Departement for Boliger og Infrastruktur

Boligområdet står over for en lang række udfordringer, der kræver langsigtede og stabile løsninger. En tilstandsvurdering i 2022 har vist, at der er et samlet manglende vedligehold i Selvstyrets boligmasse på ca. 2,5 mia. kr. Det manglende vedligehold er til stor gene for lejerne og viser sig ved utætte, nedslidte boliger og udfordringer med skimmel.

Såfremt der ikke sættes ind, vil det manglende vedligehold og omkostningerne forbundet hermed, stige år for år og regningen vil blive givet videre til de kommende generationer. Den manglende vedligeholdelse kan forventes at medføre øget risiko for dårligt helbred for lejerne og flere akutte skader på bygningerne. Dette giver øgede omkostninger til reparationer og tomgang, da udbedringerne fordyres og flere boliger ikke vil kunne bebos. 

Konsekvenserne ved det manglende vedligehold ses allerede i dag. For eksempel har renovering af altaner og altangange i Blok 2-10, Narsarsuaq i Nuuk, kostet ca. 60 mio. kr., hvilket er er 6 gange mere end det, det ville have kostet, hvis altangangene var blevet vedligeholdt løbende. Dette er et scenarie, der vil fortsætte med at gentage sig, såfremt der ikke sker en forandring i måden, Selvstyrets boligmasse vedligeholdes.

Naalakkersuisut, IA og Siumut har i maj 2024 indgået en politisk aftale om en ny boligreform. Formålet med boligreformens arbejde er, i fællesskab, at skabe stabile og langsigtede løsninger af de udfordringer der præger boligområdet. (se bilag 3)

Det fremgår af den politiske aftale, at Naalakkersuisut skal præsentere en finansieringsplan for renoveringsindsatsen af Selvstyrets boligmasse, hvis formål er ”at stoppe forøgelsen af det manglende vedligehold, således at det på sigt kan nedbringes og boligområdet kan komme i balance.” og at ”Finansieringen af renoveringsindsatsen forudsættes af en husleje, der afspejler de faktiske omkostninger til drift og vedligehold.” 

Naalakkersuisut har på den baggrund godkendt en finansieringsplan for en renoveringsindsats af Selvstyrets boligmasse. Finansieringsplanen tager udgangspunkt i en ambition om at skabe balance i boligafdelingernes økonomi, således at renovering og vedligehold af Selvstyrets boligmasse i fremtiden ikke skal afholdes af landskassen. Formålet med renoveringsindsatsen er at vende den nuværende udvikling og stoppe forøgelsen af det manglende vedligehold, for dermed at sikre sunde boliger til lejerne.

I planerne foreslås derfor tilpasninger af huslejen, der indebærer, at der gennem huslejen afsættes midler til en bæredygtig PPV. En bæredygtig PPV beskriver det beløb, der årligt skal afsættes, for at der er tilstrækkelige midler i boligafdelingerne til at foretage de nødvendige vedligeholdelsesopgaver for egne midler. En bæredygtig PPV for Selvstyrets boligmasse er senest beregnet til samlet 150 mio. kr. pr. år. Tillige forslås en tilpasning af huslejen svarende til 5 mio. kr., der skal dække det nuværende underskud på boligafdelingernes drift, samt en årlig prisregulering.

En bæredygtig PPV forudsætter en huslejetilpasning på 3,8% pr. år over en periode på 15 år, fra 2027-2041. Huslejetilpasningen igangsættes først i 2027, 2 år efter renoveringsindsatsens start og når renoveringen er påbegyndt i hele landet.

Renoveringsindsatsen fastsætter de næste 20 års renoveringsopgaver i Selvstyrets boligmasse. På grund af en begrænset kapacitet i bygge- og anlægsbranchen er ikke muligt at genoprette hele boligmassen på én gang. En hård prioritering af renoveringsopgaverne er derfor nødvendig. Mængden af opgaver, der fremgår af planen år for år, tager derfor udgangspunkt i den forventede lokale kapacitet og behov. Dermed tages der hensyn til, at der skal være en vis kapacitet til rådighed til akutte opgaver og øvrige bygge- og anlægsprojekter i både Selvstyret, kommunalt og privat regi. 

For en nærmere beskrivelse af renoveringsindsatsen henvises til bilag 1 ”Sammen om sunde boliger – en renoveringsindsats af Selvstyrets boligmasse”  og bilag 2 "Finansieringsplan – forudsætninger og økonomiske konsekvenser"