Læs opNaalakkersuisut lancerer ny kampagne: ”Pas på vores fællesskab – vær kritisk, når du søger information”
Sendes af: Departementet for Natur og Miljø
I det nuværende trusselsbillede må vi forvente, at der fra fremmede aktører vil være forsøg på påvirkning af vores offentlige debat. Derfor lancerer Naalakkersuisut nu en ny kampagne: ”Pas på vores fællesskab – vær kritisk, når du søger information”.
”Fremmede aktører kan forsøge at skabe splittelse mellem os ved at sprede falske og vildledende historier. Det gør de for at destabilisere vores samfund – og det skal vi væ-re opmærksomme på. Derfor lancerer vi en kampagne, der skal få os alle til at stoppe op og tænke over, hvor vi får vores nyheder fra. Vi skal være kritiske over for det ind-hold, vi læser og deler. Ikke mindst på sociale medier, hvor der ikke er en redaktion. Vi må selvfølgelig gerne være uenige, for det er godt, at vi har en levende debat, hvor vi udfordrer hinanden og får et mere nuanceret billede af verden. Men det er vigtigt, at vi stopper op, tænker efter og ser, hvem afsenderen er til en historie eller et synspunkt, der kan give anledning til splittelse, for på den måde kan vi styrke vores modstandskraft. Vi er godt rustet her i landet, og vi er vant til at stå sammen og hjælpe hinanden. Derfor kan vi også klare denne udfordring,” udtaler Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø Peter Borg.
”Børn er vokset op i en digital verden. Det giver dem enorme muligheder. Lær dem at bruge mulighederne klogt. Lær dem at stille spørgsmål og være kritiske. Tal med børn om det, de ser online. Spørg ind, lyt og skab rum for samtale,” udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier, Indenrigsanliggender, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Nivi Olsen.
”Vores fællesskab er en af vores samfunds største styrker. Det er fundamentet for vores livskvalitet, sundhed og trivsel, og derfor skal vi værne om det. Ved at stoppe op og spørge os selv, hvem der står bag en historie eller et synspunkt, kan vi hver især være med til at beskytte vores fællesskab mod splittelse. Lad os stå sammen og bruge vores kritiske sans, når vi læser og deler indhold. Jo sværere vi er at manipulere, desto stærkere står vi som samfund,” udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap Anna Wangenheim.
Du kan læse mere om kampagnen her og i det vedhæftede informationsmateriale. Kampagnen lanceres i forlængelse af det øgede samarbejde mellem Grønland og Danmark på cyber- og sikkerhedsområdet samt på beredskabsområdet.
Cyber- og informationssikkerhed i Grønland
Naalakkersuisut har styrket sit fokus på information og cybersikkerhed, og det er en del af Grønlands beredskabsarbejde. Cyber- og informationssikkerhedsafdelingen kan altid kontaktes på infosikkerhed@nanoq.gl
Kontakt
Ved henvendelse vedrørende cyber- og sikkerhedsområdet skal der rettes henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på infosikkerhed@nanoq.gl
Ved henvendelse vedrørende indholdet i pressemeddelelsen skal der rettes henvendelse til Departementet for Natur og Miljø på pan@nanoq.gl
Sådan manipuleres vi til at tro på en falsk eller vildledende historie
For at få vores opmærksomhed bruges forskellige metoder. En af metoderne er at tale direkte til vores følelser. Gennem billeder, overskrifter, kommentarer osv. kan følelsesmæssige budskaber forstærkes og lokke os til at læse, like eller dele. Vær derfor særlig opmærksom på historier, der gør dig bange, vred, opgivende eller vækker andre stærke følelser.
En anden metode er at tilpasse de fabrikerede historier til særlige målgrupper. Denne metode kaldes målgruppe-tilpasning. I forbindelse med bevidst spredning af falsk eller vildledende information – såkaldt desinformation – skræddersys historier til en bestemt gruppe, fx på sociale medier, og spredes herefter systematisk og målrettet.
En tredje metode til at manipulere os til at tro på en historie er at gentage det samme budskab igen og igen. Når vi ser den samme historie mange steder, er vi mere tilbøjelige til at tro, at den er sand, selvom den ikke er det.
Spørg dig selv:
• Appellerer historien med vilje til stærke følelser, fx vrede eller frygt?
• Kan historien være vildledende eller have en skjult hensigt?
• Kan historien være plantet for at afspore debatten, så tvivl om fakta eller skabe mistillid til myndigheder, politikere eller befolkningsgrupper?
Hvad er mis- og desinformation?
Desinformation: Når man bevidst spreder falske eller vildledende informationer.
Misinformation: Når den, der deler informationen, ikke ved, at informationen er falsk eller vildledende.
Hvad er pålidelige kilder og medier?
En pålidelig kilde har en tydelig, troværdig afsender som, uden skjulte dagsordener, leverer information, som er faktuelt korrekt. De har et tydeligt navn, en tydelig agenda, kan dokumentere påstande og kan stilles til ansvar, hvis de deler falske eller vildledende informationer.
En pålidelig kilde er fx nyhedsmedier som KNR og Sermitsiaq, der har en redaktion, som undersøger og vurderer historiers troværdighed, og som er underlagt Landstingslov om medieansvar. Landstingslov om medieansvar fastslår, at mediet er ansvarligt for at handle i overensstemmelse med god presseetik. Disse medier har et juridisk og etisk ansvar for at korrigere usande oplysninger bragt om en person.
Sociale medier har ikke redaktioner og er ikke underlagt Landstingslov om medieansvar. Dette betyder, at der kan florere falske og vildledende historier uden, at nogen står til ansvar. Dette gør sociale medier fordelagtige som platforme for spredning af desinformation.
Pålidelige kilder er også myndigheder og offentlige institutioner, som er forpligtet til at give korrekt information og kan drages til ansvar, hvis de ikke gør det. Dette er i modsætning til upålidelige kilder, der via anonyme eller falske profiler deler påstande, der ikke kan verificeres.