-Ulrich Lynge (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Jørgen Aqe Møller Naalakkersuisut
Marie Fleischer Naalakkersuisut
Marlene Rosing Hansen Naalakkersuisut 

 

INI A/S
INI administrerer udlejningsboliger for Grønlands Selvstyre, og for størstedelen af landets kommuner. INI ejer således ikke boligerne.

Det overordnede formål med ejerskabet er at sikre et tilgængeligt marked for lejeboliger i Grønland, herunder at udviklingen i Selvstyrets beholdning af boliger følger udviklingen af efterspørgslen, dvs. at Selvstyrets boligmasse løbende bør tilpasses en stigende urbanisering samt de overordnede sektorplaner, som er gældende på området.

INIs varetagelse af administrationen på vegne af Selvstyret, karakteriseres som em myndighedsopgave.

ini.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn
Valgt af
Mads Barlach Christensen (Bestyrelsesforperson)
Naalakkersuisut
Aviaja Karlshøj Poulsen
Naalakkersuisut
Kristian May
Naalakkersuisut
Johanne L. Knudsen
Naalakkersuisut
Nuka Kristensen
Medarbejderne
Klaus Poulsen
Medarbejderne

 

Kalaallit Airports Holding A/S
Kalaallit Airports koncernen driver samlet alle landets offentlige lufthavne og helikopterflyvepladser gennem datterselskaberne Mittarfeqarfiit A/S, Kalaallit Airports International A/S og Kalaallit Airports Domestic A/S.

Lufthavnene er kritiske for, at samfundet kan opretholde afgørende funktioner, idet samfundet uden den kritiske infrastruktur ikke har mulighed for at opfylde befolkningens essentielle behov i form af leverancer af varer og tjenester. Henset til Grønlands geografi og bosætningsmønster, er lufttransport den eneste transportmulighed ud over sejlads. Dette gør drift af lufthavne og helikopterflyvepladser til kritisk infrastruktur, som nyder et højt politisk fokus.

Selskabet anlægger aktuelt nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, som ved ibrugtagningen kommer til at betyde en historisk omlægning af transportvejen til, fra og i Grønland. Det overordnede mål med lufthavnsbyggerierne er at opnå en trafikstruktur, der kan lede til mere konkurrence, reduktioner af de totale omkostninger ved transporten og sænkning af billetpriser til gavn for både befolkningen, erhvervslivet og udvikling af turismen, som i dag er begrænset af de høje transportomkostninger og intern transport, der er tidskrævende og omstændelig.

kair.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Jens Wittrup-Willumsen (Bestyrelsesforperson)
Naalakkersuisut
Anni Thøgersen Naalakkersuisut
Annette Grønkjær Lings
Naalakkersuisut
Kristoffer Plenge-Brandt
Naalakkersuisut
Merete Eltrup
Statens repræsentant
Simon Pauck Hansen
Statens repræsentant

 

KNI A/S
Formålet med ejerskabet af KNI er at sikre forsyning af varer og brændstoffer overalt i Grønland. Grønlands Selvstyre har med ejerskabet af KNI mulighed for at sikre, at forsyningsmulighederne stemmer overens med det bosætningsmønster, der er i Grønland.

Koncernen KNI består af tre forretningsenheder, som varetager vigtige opgaver i Grønland.

Varedivisionen, som har tre hovedaktiviteter, hvoraf den ene er omfattet af en servicekontrakt, der pålægger selskabet en forsyningspligt af varer i et geografisk afgrænset område samt for en række udValgt afgte varer en kontrolleret prisudvikling. Midlerne fra servicekontrakten er øremærket bygdebutikker. Byerne i servicekontrakten er ikke omfattet af betalingen, men er underlagt de øvrige vilkår i servicekontrakten. De to øvrige aktiviteter i varedivisionen omfatter detailbutikker i fire byer samt KNI Engros. Disse er kommercielle med fri prissætning.

PolarOil har to hovedaktiviteter, hvoraf den ene er omfattet af en servicekontrakt, der pålægger selskabet en forsyningspligt af brændstof og ens priser i alle bosteder i Grønland, bortset fra lufthavne, baser o.lign. Den anden hovedaktivitet i energidivisionen er kommerciel med fri prissætning og vedrører leverancer af brændstof til fiskeriflåden, lufthavne o.lign.

Neqi drives på grundlag af en servicekontrakt, hvis formål er at sikre indhandlingsmuligheder for landbrugserhvervet i Sydgrønland og forædling af landbrugsprodukter. Selskabet fungerer som et af flere virkemidler til at opretholde fåreholdererhvervet i Sydgrønland.

kni.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Inger Eriksen (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Michael Skourup Naalakkersuisut
John Møller Naalakkersuisut
Lone Møller Olsen Naalakkersuisut
Høgni Hansen Naalakkersuisut
Mîtlârak Lennert Naalakkersuisut
Sofus Hansen Medarbejderne
Jonas Aronsen Medarbejderne
Jens Kleist Østergaard Medarbejderne

 

Nalik Ventures A/S

Nalik Ventures skal understøtte Grønlands erhvervsfremmeinteresser og fungere som erhvervsfremmende organ igennem ventureopgaver o.lign.

