Naalakkersuisut styrker indsatsen mod alvorlig kriminalitet
Sendes af: Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
Folketinget har i dag færdigbehandlet Naalakkersuisuts og Inatsisartuts krav om forhøjelse af den maksimale foranstaltningstid. Det betyder, at det bliver muligt for domstolene at idømme op til 16 års fængsel i stedet for de nuværende 10.
Naalakkersuisoq med ansvar for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen, udtaler:
”Det er vigtigt for os alle, at kriminalloven følger med udviklingen. Hvis tilliden til retsvæsenet skal bestå, skal der være sammenhæng mellem den sanktion domstolene giver og ofrenes og samfundets opfattelse af retfærdighed. Men i en årrække har domstolene været begrænset af den øvre grænse på maksimalt 10 år. Det har taget adskillige år at få skabt lydhørhed for det grønlandske ønske under skiftende danske ministre og derfor er det en god dag i dag, hvor forslaget endeligt er vedtaget.
Naalakkersuisut arbejder aktuelt på en reform af retsvæsenet, hvor kriminalretten hjemtages. Lykkes det, vil det medføre, at det fremover alene er op til Inatsisartut at behandle ændringer af kriminalloven. Reformen skal ske i tæt dialog med de politiske partier og naturligvis med involvering af befolkningen. Naalakkersuisut vil stræbe efter bred politisk og folkelig opbakning til reformen, da retsvæsenet er en bærende søjle i et demokrati”.
Faktaboks:
Lovændringen blev godkendt af Inatsisartut den 22. oktober 2025, og er i dag endeligt vedtaget i Folketinget med ikrafttræden den 1. januar 2026.
Ønsket om en forhøjelse af den maksimale foranstaltningstid blev første gang fremført for den danske regering i december 2018 af daværende naalakkersuisoq for justitsområdet Martha Abelsen.
For nærmere kontakt ministersekretær Jeanette L. Petersen, jalp@nanoq.gl