Gå til sidens indhold

80 Mile PLC har flyttet camp til Nerlerit Inaat

Sendes af: Departementet for Erhverv og Råstoffer
Nanoq logo ved kanten

Torsdag d. 30. juli er Departementet for Erhverv og Råstoffer blevet bekendt med, at White Flame Energy A/S, rettighedshaver på Nunap Qeqqa (Jameson Land), har flyttet opmagasineret og nedpakket lejerudstyr fra Tasiilaq til Nerlerit Inaat (Konstabel Pynt). Udstyret blev tidligere fragtet fra Dundas (Nordvest Grønland) til i første omgang Tasiilaq i september 2025. 

Målet var at få udstyret på land på Nunap Qeqqa (Jameson Land) ifm. planlagte olieefterforskningsboringer. Lejren er en nødvendig lille del af boreoperationen. På tidspunktet for fragten fra Dundas til Tasiilaq, havde rettighedshaveren en godkendelse til at landsætte udstyret på Nunap Qeqqa (Jameson Land). God-kendelsen er i mellemtiden udløbet og er pt. ikke blevet fornyet, men er under behandling. 

Rettighedshaver har oplyst, at der er indgået en aftale med Greenland Airport om at have udstyret opmagasineret på Nerlerit Inaat (Konstabel Pynt). Materialerne vil ikke blive fragtet videre før de nødvendige godkendelser foreligger.

Departementet for Erhverv og Råstoffer kan i forbindelse med ovenstående kon-statere, at rettighedshaveren ikke havde de nødvendige godkendelser fra råstof-myndigheden på plads, inden de igangsatte denne operation. Departementet har vurderet situationen i forhold til mulige restriktioner. Det vil ikke være proportio-nalt at forlange, at udstyret fragtes tilbage til Tasiilaq, da der umiddelbart er tale om ordnede forhold på Nerlerit Inaat (Konstabel Pynt). Der vil tilgå en stærk ad-varsel til rettighedshaveren med en påtale om, at alle fremtidig logistiske forhold skal adviseres og godkendes af råstofmyndigheden – inden de udføres.


Kontakt
Pressehenvendelser: Jørgen T. Hammeken-Holm, tlf. 346800 eller asn@nanoq.gl
Øvrige henvendelser: Afdeling for Licens, tlf. 346800 eller mlsa@nanoq.gl samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet på eamra@nanoq.gl