Nalik Ventures A/S aktiviteter er bl.a. at rådgive og investere i virksomheder og projekter, der har gode udviklingsmuligheder, og som har behov for kapitaltilførsel. Selskabet danner grundlag for, at virksomhederne vil kunne udnytte og realisere disse muligheder. Desuden varetager selskabet formidling af aktuelle og kommende programsamarbejder i overensstemmelse med de respektive ordningers formål.

Derudover har Nalik Ventures A/S aktiviteter inden for erhvervsudvikling i form af støtteordninger til iværksættere mv. Selskabet har til opgave at yde generel erhvervsrådgivning og behandle ansøgninger fra iværksættere, der har brug for økonomisk tilskud og vejledning.

nalik.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn  Valgt af
 Miki Rink Lynge (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
 Merete Lundbye Møller Naalakkersuisut
 Signe Marie Sveinbjørnsson Naalakkersuisut
 Anders Stenbakken Naalakkersuisut
 Malene Broberg Naalakkersuisut

 

NunaGreen A/S
NunaGreen er udpeget til at stå for hel eller delvis finansiering af udvidelsen af vandkraftværket i Nuuk og anlæg af vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og Qasigiannguit. Projekterne drives i tæt samarbejde med den nettostyrede forsyningsvirksomhed Nukissiorfiit.

NunaGreens formål er derudover at varetage Grønlands Selvstyres finansielle interesser vedrørende fornybar energi og opbygning af knowhow angående fornybar energi til gavn for Grønland og for opnåelse af tæt på 100% selvforsyning og eksport.

Dertil skal NunaGreen varetage Grønlands Selvstyres deltagelse i udvindingen af fornybar energi samt udviklingsopgaver i og udenfor Grønland, herunder indvinding af fornybar energi helt eller delvist til eksportformål og dermed beslægtet virksomhed.

nunagreen.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Line Frederiksen (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Tove Dyre Palnum Naalakkersuisut
Mikkel Krogh Søndergaard Naalakkersuisut
Inúnguak Pedersen Abelsen Naalakkersuisut
Jesper Nordby Naalakkersuisut

 

Royal Arctic Line A/S
Royal Arctic Line har via koncession udsted af Grønlands Selvstyre eneret på transport af varer til, fra og i Grønland, hvilket gør selskabet til en livsnerve for det grønlandske samfund. På den baggrund er formålet med ejerskabet af Royal Arctic Line for Selvstyret at sikre, at den afgørende forsyningslinje til Grønland er tilgængelig.

Royal Arctic Line bedriver kystbesejlingen på servicekontrakt hvor Grønlands Selvstyre betaler for de samfundsmæssige opgaver, som selskabet udfører, herunder godsbefordring til landets bygder og yderdistrikter.

Royal Arctic Line ejer derudover selskabet Arctic Umiaq Line A/S, som udøver passagerbefordring og finansieres via servicekontrakt.

ral.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Inooraq Brandt (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Tommy Ege Kristensen Naalakkersuisut
Flemming Dreschel Naalakkersuisut
Miinannguaq Hilda Zeeb
Naalakkersuisut
Jóhanna á Bergi
Naalakkersuisut
Barbara Scheel Agersnap Naalakkersuisut
Eydun Simonsen MedarbejderValgt afgt
Laust L. Vestergaard
MedarbejderValgt afgt
Tina Lange Olsen
MedarbejderValgt afgt

 

Royal Greenland A/S
Formålet med ejerskabet er primært kommercielt, idet Royal Greenland er det største kommercielle selskab i Grønland.

Ud over det primære kommercielle formål har ejerskabet sekundære mål i form af understøttelse af fiskeindustrien og det grønlandske samfund som helhed. Royal Greenland spiller som den største arbejdsgiver i Grønland en afgørende rolle i forhold til at understøtte beskæftigelsen i Grønland, men er samtidig udfordret af den grønlandske geografi. Et formål med ejerskabet er at sikre beskæftigelse i yderområderne og bygderne, hvor mange indhandlings- og produktionsanlæg er placeret.

Royal Greenlands udenskærs aktiviteter understøtter opretholdelsen af både rentable og urentable landanlæg. Selskabet har en stabil indtjening på den udenskærs aktivitet, hvorimod der er store udsving i resultaterne i den landbaserede aktivitet. En række af de landbaserede anlæg giver permanent underskud.

