Gå til sidens indhold

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Projekter

Forskellige projekter såsom EU- projekter og EU’s Interreg NPA (Interreg Northern Periphery and Arctic) - program.
  • Innovation gennem gamificerede løsninger (InnoGS)

    Hovedformålet med dette projekt er at afdække og vurdere interessen for at udvikle digitale løsninger og gamification-baserede økosystemer, der kan styrke innovation og vækst i landdistrikterne. Projektet indgår som en del af Interreg Northern Periphery and Arctic-programmet og skal bidrage til at fremme bæredygtig udvikling og øget digitali-sering i mindre befolkede og geografisk udfordrede områder. P.T.G! (interreg-npa.eu)

    Løsning af problemer i de nordlige landdistrikter gennem gamification
    Nordlige landdistrikter i Finland, Sverige, Irland, Island samt bosteder og byer i Grøn-land står over for fælles udfordringer såsom isolation, en aldrende befolkning og unges fraflytning. Gennem internationalt samarbejde, koordineret af Savonia University of Ap-plied Sciences i Finland, adresseres disse udfordringer ved hjælp af digitale løsninger baseret på gamification.
    Samarbejdet vil udvikle løsninger, der integrerer unge og andre underrepræsenterede grupper i skræddersyede, lokalt forankrede fællesskaber, designe services til at til-trække og fastholde digitale kreative fagfolk i de nordlige landdistrikter, bosteder og byer samt fremme uddannelse inden for digitale og gamificerede innovationer.

    Opbygning af virtuelle fællesskaber for at forbedre livskvaliteten i et internationalt projekt på 1,6 millioner euro
    Som et resultat af dette samarbejde vil der blive etableret en international samarbejd-splatform til vidensdeling om spilindustrien, digitale gamificerede løsninger og andre fælles initiativer. Ved at kombinere partnerlandenes ressourcer vil der blive skabt både fysiske og virtuelle fællesskaber for at forbedre livskvaliteten i landområder. Projektets resultater vil også styrke den regionale ekspertise inden for nye teknologier og fremme bæredygtig erhvervsudvikling i de nordlige perifere områder.
    “Innovation Through Gamification Solutions” (InnoGS) – projektet involverer, Savonia UAS, Humak University of Applied Sciences fra Finland. Andre partnere er Region Väs-terbotten og Creative Crowd fra Sverige, Ardán fra Irland, Naalakkersuisut og University of Iceland. Projektet har modtaget 1,6 millioner euro i finansiering fra EU’s Interreg NPA (Interreg Northern Periphery and Arctic) - program. Udviklingsarbejdet fortsætter indtil februar 2028.

    Ledende partner
    Savonia University of Applied Sciences
    mariia.hamalainen@savonia.fi

    Partnere:
    Region Västerbotten
    Creative Crowd AB
    Galway Film Resource Center GLG t/a Ardán
    Humak
    Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.
    University of Iceland

    Finansieret af:
    Interreg Northern Periphery and Arctic

    Projektperiode:
    Start: 01.03.2025
    Slut: 29.02.2028

    Objektiv:
    1.2 Udnyttelse af digitaliseringens fordele for borgere, virksomheder, forskningsinstitu-tioner og offentlige myndigheder

    Totalt budget
    1.603.953,39 EUR

    NPA-medfinansiering
    1.042.569,69 EUR

    Kontaktperson i Grønland
    Cathrine Meldgaard Jensen
    came@nanoq.gl

  • Information til forældre om voresDiscord-server

    Kære forældre
    Vi har oprettet en Discord-server med det formål at skabe et trygt og modereret online mødested for unge. Serveren er et pilotprojekt, og er tænkt som et fællesskab, hvor unge kan mødes og hygge sig omkring fælles interesser som livet generelt, gaming, uddannelse og hverdagsoplevelser.

    Aldersgrænse
    Aldersgrænsen for at bruge Discord er 13 år, og derfor er dette også minimumsalderen på serveren. Det er også tilladt at være over 18 år på serveren. Serveren indeholder ikke 18+ indhold, hvilket der er helt klare regler om for de der deltager.

