Ny gaming Discord-server for unge i Grønland
Sendes af: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Som en del af et nordatlantisk projekt lancerer Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke nu en helt ny Discord-server for unge i Grønland!
Serveren er for dig, der gerne vil være en del af et online fællesskab, hvor man kan mødes og snakke om gaming, uddannelse, hverdagen, drømme og alt det midt imellem.
Her kan du lære nye mennesker at kende fra hele landet, både fra byer og bygder.
Målet er at skabe et trygt, sjovt og inkluderende digitalt rum, hvor alle føler sig velkomne, og hvor man kan dele erfaringer, støtte hinanden og opbygge nye venskaber og meget meget mere.
VI SØGER ADMINISTRATORER OG MODERATORER
Vil du være med til at gøre serveren til et fedt og trygt sted?
Departementet søger engagerede administratorer og moderatorer, der vil hjælpe med at holde en god tone og sørge for, at fællesskabet fungerer.
Det er frivilligt arbejde. Det eneste krav er, at du taler både dansk og grønlandsk.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt Came@nanoq.gl og skriv en kort besked om, hvorfor netop du vil være en god kandidat.
Vi glæder os til at byde jer velkommen online!
Tal med andre unge og deltag i online turneringer på vores officielle Discord server: https://discord.gg/zEMDEUZN9t
Husk at følge Departementet på Facebook og Instagram
For yderligere oplysning kontakt: Cathrine Meldgaard Jensen, Toqq/direkte 34 50 00, mail: came@nanoq.gl