Gå til sidens indhold

Ny styrelseschef ansat i Socialstyrelsen

Arnajaraq Hammeken tiltræder som styrelseschef den 1. december 2026

Sendes af: Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling

Arnajaraq Hammeken er ansat som ny styrelseschef i Socialstyrelsen. Hun tiltræder stillingen den 1. december 2026 og bringer omfattende erfaring fra det sociale område samt stærke ledelsesmæssige og faglige kompetencer med sig.

Arnajaraq Hammeken har gennem sin karriere varetaget en række ledende og socialfaglige funktioner og kommer med betydelig erfaring inden for udvikling af sociale indsatser, rådgivning, organisationsudvikling og tværgående samarbejde.

"Jeg glæder mig over, at Arnajaraq Hammeken bliver styrelseschef i Socialstyrelsen. Hun besidder både stærke faglige kompetencer og betydelig ledelseserfaring, som vil være med til at styrke Socialstyrelsens fortsatte arbejde for børn, unge og familier i hele Grønland. Jeg ser frem til samarbejdet om de mange vigtige opgaver på området," siger Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen.

Departementschef i Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling Helena Lynge Møller ser ligeledes frem til at byde den nye styrelseschef velkommen.

"Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at tiltrække en så erfaren og kompetent leder til Socialstyrelsen. Arnajaraq Hammeken har et stærkt fagligt fundament og et indgående kendskab til det sociale område. Jeg glæder mig til det kommende samarbejde og til sammen med Socialstyrelsen og i tæt samarbejde med kommunerne at fortsætte udviklingen af indsatserne til gavn for børn, unge og familier i hele Grønland," siger Departementschef Helena Lynge Møller.

Socialstyrelsen spiller en central rolle i udviklingen af det sociale område i Grønland. Med ansættelsen af Arnajaraq Hammeken styrkes styrelsens arbejde med at understøtte kommuner, fagpersoner og borgere gennem rådgivning, udvikling og sociale indsatser.

Arnajaraq Hammeken tiltræder stillingen som styrelseschef den 1. december 2026.



Kontakt
For nærmere information kontakt ministersekretær Misu Benjaminsen på e-mail: mibe@nanoq.gl eller tlf: +299 24 79 51.