Ekspertgruppe til pensionsreform

Naalakkersuisut har nedsat en ekspertgruppe som skal komme med anbefalinger til en pensionsreform. Ekspertgruppen er sammensat af eksperter med stor viden om pensionssystemer, og er pålagt at komme med en samlet model for en reform på tværs af hele pensionsområdet. Anbefalingerne præsenteres til december 2026. 

Naalakkersuisut har besluttet, at der skal nedsættes en uvildig ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til en pensionsreform. Ekspertgruppen har til formål at udarbejde anbefalinger til en pensionsreform. Ekspertgruppens formål er at udarbejde konkrete modelforslag til en pensionsreform, som både har beregnet de økonomiske konsekvenser, samt inddrager borgerperspektivet for den enkelte. På baggrund af anbefalingerne, kan Naalakkersuisut efterfølgende lave en bred, langsigtet politisk aftale herom

”Naalakkersuisut er glade for at kunne præsentere ekspertgruppen som skal komme med anbefalinger til en pensionsreform. En pensionsreform er potentielt en stor og indgribende ændring i samfundet. Derfor er det vigtigt, at reformen tager udgangspunkt i en uvildig ekspertgruppes anbefalinger. Ekspertgruppen er sammensat af personer med kendskab til økonomi og samfundsforhold.” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter., Aqqaluaq B. Egede 

Múte B. Egede, Naalakkersuisoq for Skatter og Finanser uddyber: ”Det er Naalakkersuisuts formål, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, som skal sikre det fremtidige økonomiske fundament for vores land. Det er vigtigt, at vi laver en pensionsreform med udgangspunkt i hele pensionssystemet – ikke kun alderspensionen. Det er vigtigt at vi ser på helheden af systemet. Antallet af ældre vil stige, og det samme vil udgifterne til pensionsområdet. Derfor er det vigtigt, at pensionsreformen sikrer, at vi i fremtiden også har en robust økonomi, så vi ikke behøver at spare på andre velfærdsområder og at de ældre får en værdig alderdom.” 

”Naalakkersuisut tror på, at ekspertgruppen vil komme med nogle brugbare anbefalinger, som tager udgangspunkt i vores nuværende og fremtidige økonomiske og samfundsmæssige situation. Når anbefalingerne er klar, så vil Naalakkersuisut lave en bredt politisk aftale om en samlet pensionsreform.” afslutter Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede 


Ekspertgruppen består af:

• Svend Erik Hougaard, Professor og forsker i pensionsområdet
• Jon Kvist, Professor og forsker i pensionsområdet samt erfaring fra andet reformarbejde
• Maliina Abelsen, fhv Naalakkersuisoq og bestyrelsesmedlem
• Peter Munch Eriksen, Økonomichef i Qeqqata Kommunia
• Ulla Lynge. Sekretariatschef i CSR Grønland

Udover ekspertgruppen, inviteres der til deltagelse i en interessentgruppe. Ekspertgruppen kan benytte sig af interessentgruppen med henblik på sparring af relevante emner til reformtiltag. Det er ikke et krav at interessentgruppen inddrages, men det opfordres til, at interessenterne høres og synspunkter tages med i betragtningen og i de endelige anbefalinger. Interessentgruppen er rådgivende og har ikke beslutningskompetence. 

• SISA
• Grønlands Erhverv
• KNAPK
• Ældretalsmanden
• SIK – Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (hovedorganisation for lønmodtagere)
• IMAK – Lærernes fagforening
• Peqqissaasut Kattuffiat (PK) – Sygeplejerskernes organisation
• Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG)
• Tjenestemandsforeningen (AK) eller tilsvarende repræsentation af tjenestemandspensionister
• Kommuneqarfik Sermersooq
• Kommune Kujalleq
• Qeqqata Kommunia
• Avannaata Kommunia
• Kommune Qeqertalik
• Kalaallit Pensionistartut Kattuffiat (Grønlands Pensionistforening)
• Ældreråd / repræsentanter fra lokale pensionistforeninger
• GrønlandsBANKEN
• Grønlands Statistik – skal også samarbejde med sekretariatet. 
• Departementet for Finanser og Skatter
• Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
• Skattestyrelsen
• Økonomisk Råd (som faglig sparringspartner)

