Gå til sidens indhold

Forhøring for kommissorier for VSB- og VVM-redegørelse for Malmbjerg molybdænprojektet

Høringstype:Andet
Offentliggjort:18-01-2021 00:00
Høringsfrist:22-02-2021 00:00
Departement:Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
Høringssvar sendes til::mlsa@nanoq.gl

Forhøring for kommissorier for VSB- og VVM-redegørelse for Malmbjerg molybdænprojektet

Projektstatus

Fase Status Dato
Forhøring af kommissorier for indholdet af VSB- og VVM-redegørelserne Igang  - 18. januar 2021 til 22. februar 2021
Minimum 8 ugers offentlig høring af VVM- og VSB-redegørelserne (ansøgning om udnyttelsestilladelse) Afventer  
Opdatering af VVM- og VSB-redegørelserne Afventer -
IBA Afventer -
Fastsættelse af vilkår for udnyttelsens påbegyndelse Afventer -
Godkendelse af udnyttelses- og nedlukningsplan Afventer -
Godkendelse af 1. aktivitetsplan Afventer -

 

Høringsmateriale:

Greenland Resources Inc. (GRI) er rettighedshaver til tilladelse 2018-11 i Østgrønland. Forhøringen er selskabets anmeldelse af, at GRI planlægger at ansøge om en udnyttelsestilladelse.

 

Kortudsnit: GRI tilladelse 2018/11 er markeret med blåt

Høringsmaterialet består af følgende dokumenter (alle på grønlandsk/dansk/engelsk):

  1. Udkast til kommissorium for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) -GL
  2. Udkast til kommissorium for Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) -GL
  3. Udkast til kommissorium for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) – DK
  4. Udkast til kommissorium for Vurdering af Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - DK
  5. Udkast til kommissorium for Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) – ENG
  6. Udkast til kommissorium for Vurdering af Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) - ENG

Forhøringen kan betragtes som en formel tilkendegivelse af, at selskabet gennemfører en proces som indebærer en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) og en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Anmeldelsen sker ved, at selskabet orienterer myndighederne herom, og vedlægger udkast til kommissorier for henholdsvis VSB- og VVM-redegørelser. Yderligere information om processen for udarbejdelsen af VSB-redegørelsen og VVM-redegørelsen fremgår henholdsvis af ”Vejledningen vedrørende mineralprojekter om processen og udarbejdelsen af VSB rapporten” og ”Retningslinjer for udarbejdelse af VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkning på Miljøet) for mineraludvinding i Grønland”.

Udkast til kommissorierne for henholdsvis VSB- og VVM-redegørelsen skal i henhold til råstofloven sendes i en forhøring på 35 dage. Baseret på input fra forhøringen fastlægger selskabet det endelige indhold i kommissorierne og i de senere udkast til VSB- og VVM-redegørelser.

Høringssvarene modtaget i løbet af forhøringen skal på lige fod med indkomne høringssvar i den 8 ugers offentlige høring af redegørelserne indgå i en hvidbog. Selskabet vil således udarbejde to hvidbøger i løbet af VVM- og VSB-processen. En i forlængelsen af forhøringen af udkastene til kommissorierne og en for den 8 ugers høringsperiode af udkastene til redegørelserne. Hvidbøgerne er dokumenter, der indeholder væsentlige høringskommentarer, svar på disse og en notits om, hvor relevante kommentarer og forslag vil blive indarbejdet i de endelige versioner af henholdsvis kommissorierne og VVM – og VSB-redegørelserne.

Høringsfrist: Den 22. februar 2021 kl. 16.00.

Høringssvar sendes til Råstofstyrelsen, Postboks 930, 3900 Nuuk eller mlsa@nanoq.gl