Gå til sidens indhold

Høring vedr. fangstperioder og –kvoter for rensdyr og moskusokser Vinter 2026

Høringstype:Andet
Offentliggjort:17-10-2025 12:30
Høringsfrist:14-11-2025 00:00
Høringssvar sendes til::apn@nanoq.gl

Hermed fremsendes forslag til fangstperioder og –kvoter i regionerne for rensdyr og moskusokser for Vinter 2026 i høring.

GN gennemførte i starten af 2024 helikoptertællinger af rensdyr og moskusokser i forvaltnings-områderne Maniitsoq og Sisimiut i Qeqqata Kommunia. Tællingerne viste, at der er mange voksne moskusoksetyre og -køer i Maniitsoq-forvaltningsområde, men at der samlet set ikke er særligt mange kalve. Der fortsættes derfor med forbuddet mod at skyde køer med kalve. Det samlede antal moskusokser i Maniitsoq-forvaltningsområde har dog ikke ændret sig væsentligt i forhold til 2018. Køns- og aldersfordelingen hos moskusokserne i Sisimiut-forvaltningsområde er som den skal være, da jagten der ikke har været så intens.

Rensdyr
1. Forvaltningsområde Qaanaaq: Erhvervs- og fritidsfangst af ikke opfangede rensdyrkvo-ter fra sommeren og efteråret 2025 i Inglefield Land, Prudhoe Land og Olrik Fjord overfø-res til vinterfangst i perioden fra 1. januar 2026 til og med 30. april.
2. Fangstregion Nuussuaq: Rensdyrfangst med hundeslæde i perioden fra 7. februar til og med 27. februar med kvote på 100 rensdyr.
3. Forvaltningsområde Kangaatsiaq: Rensdyrfangst med hundeslæde i Atarnup Nunaa i perioden fra 10. februar til og med 1. marts med kvote på 100 rensdyr.
4. Resterende fangstregioner: Ingen vinterfangst af rensdyr i de resterende fangstregioner.

Begrundelser: Der har i sommeren og efteråret 2025 været tre måneders ubegrænset fritidsfangst og fem måneders ubegrænset erhvervsfangst af rensdyr i Fangstregion 2 (Sisimiut-Kangerlussuaq), Fangstregion 3 (Akia-Maniitsoq) og Fangstregion 4 (Ameralik). Grundlaget for dette var, at der ifølge Grønlands Natursinstitut var blevet for mange rensdyr i de pågældende fangstregioner og at det er nødvendigt at reducere antallet. Ubegrænset erhvervsfangst af rensdyr er i Fangstregion 5 (Qeqertarsuatsiaat), Fangstregion 6 (Qassit), Fangstregion 7 (Neria) samt Fangstregion 11 (Ivittuut) efter ansøgning blevet forlænget til fem måneder. Der har i de resterende fangstregioner med færre rensdyr været 2 måneders ubegrænset fritidsfangst og 2½ måneders ubegrænset erhvervsfangst af rensdyr. Der er således ikke et særligt grundlag for vinterfangst.

APNIPN følger i tæt samarbejde med kommunerne returnering af licenser og manglende returnering samt dermed manglende fangstmelding vil i de kommende år få konsekvenser for muligheden for ansøgning om licenser for de enkelte fangere. Det understreges, at de kommunale vedtægter skal følges ved anvendelse af snescootere, ATV-er samt andre motoriserede transportmidler og at det er forbudt at anvende disse til forfølgelse og fangst af rensdyr. Motoriserede transportmidler skal holde minimums-afstand på 500 meter til rensdyr.

Moskusokser
5. Forvaltningsområde Maniitsoq: Begrænset vinterfangst af moskusokser Vinter 2026 for hundeslæder og andre uden brug af motoriserede transportmidler i Jagtområde 1 starter 14. februar og forløber i to uger til og med 27. februar. Der er i Jagtområde 1 kvote på 50 moskusokser.
6. Forvaltningsområde Maniitsoq: Vinterfangst for erhvervsfangere i Jagtområde 2 i perio-den fra 31. januar til og med 13. februar. Der er i Jagtområde 2 kvote på 100 moskusok-ser.
7. Forvaltningsområde Maniitsoq: Vinterfangst for erhvervsfangere i Jagtområde 3 i perio-den fra 31. januar til og med 13. februar. Der er i Jagtområde 3 kvote på 200 moskusok-ser. Området mellem Jagtområde 2 og 3 Maniitsut Alannguisa Kuussuat og området Arnangarnup Kuua i Angujaartorfiup Timaa holdes lukket. Ingen vinterfangst i Jagtområ-de 4.
8. Forvaltningsområde Sisimiut: Moskusoksekvoter fra sommer og efterår 2025, der ikke er opfanget, overføres til vinterfangst 2026 i perioden fra 31. januar til og med 13. februar. Antallet af ikke opfangede kvoter bestemmes i samarbejde med Qeqqata Kommunia.
9. Forvaltningsområde Kangaatsiaq: Moskusoksekvoter i Sisimiut-forvaltningsområde fra sommer og efterår 2025, der ikke er opfanget, overføres til vinterfangst 2026 i perioden fra 31. januar til og med 13. februar. Antallet af ikke opfangede kvoter bestemmes i samarbejde med Kommune Qeqertalik.

