Redegørelse kortlægger muligheder og udfordringer ved privat sundhedsfaglig praksis
Sendes af: Departementet for Sundhed og Personer med handicap
Naalakkersuisut har netop omdelt en ekstern redegørelse til Inatsisartut, der belyser mulighederne for at etablere privat sundhedsfaglig praksis her i landet. Redegørelsen lægger op til en grundig politisk drøftelse af, hvilke løsninger der bedst kan styrke sundhedsvæsenet og tilgængeligheden for borgerne.
Arbejdet med redegørelsen udspringer af det politiske fokus i Sundhedsforliget 2023. Her fremgår det, at der skal skabes større fleksibilitet i sundhedsbehandlingen, og at mulighederne for privatpraktiserende sundhedsmedarbejdere skal afdækkes.
Den nuværende lovgivning tillader etablering af privat sundhedsfaglig praksis, hvilket der findes eksempler på i Nuuk, hvor der blandt andet er en privat tandlæge og private fysioterapeuter. En privat lægepraksis er endnu ikke etableret.
Selvom den eksisterende lovgivning muliggør etableringen af privat sundhedsfaglig praksis, fastsætter den ikke konkrete rammer for, hvordan samarbejdet mellem den private sundhedsfaglige praksis og det offentlige sundhedsvæsen skal foregå, herunder i forhold til regulering, kvalitetssikring og betjening af borgerne.
Redegørelsen peger på, at Nuuk er det eneste sted i landet, hvor befolkningsgrundlaget realistisk kan understøtte privat lægepraksis. Særligt fokuseres der på mulighederne for privat almen lægepraksis, som forventes at have den største berøringsflade med det offentlige sundhedsvæsen.
Formålet med redegørelsen er at analysere både potentialer og udfordringer ved at understøtte og udbrede privat sundhedsfaglig praksis. Analysen bygger på international litteratur, sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske vurderinger.
Redegørelsen bygger også på samtaler med nøgleaktører, som fremhæver både potentialer og bekymringer ved privat praksis, herunder risiko for ulige adgang og konkurrence om personale. Nøgleaktørerne peger også på behovet for klare juridiske og organisatoriske rammer.
Redegørelsen præsenterer tre overordnede scenarier for, hvordan privat praksis kan se ud:
• En uafhængig praksis
• En integreret praksis
• En kombineret praksis
Alle scenarier vurderes ud fra 16 kriterier, herunder lighed i adgang, økonomi og evnen til at aflaste Dronning Ingrids Sundhedscenter.
Hvert scenarie rummer forskellige fordele og ulemper, og rapporten peger på, at alle scenarier vil kræve klare politiske beslutninger, fastsættelse af rammer og yderligere afklaring, hvis et scenarie skal kunne implementeres i praksis.
Redegørelsen er udarbejdet af Center for Folkesundhed i Grønland i samarbejde med eksperter i sundhedsøkonomi og sundhedsjura, der har bidraget med økonomisk og juridisk kompetence i udviklingen af modeller og scenarier.
Redegørelsen kan læses her: Mulighederne for privat
sundhedsfaglig praksis. En ekstern redegørelse baseret på international litteratur og erfaring, en sundhedspolitisk og -økonomisk analyse, og nøglepersoners perspektiver
For yderligere information kontakt:
Departementet for Sundhed og Personer med Handicap. E-mail: pn@nanoq.gl, telefon +299 34 50 00.