Gå til sidens indhold

En dag for vores ældre

D. 1. oktober 2026 markeres FN’s internationale ældredag. Naalakkersuisut vil bruge dagen til at hylde ældres betydning for samfundet.

Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender
Ældre har en vigtig rolle og har bygget grundstenen for vores samfund i dag. Naalakkersuisut vil bruge anledningen for FN’s ældredag til at markere Naalakkersuisuts planer på ældreområdet.

”I dag hylder vi vores ældre. Gennem et langt liv har vores ældre været med til at opbygge vores familier, vores lokalsamfund og vores land. Jeres erfaringer, viden og værdier er en vigtig del af det fundament, som vores samfund hviler på. Naalakkersuisut vil opfordre alle, til at bruge noget af dagen sammen med vores ældre.” udtaler Isumaginninnermut, Suliffeqarnermut, Ilaqutariinnut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq, Maritha Broberg, som fortsætter.

”Ældre er vigtige for vores samfund. Naalakkersuisut har foreslået en ny handicaplov, som vil styrke ældres muligheder for hjælp og støtte. Til næste år vil Naalakkersuisut præsentere en ny ældrelov, som giver ældre helt særlige rettigheder og skal sikre, at ældre har en tryg og værdig alderdom.”

Naalakkersuisut arbejder målrettet for at styrke ældres rettigheder og udvikle rammerne for ældreområdet, så flere kan opleve en tryg og værdig alderdom, uanset hvor i landet de bor. Ældreloven forventes præsenteres til Inatsisartuts forårssamling 2027 med ikrafttrædelse januar 2028. Loven vil styrke forebyggelsen og servicen på ældreområdet.

Kontakt
For nærmere information kontakt Departementet på e-mail: ISN@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 50 00