ReprÊsentanter fra Departementet for Uddannelse, Kultur, IdrÊt og Kirke pÄ rejse til Finland med fokus pÄ gaming og esport
Sendes af: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke har i uge 8 været på samarbejdes rejse til Finland med fokus på gaming og esport. Rejsen er gennemført som led i et fælles nordatlantisk projekt ”InnoGS”. Projektet er medfinansieret af Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke samt EU’s NPA-program (Northern Periphery and Arctic Programme).
Under opholdet deltog delegationen i Assembly Winter 2026 i Helsinki, hvor der blev indhentet værdifuld viden og inspiration om udviklingen og organiseringen af esport, herunder afviklingen af nationale mesterskaber og større gamingturneringer i Finland.
Departementets fokus har været at indsamle viden, ”best practices” og opnå en dybere forståelse af, hvad der kræves for at afholde succesfulde esports-turneringer og store gaming-events. Det gælder alt fra teknisk infrastruktur og eventlogistik til fællesskabsopbygning, frivilligengagement og strategiske partnerskaber. Assembly Winter 2026 fremstod som et stort professionelt, imponerende og inspirerende eksempel på et vellykket gaming- og esportsevent.
Departementet betragter esport som et vigtigt politisk indsatsområde og arbejder derfor i overensstemmelse med Naalakkersuisuts målsætninger for at styrke området. Inspirationsrejsen til Finland markerer det første skridt i et mere langsigtet arbejde med at udvikle rammerne for gaming og esport i Grønland.
Som en del af samarbejdet i NPA-projektet arbejder Departementet tæt sammen med partnere fra Finland, Island, Sverige og Irland og ser frem til at videreudvikle dette samarbejde. Målet er på sigt at indføre og styrke gaming og esport i Grønland til gavn for børn og unge samt at skabe stærkere koblinger til uddannelses- og kultursektoren.
Rejsen markerer begyndelsen på et længere udviklingsforløb inden for gaming og esport i Grønland, og Departementet ser frem til senere at kunne præsentere mere konkrete initiativer og tiltag.
Tal med andre unge og deltag i online turneringer på vores officielle Discord server: https://discord.gg/zEMDEUZN9t
Husk at følge Departementet på Facebook og Instagram
For yderligere oplysning kontakt: Cathrine Meldgaard Jensen, Toqq/direkte 34 50 00, mail: came@nanoq.gl