Gå til sidens indhold

Vedr. løsning for Polar Raajat i Aasiaat

Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø, Peter Borg skal gøre opmærksom på, at han på ingen måde ”sender aben videre” som det fremgår af artiklen: Peter Borg: Rejekonkurrenter skal tale sammen i Sermitsiaq d. 25. februar 2026 – og som det fremgår af svar på §37-spørgsmål nr. 23, så er han i løbende dialog med Polar Seafood Greenland A/S og Royal Greenland A/S om udfordringerne omkring nedadgående rejebestand. Erhvervet bliver nødt til at byde ind med løsningsmuligheder, udfordringerne kan ikke løses alene på politisk niveau som det fremgår af artiklen: Bent Salling: Sidste udkald for rejefabrik i Sermitsiaq d. 26. februar 2026.

”Jeg har en fortsat dialog med selskaberne, både hver for sig og sammen for at finde frem til løsninger. Senest har Polar Seafood Greenland A/S fremsendt forslag til forskellige løsningsmuligheder d. 23. februar 2026. Jeg forventer derfor at indkalde til dialogmøde igen snarest muligt for at diskutere disse samt eventuelt andre muligheder. En løsning skal findes i dialog med erhvervet – og ikke i medierne.” Udtaler Peter Borg.

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning apn@nanoq.gl.