Læs opPressemeddelelse vedr. forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om folkeskolen (færre fag og færre timer og skoledage pÃ¥ yngstetrinnet og ordninger om erhvervsklasser)
Sendes af: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier, Indenrigsanliggender, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Nivi Ol-sen
I forbindelse med forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om folkeskolen (færre fag og færre timer og skoledage på yngstetrinnet og ordninger om erhvervsklasser) takker Naalakkersuisoq for Uddan-nelse for de indkomne høringsforslag, som departementet er i gang med at behandle efter høringsfristens udløb 10. februar 2026. Ligeledes vil Naalakkersuisoq gerne takke for alle de input og overvejelser, som især forslaget om ændringer på yngstetrinnet i det aktuelle lovforslag har afstedkommet i medierne og blandt befolkningen på de sociale medier.
I dag har eleverne på yngstetrinnet alt for mange forskellige fag på deres skoleskema. For mange fag medfø-rer hyppige skift, som både kan skabe uro og reducere koncentration og arbejdsro, og eleverne kan opleve undervisningen som overfladisk og stressende. Spørgsmålet om antallet af fag og undervisningstimer er en vigtig del af debatten om folkeskolen. Naalakkersuisut lægger vægt på, at fag og timetal bør fastlægges, så det understøtter både læring, trivsel og udviklende aktiviteter, uden at overbelaste eller stresse eleverne. Fokus skal være på kvalitet og balance – og ikke mindst mental sundhed – frem for kvantitet. Eleverne skal have de bedste muligheder for at fordybe sig og udvikle deres evner i alle faglige retninger.
”Jeg har fuld forståelse for, at forslaget om de omfattende ændringer af undervisningen for de yngste elever i folkeskolen har affødt mange reaktioner. Jeg opfatter det som et godt og sundt demokratisk engagement, at både organisationer og enkeltpersoner deltager aktivt i debatten om vores folkeskole og giver udtryk for både frustrationer og holdninger, samt bringer konstruktive input ind i debatten – og jeg vil gerne takke alle for den gode debat”, udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen, som fortsætter: ”De foreslåede ændringer i folkeskoleloven for de yngste elever lægger op til en mere enkel og sammenhængende skoledag for de yngste med fokus på færre fag og mere tid til fordybelse, uden at der gives køb på endemålene for folkeskolen. Grønlandsk, som er vort lands sprog og som er modersmål for langt de fleste elever i folkeskolen, prioriteres fordi det er vort lands videns- og kulturbærende sprog, som det er vigtigt at eleverne er velfunderede i – dette anses inden for forskellig forskning som et bærende fundament i forhold til elevernes videre læring i forskellige sprog og andre fag. Hvis vi skal kunne beherske andre sprog på optimal vis, er det grundlæggende, at vi kan vores eget modersmål, da det giver grundlaget for at lære andre sprog. Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at dansk og danskundervisning eller undervisning i andre modersmål, fortsat kan indgå på yngstetrinnet, hvor der er behov for det. Fagene dansk og engelsk skal fortsat i indgå i folkeskolen, men på de efterfølgende trin. Samlet set sigter ændringerne mod øget trivsel, stærkere grundkompetencer og bedre sammenhæng i børnenes skolegang.”
Naalakkersuisoq for Uddannelse er i gang med at gennemgå alle de indkomne høringssvar til lovændringsforslaget, og ser frem til forslagets behandling.
I forbindelse med forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om folkeskolen (færre fag og færre timer og skoledage på yngstetrinnet og ordninger om erhvervsklasser) takker Naalakkersuisoq for Uddan-nelse for de indkomne høringsforslag, som departementet er i gang med at behandle efter høringsfristens udløb 10. februar 2026. Ligeledes vil Naalakkersuisoq gerne takke for alle de input og overvejelser, som især forslaget om ændringer på yngstetrinnet i det aktuelle lovforslag har afstedkommet i medierne og blandt befolkningen på de sociale medier.
I dag har eleverne på yngstetrinnet alt for mange forskellige fag på deres skoleskema. For mange fag medfø-rer hyppige skift, som både kan skabe uro og reducere koncentration og arbejdsro, og eleverne kan opleve undervisningen som overfladisk og stressende. Spørgsmålet om antallet af fag og undervisningstimer er en vigtig del af debatten om folkeskolen. Naalakkersuisut lægger vægt på, at fag og timetal bør fastlægges, så det understøtter både læring, trivsel og udviklende aktiviteter, uden at overbelaste eller stresse eleverne. Fokus skal være på kvalitet og balance – og ikke mindst mental sundhed – frem for kvantitet. Eleverne skal have de bedste muligheder for at fordybe sig og udvikle deres evner i alle faglige retninger.
”Jeg har fuld forståelse for, at forslaget om de omfattende ændringer af undervisningen for de yngste elever i folkeskolen har affødt mange reaktioner. Jeg opfatter det som et godt og sundt demokratisk engagement, at både organisationer og enkeltpersoner deltager aktivt i debatten om vores folkeskole og giver udtryk for både frustrationer og holdninger, samt bringer konstruktive input ind i debatten – og jeg vil gerne takke alle for den gode debat”, udtaler Naalakkersuisoq for Uddannelse, Nivi Olsen, som fortsætter: ”De foreslåede ændringer i folkeskoleloven for de yngste elever lægger op til en mere enkel og sammenhængende skoledag for de yngste med fokus på færre fag og mere tid til fordybelse, uden at der gives køb på endemålene for folkeskolen. Grønlandsk, som er vort lands sprog og som er modersmål for langt de fleste elever i folkeskolen, prioriteres fordi det er vort lands videns- og kulturbærende sprog, som det er vigtigt at eleverne er velfunderede i – dette anses inden for forskellig forskning som et bærende fundament i forhold til elevernes videre læring i forskellige sprog og andre fag. Hvis vi skal kunne beherske andre sprog på optimal vis, er det grundlæggende, at vi kan vores eget modersmål, da det giver grundlaget for at lære andre sprog. Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at dansk og danskundervisning eller undervisning i andre modersmål, fortsat kan indgå på yngstetrinnet, hvor der er behov for det. Fagene dansk og engelsk skal fortsat i indgå i folkeskolen, men på de efterfølgende trin. Samlet set sigter ændringerne mod øget trivsel, stærkere grundkompetencer og bedre sammenhæng i børnenes skolegang.”
Naalakkersuisoq for Uddannelse er i gang med at gennemgå alle de indkomne høringssvar til lovændringsforslaget, og ser frem til forslagets behandling.