    Ansøgning om medlemskab
    For at blive medlem af serveren skal man ansøge om adgang. Når man ansøger, skal man kort beskrive sin relation til Grønland. Dette kan eksempelvis være at man:
    • er grønlænder
    • bor i Grønland
    • tidligere har boet i Grønland
    • er en del af NPA-projektet
    • eller på anden måde har en relation til Grønland
    Ansøgningen kan skrives på grønlandsk, dansk eller engelsk. Alle ansøgninger gennemgås af en moderator, og hver bruger skal godkendes manuelt, før de får adgang til serveren.

    Styring (moderation) og sikkerhed
    Serveren betjenes og styres af frivillige moderatorer, som hjælper med at sikre, at reg-lerne bliver overholdt og at tonen på serveren er respektfuld.

    Alle moderatorer har afgivet børneattest, før de er blevet tildelt moderatorrollen.
    For at øge sikkerheden er det ikke muligt for moderatorer at skrive private beskeder til børn og unge. Kontakt mellem brugere og moderatorer foregår udelukkende gennem serverens ticket-system i #support, hvor samtaler kan håndteres åbent for alle modera-torer og dokumenteres.

    Moderatorerne arbejder frivilligt, og der er derfor ikke døgnbemanding. Henvendelser i supportsystemet vil som udgangspunkt blive besvaret inden for 24 timer.

    Privat kontakt mellem brugere
    Brugere kan selv vælge at sende private beskeder til hinanden via Discord. Dette kan dog slås fra hvis du som forældre ikke tillader private beskeder. Hvis der opleves ube-hagelige beskeder, grooming eller anden grænseoverskridende adfærd, kan dette rap-porteres til moderatorerne via #support eller til Tusaannga, som tilbyder professionel rådgivning.
    Vi opfordrer forældre til at være opmærksomme på deres børns online aktiviteter og til at have en løbende dialog med dem om sikker adfærd på sociale medier.

    Sprog og fællesskab
    Serveren kan bruges på grønlandsk, dansk og engelsk.
    Der er krav om en respektfuld tone mellem brugerne, og regler for adfærd fremgår af #regler på serveren. Brud på disse regler vil medføre at man udelukkes fra serveren

    Persondata og privatliv
    Det er tilladt at dele billeder på serveren, så længe de ikke er pornografiske, indeholder vold eller på anden vis anses for stødende.

    Det er ikke tilladt at dele personlige oplysninger, og disse vil blive slettet omgående.

    Alle offentlige beskeder på serveren gemmes af Discord som en del af platformens normale funktion. Departementet gemmer ikke selv kopier af samtaler. Serveren er et offentligt samtalerum, og brugerne bør derfor være opmærksomme på, hvad de deler.

    Brud på reglerne
    Hvis reglerne ikke overholdes, kan moderatorerne anvende forskellige sanktioner af-hængigt af situationen, herunder:
    • advarsel
    • midlertidig udelukker beskeder
    • midlertidig udelukkelse
    • permanent udelukkelse
    Hvilken sanktion der anvendes, vurderes fra sag til sag.

    Indhold der ikke er tilladt
    Serverens regler forbyder blandt andet:
    • mobning og chikane, vold eller trusler om vold
    • racisme og diskrimination
    • pornografisk indhold eller sexvideoer
    • indhold der opfordrer til selvskade
    • salg eller deling af alkohol eller narkotika

    Alvorlig mistrivsel
    Moderatorer fungerer ikke som rådgivere eller behandlere. Hvis en ung giver udtryk for alvorlig mistrivsel eller selvmordstanker, vil vedkommende blive henvist til Tusaannga, som er en professionel rådgivningstjeneste, der samarbejder med Departementet.

    Kontakt for forældre
    Forældre kan henvende sig til moderatorerne via #support på serveren.
    Hvis forældre ønsker at kontakte Departementet direkte, kan dette ske via e-mail: iktin@nanoq.gl
    Skriv venligst “Discord” i emnefeltet, så vil en relevant sagsbehandler vende tilbage.

    Formålet med serveren
    Vores ønske er at skabe et positivt og sikkert online fællesskab, hvor unge kan mødes, have det sjovt og dele interesser omkring livet, gaming og uddannelse.
Imaneq 1 A
Postboks 1029
3900   Nuuk
(+299) 34 50 00

Job i Naalakkersuisut?