Gå til sidens indhold

Grønlands Selvstyrets bekendtgørelse nr. x af xx 2023 om skattepligtige med pligt til løbende indgivelse af transfer pricing dokumentation

Høringstype:Inatsisartutlov
Offentliggjort:12-01-2023 14:00
Høringsfrist:16-02-2023 00:00
Departement:Departement for Finanser og Ligestilling
Høringssvar sendes til::oed@nanoq.gl

Hermed fremsendes ovennævnte udkast i høring.

Frist for fremsendelse af høringssvar er: 16. februar 2023.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til: oed@nanoq.gl med kopi til pnil@nanoq.gl

Resume
Ved Inatsisartutlov om nr. 30 af 25. november 2022 om ændring af landstingslov om indkomstskat, blev der ved en ændring af § 36 b, stk. 2, indføjet hjemmel til at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at visse skattepligtige skal indgive løbende transfer pricing dokumentation.

Bekendtgørelsen skal ses som en udmøntning af denne del af loven.

Efter udkastet skal skattepligtige, hvis kontrollede transaktioner overstiger de i bekendtgørelsen fastsatte grænseværdier, uden anmodning indgive transfer pricing dokumentation til Skattestyrelsen senest 60 dage efter udløb af selvangivelsesfristen.

Vurderingen af omfanget af kontrollede transaktioner sker efter S40 - bilag til selvangivelse om kontrollede transaktioner.