Principper og rammer for arbejdet
Naalakkersuisut har bestemt, at ekspertgruppen skal tage udgangspunkt i følgende principper og hovedfokusområder for pensionsreformen. Principperne støtter op om vigtige mål i koalitionsaftalen og Holdbarheds- og Vækstplan II og finanslovsaftalen for 2026. Desuden forudsættes ekspertgruppen at følge op på den forventede tilpasning af lov om obligatorisk pensionsopsparing i forlængelse af Naalakkersuisuts forslag til ændringer heri, der blev førstebehandlet på Inatsisartuts netop afsluttede efterårssamling. Principperne er rammesættende for ekspertgruppens arbejde. Det forventes således, at ekspertgruppen ikke udarbejder anbefalinger, som er modstridende med principperne.  

1. Undgå store forringelser af alderspensionen
   Pensionsreformen skal bidrage til at kunne opretholde alderspensionens størrelse og dermed rådighedsbeløbet for lavindkomstgrupper eller udsatte borgere, selv med den kommende stigning i antallet af ældre. 
   
   
2. Alderspension rettes primært mod laveste indkomstgrupper
   Alderspensionen skal fortsat fungere som hovedforsørgelsesgrundlag for de borgere, der reelt har behov for den offentlige pension. For andre indkomstgrupper vil den offentligt finansierede alderspension skulle lægge et økonomisk basis-fundament for pensionsalderen, samtidig med, at der så vidt muligt suppleres med andre former for private pensionsudbetalinger finansieret ved forskellige former for opsparing.
   
   
3. Fokus på højere egen opsparing af pension
   Alderspensionen skal fungere som et socialt sikringsnet, der især sikrer lavindkomstborgere en grundlæggende økonomisk sikkerhed efter pensionering. Et større socialt fokus for alderspensionen for lavindkomstgrupper kræver, at højere indkomstgrupper øger egen pensionsopsparing gennem de kollektive ordninger. 
   
   
4. Fortsat attraktivt at arbejde 
   De ældre, som har overskud og kræfter til at fortsætte på arbejdsmarkedet, når pensionsalderen indtræffer, skal ikke straffes for dette. Der skal skabes en bedre incitamentsstruktur, så borgere tæt på alderspensionsalderen (eller over), fortsat ønsker at være en del af arbejdsmarkedet. Det baserer sig især på borgernes egen vilje og evne til at arbejde i den senere del af livet, men også økonomiske incitamenter indbygget i lovgivningen og i hvilken udstrækning eksempelvis arbejdspladser og overenskomster giver tilskyndelse hertil. 
   
   
5. Simpelt og nemt at forstå for borgerne og at administrere for det offentlige
   Den nye model bør både give alderspensionister et større overblik over egen økonomi og skabe et system, som er nemt at forstå og administrere efter. Der skal skabes en model, som er til at forstå for borgerne, uden at disse skal have stort kendskab til pensioner, ydelser, eller lignende. 
   
   
6. Robusthed af pensionssystemet 
   En ny model for alderspensionen skal herudover være robust i forhold til samfundsøkonomiske udfordringer og fremskrivninger. Pensionssystemet skal kunne modstå og tilpasse sig forskellige økonomiske, demografiske og politiske udfordringer over tid. Et robust pensionssystem er designet til at sikre, at borgerne kan opretholde en rimelig levestandard efter pensionering, uanset ændringer i samfundet eller økonomien.

Kontakt
For nærmere information kontakt ministersekretær Lars-Salik Henningsen på e-mail: LSHK@nanoq.gl eller tlf. +299 34 54 45