Adgang til Sundhedsplatformen styrker patientsikkerheden
Sendes af: Departementet for Sundhed og Personer med handicap
Nu har autoriseret sundhedspersonale ved Det grønlandske Patienthjem i København fået læseadgang til det elektroniske patientjournalsystem Sundhedsplatformen, som blandt andet benyttes af Rigshospitalet. Dermed højnes patientsikkerheden for grønlandske patienter, der modtager behandling i Danmark, væsentligt.
- Læseadgangen til Sundhedsplatformen er et vigtigt skridt for at styrke sammenhængen i patientforløbene mellem Grønland og Danmark. Det er et konkret resultat af vores gode samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark, og det vil gøre en positiv forskel for både patienter og sundhedspersonale,” udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim.
Den nye adgang til Sundhedsplatformen giver flere væsentlige fordele:
Øget patientsikkerhed: Autoriseret sundhedspersonale ved Det grønlandske Patienthjem får direkte adgang til at læse patientjournaler, og dermed mulighed for at støtte op om behandlinger og planer, hvilket mindsker risikoen for fejl.
Effektive arbejdsgange: Adgangen skaber mulighed for mere smidige processer, hvilket frigiver tid til det vigtige, støttende arbejde med patienterne.
Bedre planlægning: Ved indkaldelse af patienter fra Grønland kan personalet nu kontrollere planlagte tider og procedurer, f.eks. faste, hvilket giver mulighed for bedre planlægning.
Hurtigere opfølgning: Når patienter er færdigbehandlede i Danmark, kan personalet ved afrejse se om epikriser er tilgængelige, så lægerne i Grønland modtager dem hurtigere. En epikrise er et kort sammendrag af en patients sygehistorie og hospitalsbehandling.
Sundhedsplatformen er et elektronisk patientjournalsystem for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Sundhedsplatformen giver sundhedspersonalet adgang til et samlet overblik over patienters journaler, prøvesvar og aftaler. Patienter kan også få adgang til mange af disse informationer via Sundhedsplatformen.
For yderligere information kontakt Departementet for Sundhed og Personer med Handicap. E-mail: pn@nanoq.gl, telefon +299 34 50 00