Gå til sidens indhold

Nye vandprøver viser rent drikkevand i Nuuk

Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Koge anbefaling

Der er nu kommet resultater af de vandprøver fra Nuuk, der skulle analyseres for 1,2,4-triazol. Der er ikke fundet indhold af triazol i de nye vandprøver.

 

  • Der er udtaget et dobbelt sæt vandprøver, for at vi kunne få dem analyseret ved to forskellige laboratorier i Danmark. Vi har nu fået resultaterne fra begge laboratorier og alle resultater ser fine ud. Laboratorier finder ikke 1,2,4-triazol i de nye vandprøver.

 

Det har formentlig været en fejl på laboratoriet, som gjorde at Departementet i februar pludselig fik en melding om, at der var fundet 1,2,4-Triazol i vandprøverne fra Nuuk.

 

  • Vi vil i den kommende tid udtage flere vandprøver og holde ekstra øje med drikkevandets kvalitet i Nuuk. Men det er meget glædeligt, at analyserne viser, at drikkevandet er fint. Vi har dog også lært af forskrækkelsen, og vil snarest lancere en kampagne, som skal minde os allesammen om, hvordan vi hver især kan være med til at passe godt på vores vandsøer, udtaler Departementschef Mette Skarregaard Pedersen. 

 

Vandprøver som blev udtaget i februar 2022 i Nuuk viste rester af 1,2,4-triazol i mængder på 0,22 og 0,71 mikrogram per liter. Resultaterne var uventede, hvorfor der straks blev igangsat nye vandprøver. Det er resultatet af de nye prøver, som nu er modtaget, og som viser at drikkevandet i Nuuk er rent.

 

Kontaktinformation

For yderligere information kontakt Departementschef i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Mette Skarregaard Pedersen tlf. 529844.