Gå til sidens indhold

Kortlægning af ESU-området 2011-2025

Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Jollefiskeri
Erhvervsstøtteudvikling til fiskeri og fangst har i perioden 2011 – 2025 sikret støtte til udviklingen af det kystnære fiskeri og selvforsørgelse i hele Grønland.

Blandt andet har man igennem erhvervsfremmeloven givet tilskud til jolle med udstyr til 189 fiskere og fangere fordelt på 41 byer – og bygder i perioden 2014-2025. Qaanaaq er den by/bygd hvor flest ansøgere har fået tildelt et jolletilskud med i alt 25 personer, men også fiskere og fangere i Østgrønland har modtaget mange tilskud til f.eks. 15 personer i Tasiilaq og 11 i Sermiliaaq. Qaqortoq har modtaget tilskud til 14 personer. Dette giver god mening, da lovgivningen netop prioriterer at tilskud skal ydes til områder hvor fiskerikapaciteten er lav – og at man på denne baggrund kan yde tilskud på 84% til Qaanaaq, Østgrønland og Sydgrønland.

I perioden 2011-2025 har man igennem fiskerifinansieringspuljen givet tilskud til i alt 100 kystnære fartøjer fra 6 meter og op efter. Heriblandt er der i perioden 2019-2025 givet tilskud til 28 Poca 770 som har stigende popularitet blandt fiskerne. Men der er også givet tilskud til større kystnære fartøjer, hvor der ud af de 20 største tilskud i perioden 2011-2025 primært er givet tilskud til fartøjer der skal fisker hellefisk.

Fiskerifinansieringspuljen giver også mulighed for at modtaget ophugningsstøtte, da det primære formål for lovgivningen er modernisering af den kystnære flåde. Der er i perioden 2011-2025 givet støtte til at ophugge 57 fartøjer ældre end 25 år.

Kortlægningen af ESU-området giver et overblik over udviklingen i lovgivningen for ESU-området, herunder formål og ændringer i lovgivningen over tid. Derudover udmøntningen af bevillingerne på finansloven og tilskud givet over perioden. Kortlægningen fremkommer også med overvejelser vedrørende den gældende regulering og en vurdering af støtteordningerne.

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning vil bruge kortlægningen som grundlag for en revision af lovgivningen og udarbejdelse af lovforslag og tilhørende bekendtgørelser. Det forventes at kunne fremlægge lovforslag til Inatsisartut i 2027.

Kortlægningen findes her

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning apn@nanoq.gl