 

10. Moskusokseregion Naternaq: Moskusoksekvoter til forvaltningsområderne fra sommer og efterår 2025, der ikke er opfanget, overføres til de enkelte kommuner til vinterfangst 2026 i perioden fra 9. februar til og med 8. marts. Antallet af ikke opfangede kvoter bestemmes i samarbejde med Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia.
11. Forvaltningsområde Ittoqqortoormiit: Moskusoksefangst i perioden fra 1. marts til og med 31. marts. Kvoten er på 60 moskusokser.
12. Moskusokseregion Ivittuut: Ingen vinterfangst af moskusokser.
13. Moskusokseregion Sigguk: Ingen vinterfangst af moskusokser.
14. Moskusokseregion Nanortalik: Ingen vinterfangst af moskusokser.
15. Moskusokser flyttet til Paamiut-egnen og moskusokser vandret til Nuuk-fjorden er fredet.

Begrundelser: Forvaltningsområde Ivittuut: Med baggrund i de seneste års minimumstællinger af moskusokser foretaget af specifikke personer, er der ingen vinterfangst 2026 af moskusokser. Begrundelsen er, at der ikke længere er for mange moskusokser i Ivittuut.

Forvaltningsområde Sisimiut: Moskusoksekvoter for sommer og efterår bliver erfaringsmæssigt ikke opfanget og derfor overføres disse til vinterfangst.

Forvaltningsområde Kangaatsiaq: Moskusoksekvoter i Sisimiut-forvaltningsområde for sommer og efterår bliver erfaringsmæssigt ikke opfanget og derfor overføres disse til vinterfangst.

Forvaltningsområde Maniitsoq: Moskusokserne i Maniitsoq-forvaltningsområde blev umiddel-bart efter vinterfangsten i 2018 talt fra helikopter. Moskusokserne blev ifølge tællingen, der blev gennemført i marts-måned, observeret i større højde over havet end tidligere (gennemsnit > 700 m) og disse områder vurderes til at have ringere fødemæssig kvalitet. For at mindske forstyrrelser af dyrene anbefaler Grønlands Naturinstitut derfor, at motoriserede køretøjer i området begrænses.

Det er ved minimumstællinger konstateret, at det samme også sker i Jagtområde 2. Fangere og jagtbetjente har gennem de seneste år meddelt, at drægtige køer bliver mere og mere sjældne i Jagtområde 2, Jagtområde 3 og Jagtområde 4. Med det formål at øge antallet af drægtige køer og dermed kalve anbefaler Grønlands Naturinstitut ingen vinterfangst i Jagtområde 4, og dette støttes af APNIPN.

Fanger- og brugerviden indikerer, at der gennem de seneste år bliver observeret færre moskusokser i forvaltningsområdet, hvilket tyder på, at vinterfangsten baseret på motoriserede transportmidler har store negative konsekvenser for moskusoksebestanden. Dette blev også observeret under helikoptertællingen i marts 2018, hvor der ikke blev observeret nogle moskusokser i områder, hvor der havde været motoriserede transportmidler.

Der har ifølge fanger- og brugerviden fra Kangerlussuaq-området været ekstra meget nedbør gennem de seneste år, hvilket især op til vinteren 2023 medførte, at meget store områder blev overiset, så dyrene har ikke haft de samme muligheder for at finde føde, som de plejer at have. Dette kan bl.a. have medført, at der bliver færre drægtige køer gennem de seneste år.

Det understreges fra APNIPN, at anvendelse af snescootere, ATV’er og andre motoriserede transportmidler skal følge kommunale vedtægter og at det er forbudt at anvende disse til for-følgelse og fangst af moskusokser. Motorisede transportmidler skal holde minimumsafstand på 500 meter til moskusokser.

Sociale institutioner.
Ansøgninger fra Sociale institutioner særligt i Qeqqata Kommunia om kvoterede landbaserede fangstdyr (sommer/efterår og vinter) er gennem den seneste år steget i antal og det medfører stor arbejdsbyrde i kommunerne.APN og Qeqqata Kommunea indgik i 2022 aftale om, at kommunerne skal styre dette inden for de gældende kvoter iht. den lovgivningsmæssige mulighed. Ansøgninger skal således sendes til kommunerne..

Indhandling og salg af rensdyr og moskusokser.
Jf. § 22, stk. 6: ”Kun personer med et gyldigt erhvervsjagtbevis og påstemplet licens eller tilla-delse må indhandle eller sælge hud, spæk, skind, kranie, gevir/horn, knogler, klør, kød, tænder, uld eller mavesæk fra kvoterede arter”.

Høringsfrist er til og med 14. november 2025. Høringssvar skal sendes til apn@nanoq.gl .

Bilag