Gå til sidens indhold

Første skolelederseminar i tre år

Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Naalakkersuisoq Peter P. Olsen deltager ved Uddannelsesstyrelsens skolelederseminar 2022 med overskriften ”Folkeskolen gennem 20 år” i Hotel Hans Egede i Nuuk. Seminaret bliver afholdt 29. november til 1. december. Det er det første skolelederseminar efter Covid-19:

”Endelig har vi kunnet arrangere dette tiltrængte seminar efter Covid-19 restriktionerne afbrød alle møder. Jeg kan også mærke at jeg personligt får meget ud af dette seminar. Folkeskolerne i hele Grønland må have større fokus”, siger Peter P. Olsen.

Det er i år 20 år siden at reformen ’Atuarfitsialak’ blev vedtaget i Inatsisartut, og loven trådte i kraft i 2003. Naalakkersuisut vil i den forbindelse arrangere konference om folkeskolen i 2023.

”Folkeskolen skal ikke blot undervise eleverne i boglige fag og fagområder. Folkeskolen skal også være med til at inspirere og opfostre kommende musik- og kunsttalenter, fiskeskippere, lærere, håndværkere, IT-eksperter, turistoperatører, professorer og meget mere”, påpeger Naalakkersuisoq for Uddannelse og fortsætter:

”Samfundet skriger efter veluddannet arbejdskraft. Hvis vi skal forfølge vores mål om et mere selvbåren og selvstændigt samfund, hvor alle – uanset køn, ophav eller baggrund – kan føle sig som ligeværdige bidragsydere til samfundsudviklingen, må vi tænke nyt. Vi har brug for et mere rummeligt, vedkommende og ikke mindst sammenhængende uddannelsessystem”, siger Peter P. Olsen.

98 skoleledere, viceskoleinspektører, efterskoler, Ado Lyngep Atuarfia, IMAK, Institut for Læring, forvaltningschefer og -ansatte, samt medarbejdere i Departementet for Uddannelse og Uddannelsesstyrelsen deltager i seminaret, som bliver afholdt for første gang i tre år.

For yderligere kontakt ministersekretær Rosa Thorsen, rose@nanoq.gl +299553303

Velkomsttale kan hentes her

Peter Olsen skolelederseminar