Gå til sidens indhold

Erindring vedr. fangstmeldinger for rensdyr og moskusokser

Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Moskusokse rensdyr

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning meddeler hermed, at fritidsfangst af rensdyr i regionerne Sisimiut-Kangerlussuaq, Akia-Maniitsoq og Ameralik stoppede pr. 31. oktober 2026 og dette var således sidste jagtdag.

Departementet erindrer samtidigt alle erhvervsfangere og fritidsjægere om, at det iht. de gældende bekendtgørelser om fangst og beskyttelse af rensdyr og moskusokser er et lovmæssigt krav at foretage fangstmelding for at kunne ansøge om licenser til næste år. 

Det betyder, at det kun er erhvervsfangere og fritidsjægere, som i 2026 har foretaget fangstmelding, der vil kunne ansøge om licenser i 2027. Det er derfor meget vigtigt at foretage fangstmelding af rensdyr og moskusokser.

Fangstmelding af rensdyr og moskusokser kan foretages online via www.sullissivik.gl eller ved at returnere licenser med udfyldt fangstmelding til kommunen. Der er således to muligheder for at foretage fangstmelding. Hvis man ikke har fanget noget, skal man fangstmelde det som nul fangst. Man har efter fangstperiodens afslutning 14 dage til at foretage fangstmelding.

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, e-mail: apn@nanoq.gl