Gå til sidens indhold

Naalakkersuisut har modtaget ekspertundersøgelse af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen

Sendes af: Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling

Naalakkersusisut kan hermed meddele at ekspertundersøgelsen af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen fra 1960’erne til i dag, er modtaget rettidigt.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, udtaler:

”Det er en stor dag, at vi nu har modtaget eksperternes vurderinger af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen. Vi ved, at der er mange, der venter på at kunne komme til at læse rapporten og konklusionerne. Det er Naalakkersuisut også, og ser således frem til at gennemgå og forholde sig til undersøgelsens resultater.”

Ekspertundersøgelsen skal nu igennem en intern proces, inden offentliggørelse, ligesom den skal oversættes til grønlandsk, da den alene foreligger på engelsk. Det-te arbejde vil blive prioriteret, men forventes at tage op til 6 uger.

Fakta

  • Naalakkersuisut igangsatte en ekspertundersøgelse af de menneskeretlige aspekter ved Antikonceptionssagen og anden svangerskabsforebyggende praksis fra 1960’erne til i dag.
  • Ekspertundersøgelsen skal afdække om der er sket krænkelser af de universelle menneskerettigheder og af oprindelige folks rettigheder. Derudover skal det vurderes, om krænkelserne lever op til definitionen på folkedrab.
  • Eksperterne har i maj 2025 leveret en midtvejsrapportering. I samme ombæring fik de tilladelse til at udsætte aflevering af den endelig rapport til 31. januar 2026

Eksperterne har arbejdet uafhængigt af den forskergruppe, der foretog den uvildige dansk-grønlandske udredning af spiralsagen i perioden 1991-1960.

Oversigt over Antikonceptionssagen, kan findes på www.naalakkersuisut.gl

For yderligere oplysninger om sagen, kan der rettes henvendelse til: asn@nanoq.gl