Aftale om samfundsmæssig bæredygtighed indgået mellem Naalakkersuisut, Kommune Kujalleq og Nalunaq A/S

Naalakkersuisut og Kommune Kujalleq har netop indgået en aftale om samfundsmæssig bæredygtighed (kaldet en Impact Benefit Agreement) med mineselskabet Nalunaq A/S. Aftalen skal sikre, at guldmine-projektet i Sydgrønland bidrager direkte til udviklingen af lokalsamfundet og Grønland som helhed.

En IBA (Impact Benefit Agreement) er et krav i henhold til Mineloven. Ifølge loven skal selskaber med store mineprojekter indgå en IBA med Naalakkersuisut og den kommune, hvor projektet ligger. Formålet er at sikre, at projekter med stor samfundsmæssig påvirkning også skaber lokale og nationale gevinster.

Aftalen med Nalunaq A/S gælder for en ældre udnyttelsestilladelse, der blev meddelt i 2003, før hjemtagelsen af råstofområdet og før IBA-kravet blev indført. Kravet om IBA er derfor først senere blevet indarbejdet i tilladelsen, hvorfor den først er blevet indgået nu.

Aftalen tager udgangspunkt i selskabets Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB), som blev godkendt af Naalakkersuisut i juni 2024. Aftalen stiller krav til Nalunaq A/S om at bidrage økonomisk og socialt til Kommune Kujalleq og til Grønland.

Aftalen bygger på en opdateret struktur, som skal danne grundlag for en ny generation af IBA-aftaler. Den nye struktur gør aftalen mere konkret, målbare og mere kontrollerbar. Samtidig indføres faste afrapporteringskrav og dialog mellem aftaleparterne.

Aftalen er udarbejdet i én samlet version på grønlandsk og engelsk.

Aftalens indhold
Aftalen indeholder en række målbare forpligtelser:

• Brug af lokal arbejdsstyrke: i 2026 skal 40 % af arbejdsstyrken i mine-projektet være grønlandske borgere. Dette øges til 45% i 2027 og til 50% i 2028 og alle efterfølgende år. Ved manglende opfyldelse betales 100.000 DKK pr. %-point under mål til Råstoffonden.
• Investering i lokal kompetenceopbygning: selskabet forpligter sig til at bruge mindst 250.000 kr. årligt på kurser, praktik og videreuddannelse for lokal arbejdskraft. Ved manglende opfyldelse betales differencen til Råstoffonden.
• Brug af grønlandske leverandører: minimum 10 % af driftsbudgettet skal gå til lokale virksomheder. Ved manglende opfyldelse betales differencen til Råstoffonden.
• Salg af guld til lokale: hver 3. måned skal der sættes 500 gram guld til salg for personer med grønlandsk adresse.
• Støtte til samfundet: selskabet forpligter sig til at bruge minimum 100.000 kr. årligt til kultur, miljø og sociale initiativer. Ved manglende opfyldelse betales differencen til Råstoffonden.
• Afrapportering og dialog: selskabet skal løbende rapportere og deltage i samarbejdsfora med myndigheder og lokalsamfund.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, udtaler:

” Vi har indgået en aftale, som giver klare og målbare fordele til borgerne i Sydgrønland. Aftalen bygger på en ny og styrket tilgang til IBA-samarbejdet, hvor vi i fællesskab har sikret tydelige krav og forventninger til, hvordan aktiviteterne skal komme lokalsamfundet til gode.

Jeg vil gerne takke Kommune Kujalleq og Nalunaq A/S for en konstruktiv og løsningsorienteret forhandlingsproces. Med denne aftale tager vi et vigtigt skridt mod mere konkrete resultater og et styrket samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv og lokalbefolkning.”


Borgmester i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen, udtaler:

” Jeg er glad og stolt over, at vi har underskrevet en aftale som alle parter kan se sig selv i. Vi støtter og bakker op om udviklingen i mineindustrien i Sydgrønland og ser frem til det i forvejen tætte sam-arbejde. Nalunaq-guldminen har stor betydning for vores region, og jeg ønsker dem god fremdrift og succes”

CEO i Nalunaq A/S, Eldur Olafsson, udtaler:

”Vi er meget stolte af at have fået den endelige IBA for vores Nalunaq-mine godkendt. Det er en vigtig milepæl, ikke kun for Amaroq, men viser også, hvordan en succesfuld mineindustri i Grønland udvikles.
Gennem identifikation og promovering af de fordele, et mineprojekt kan have for den lokale økonomi og befolkningen i Sydgrønland, kan vi se, hvordan vi kan forbedre og yderligere tilpasse os selv og vores projekter til fordel for de lokale samfund og Grønland selv.
Vi er taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra lokale interessenter i at skabe en positiv udvikling i Grønland. Vi forbliver fast engagerede i fortsat at frigøre Grønlands ressourcepotentiale og fortsætte vores produktive samarbejde med de regulerende myndigheder."

Aftalen træder i kraft 1. januar 2026 og kan læses i sin helhed på Departementers hjemmeside: https://govmin.gl/exploitation/get-an-exploitation-licence/impact-benefit-agreement-iba/


Fakta
Aftale om samfundsmæssig bæredygtighed (ofte kaldet en IBA (Impact Benefit Agreement) skal blandt andet indeholde vilkår om rettighedshaveren til en udnyttelsestilladelses anvendelse af lokale arbejdstagere og leverandører samt om uddannelse og videreuddannelse af lokal arbejdskraft.

Aftalen bygger på en opdateret og styrket struktur, der skal danne grundlag for en ny generation af IBA-aftaler. Den nye model har fokus på gennemsigtighed og tydelige krav, så det bliver lettere at følge med i, hvordan selskaberne lever op til deres samfundsansvar.

Med den nye struktur bliver aftalens mål både mere konkrete, målbare og kontrollerbare. Det betyder for eksempel, at det nu tydeligt fremgår, hvor stor en andel af arbejdsstyrken der skal være lokal, hvor mange midler der skal bruges på uddannelse og praktik, og hvor meget der skal gå til lokale leverandører og samfundsaktiviteter. Hvis selskabet ikke lever op til kravene, skal der betales et beløb til Råstoffonden – som også vil komme det grønlandske samfund til gode.

Den nye aftalestruktur stiller også krav om faste afrapporteringer, så der skabes løbende indsigt i resultater og fremdrift. Der indføres også en fast dialog mellem selskabet og myndighederne for at sikre, at aftalen bliver fulgt tæt og løbende tilpasset, hvis der opstår udfordringer eller nye muligheder.

Råstoffonden
Den grønlandske råstoffond er en statslig opsparing af indtægter fra minedrift. Råstoffonden er oprettet for at sikre, at Grønlands indtægter fra mineralaktiviteter kommer hele samfundet til gavn – både nu og i fremtiden. Fonden skal understøtte en langsigtet og bæredygtig forvaltning af disse indtægter og bidrage til Grønlands økonomiske udvikling på tværs af generationer.
Fonden blev oprettet i 2009, da Grønland hjemtog Råstofområdet.

Andre nyheder med samme emne
• 5. januar 2024: Høring af VSB- OG VVM-redegørelser for Nalunaq guldmineprojekt
• 29. januar 2024: Høringsmøder om for Nalunaq guldmineprojekt
• 4. december 2024: Nyt om Nalunaq guldminen

Kontakt
Pressehenvendelser: Jørgen T. Hammeken-Holm, tlf. 346800 eller asn@nanoq.gl
Øvrige henvendelser: Afdeling for Licens, tlf. 346800 eller mlsa@nanoq.gl