Selskabet opretholder, af egen kraft, aktiviteten på alle landbaserede anlæg både i gode og dårlige perioder, ud fra et samfundshensyn. Dette skete eksempelvis under Covid-19 pandemien, hvor den fortsatte indhandling på alle landbaserede anlæg, medførte store tab, men dog sikrede arbejdspladser.

royalgreenland.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Niels Thomsen (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Preben Sunke
Naalakkersuisut
Karsten Høy
Naalakkersuisut
Arnannguaq Holm Olsen Naalakkersuisut
Susanne Kure Naalakkersuisut
Niels Ole Møller
Medarbejderne
Sara Biilmann Egede  Medarbejderne

 

Sikuki Nuuk Harbour A/S
Formålet med ejerskabet af Sikuki har været at sikre anlæggelsen af et nyt havneanlæg i Nuuk, som blev ibrugtaget i 2017. Den nye havn vil i mange år frem spille en stor rolle i Grønlands udvikling, og skaber grundlag for en bedre forsyningsstruktur.

Sikuki Nuuk Harbor har ansvaret for langt de fleste havneanlæg og tilknyttede arealer i Nuuk og selskabets indtægter består af udlejning af arealer, bygninger og kraner samt brugerbetaling i form af havnetakster, varetakster og salg af havnebaserede serviceydelser.

Funderingen af ejerskabet i et aktieselskab er således unikt for Sikuki Nuuk Harbor. Alle øvrige havne i Grønland ejes og vedligeholdes af den centrale havnemyndighed i Departementet for Boliger og Infrastruktur, som således finansieres direkte via finansloven. Sikukis drift er derimod kommercielt funderet.

sikuki.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Steen Montgomery-Andersen (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Ujarak Rosing Petersen Naalakkersuisut
Thomas Bendtsen
Naalakkersuisut
Heidi Jeremiassen
Naalakkersuisut
Marie Louise Frederiksen
Naalakkersuisut

 

Tusass A/S

Tusass er oprindeligt oprettet som aktieselskab med det formål at forestå anlæg og drift af det offentlige telekommunikationsnet i Grønland samt at udbyde de offentlige teletjenester i henhold til koncessionen. Ud over det koncessionerede område har selskabet til opgave at tilbyde løsning af anlægs-, drifts- og serviceopgaver inden for telekommunikationsbranchen i såvel Grønland som i udlandet.

Det overordnede formål med ejerskabet er at sikre, at telekommunikationsinfrastrukturen i Grønland er tilgængelig og geografisk dækkende i hele Grønland. Tusass er langt den største og uden for konkurrencebyerne også den eneste udbyder af løsninger inden for telekommunikation, tv mv. I konkurrencebyer såsom Nuuk og Sisimiut er markedet for internet og tv blevet liberaliseret, hvormed Tusass på visse områder er udsat for konkurrence.

Postområdet er en underskudsforretning for selskabet, hvilket skyldes den øgede digitalisering. Opgaven er dog af væsentlig samfundsmæssig karakter, og grundlaget for opretholdelse af postinfrastrukturen ses ikke at kunne løses på kommerciel basis.

tusass.gl

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Bodil Marie Damgaard (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Eqalunnguaq Abel Kristiansen Naalakkersuisut
Maja Motzfeldt-Haahr Naalakkersuisut
Kim Kyllesbech Larsen
Naalakkersuisut
Camilla Ley Valention Naalakkersuisut
Benedikta Naamansen Medarbejderne
Kim Hammond Zinck Medarbejderne
Lars Holm Hansen Medarbejderne

 

Visit Greenland A/S
Det overordnede formål med Selvstyrets ejerskab er begrundet i et ønske om at udvikle den grønlandske turistindustri. Selvstyret har i selskabet et stærkt branding- og kommunikationsværktøj, som i samarbejde med internationale partnere kan være med til at udvikle Grønland som turistdestination.

En grundlæggende forudsætning for selskabet er således, at det er ejet af Selvstyret. Det skyldes, at de opgaver, som Visit Greenland A/S varetager, alternativt ville skulle løses af en anden offentlig enhed inden for rammerne af offentlig forValgt aftning.

Konkret er et mål for Visit Greenland A/S at øge synligheden og kendskabet til Grønland igennem digitale medier og viral marketing.

En anden aktivitet for selskabet er at repræsentere Grønland på internationale turistmesser samt at facilitere kontakt mellem alle udbydere af turistaktiviteter i Grønland og deres potentielle kunder. På denne baggrund fungerer selskabet på mange måder som et nationalt understøttet kommunikationsbureau for alle aspekter af den grønlandske turismeindustri. Selskabets aktiviteter skal til enhver tid være i tråd med den nationale turismestrategi, som fastsættes af den ressortansvarlige Naalakkersuisoq for erhvervsområdet.

visitgreenland.com

Bestyrelsesmedlemmer

Navn Valgt af
Anette Lings (Bestyrelsesforperson) Naalakkersuisut
Gerth P. Olsen Naalakkersuisut
Erik Palo Jacobsen Naalakkersuisut
Heidi Jensen Naalakkersuisut
Kattie Pauline Nielsen Naalakkersuisut
Imaneq 4
Postboks 1015
3900   Nuuk
(+299) 34 50 00

Job i Naalakkersuisut?