Gå til sidens indhold

Vivian Motzfeldt og Troels Lund Poulsen besøger soldaterne Nuuk

Sendes af: Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning

Fotokredit: Forsvarsministeriet.

Lørdag besøger forsvarsminister Troels Lund Poulsen Nuuk. Sammen med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning, Vivian Motzfeldt skal han blandt andet hilse på det danske bevogtningsbidrag ved Buksefjordsværket. Derudover inviterer ministrene også til bor-germøde om Forsvarets øgede tilstedeværelse i Grønland. 

Lørdag skal forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt besøge det dan-ske bevogtningsbidrag ved Buksefjordsværket, som ligger uden for Nuuk. 

Her skal de hilse på soldaterne samt høre, hvordan træningen bidrager til styrkelsen af sikkerhed og beredskab i Grønland. 

”Regeringen og Naalakkersuisut har et tæt samarbejde om styrkelse af sikkerheden i og omkring Grønland. Det er den aktuelle styrkede til-stedeværelse under Arctic Endurance et godt eksempel på. eg ser frem til at møde soldaterne ved bevogtningsbidraget Jeg vil også gerne sige tak til borgerne i Nuuk og Kangerlussuaq for at tage godt imod den øgede tilstedeværelse af soldater i gadebilledet” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen. 

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning Vivian Motzfeldt udtaler: ”Arktis er under forandring, og særligt Grønland står i en ud-fordrende tid. Forsvarets tilstedeværelse har igennem tiden været et følsomt emne, og det er derfor vigtigt at fremhæve det gode samar-bejde mellem Naalakkersuisut og regeringen om Forsvarets øgede til-stedeværelse i Grønland. Jeg vil gerne takke soldaterne for deres ind-sats for sikkerheden og trygheden for den grønlandske befolkning”.    

Forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard og chefen for Arktisk Kom-mando Søren Andersen deltager også i besøget ved Buksefjordsværket.

”Under øvelsen Arctic Endurance træner Forsvaret sammen med allie-rede en række militære discipliner og evner til at operere i det særlige klima i Grønland og Arktis. Forsvaret skal kunne imødegå alle former for trusler. Derfor træner vi blandt andet bevogtning og beskyttelse af kritisk infrastruktur konkret ved Buksefjordsværket”, siger forsvars-chef, general Michael Hyldgaard.


Borgermøde i Nuuk
Der har gennem de seneste uger været stor opmærksomhed omkring den øgede militære tilstedeværelse af danske og allierede soldater i gadebilledet i Nuuk og Kangerlussuaq. 

På den baggrund inviterer begge ministre til borgermøde i Nuuk lørdag eftermiddag. Her vil fokus være på netop Forsvarets øgede tilstede-værelse nu og i den kommende tid.

Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut har fokus på at sikre, at kom-mende aktiviteter er spredt ud i tid og geografi samt med respekt for lokale forhold. Øvelsesaktiviteterne sker med tæt og løbende inddra-gelse af relevante myndigheder i Grønland.

Medier, der vil deltage i besøget ved Buksefjordsværket, skal på for-hånd tilmelde sig på: presse@fmn.dk