Gå til sidens indhold

Inunnguaq Petrussen bliver ny leder af Grønlands Filminstitut

Sendes af: Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Bestyrelsen for Grønlands Filminstitut har udpeget sin første leder, Inunnguaq Petrussen, som tiltræder den 1. december 2025. Inunnguaq Petrussen bringer en betydelig administrativ samt kulturel erfaring med sig og skal stå i spidsen for opbygningen og udviklingen af det nyetablerede filminstitut.

Filminstituttets bestyrelse har valgt Inunnguaq Petrussen på baggrund af hans indsigt i politiske og administrative processer samt kulturlivet i Grønland.

Grønlands Filminstitut er en central aktør i udviklingen af filmbranchen i landet og har til formål at:
• Fremme film-, biograf- og festivalkultur i hele Grønland
• Tiltrække internationale film- og tv-produktioner
• Øge synligheden af grønlandske film både nationalt og internationalt
• Understøtte talentudvikling og eksperimenterende filmkunst
• Varetage rollen som national filmkommission

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Nivi Olsen, udtaler:
"Med oprettelsen af Grønlands Filminstitut er fundamentet lagt, og jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Filminstituttets nye leder Inunnguaq Petrussen."

På vegne af Grønlands Filminstitut udtaler forperson, Malik Kleist:
”Bestyrelsen glæder sig over at kunne præsentere Inunnguaq Petrussen som den første leder af Grønlands Filminstitut. Inunnguaq bringer en meget stærk kulturel kompetence og indgående forståelse for strategiske og administrative processer, hvilket vil være afgørende i den opbygningsfase, vi nu går ind i. Bestyrelsen ser frem til et tæt samarbejde om at skabe et dynamisk og fremtidsorienteret filminstitut, der kan være drivkraft for udviklingen af grønlandsk film og kultur både nationalt og internationalt.”

Inunnguaq Petrussens udtaler:
“Jeg glæder mig til at træde ind i den spændende nye stilling. Jeg ser frem til at arbejde for at vores filmskaberes muligheder udvides, gennem de muligheder filminstituttet vil skabe, især i disse år hvor verdens blik er rettet mod os.”

Med Inunnguaq Petrussen ved roret forventes filminstituttet at blive en drivkraft for både kulturel og økonomisk udvikling, og en platform for grønlandske stemmer og fortællinger – både hjemme og ude i verden.

For yderligere information, kontakt: Ministersekretær Kresten Lennert, tlf. +299 345675, krlt@nanoq.gl