Høring af forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om mediestøtte med henblik på fremsættelse af lovforslaget på FM 2026
Høringstype:Inatsisartutlov
Offentliggjort:11-11-2025 14:24
Høringsfrist:08-12-2025 16:00
Høringssvar sendes til::iktin@nanoq.gl
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke fremsender hermed vedlagte for-slag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om mediestøtte, jf. Selvstyrets lovbekendtgørelse nr. 63 af 24. september 2025, i høring.
Den overordnede baggrund for forslaget skal ses i sammenhæng med koalitionsaftalen, hvori der lægges op til en modernisering af mediestøtten med henblik på at sikre frie og uafhængige medier, hvorfor mediestøtte også bør omfatte digitale medier.
Dette berører navnlig det nuværende krav om at udkomme på papir og betingelsen om at mediet skal have mindst 3 redaktionelle årsværk. I den forbindelse ønsker koalitionen en mere tidssvarende mediestøtte, der giver plads til innovation og styrker den demokratiske debat. Dette har aktualiseret spørgsmålet om at lade kravet om, at mediet skal udkomme på papir udgå og ligeledes foranlediget overvejelser om at lempe betingelserne om antallet af redaktionelle medarbejdere.
På den baggrund foreslås det, at kravet om at mediestøtte alene kan ydes til medier, der udkommer eller gengives på papir, udgår. Derudover foreslås en lempelse af kravet til antallet af redaktionelle medarbejdere, der sænkes fra 3 til 2.
Endelig fremgår det af § 2, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2027.
Eventuelle bemærkninger bedes være Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i hænde senest 8. december 2025. Bemærkninger bedes fremsendt til departementets officielle mail-adresse: iktin@nanoq.gl, alternativt til Departementets officielle brevpostadresse:
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Postbox 1029, 3900 Nuuk.