Læs opBefolkningens holdninger til kriminalitet og domme stÃ¥r klar i ny rapport
Sendes af: Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
I dag offentliggøres en ny undersøgelse af befolkningens holdninger til domme og foranstaltningsniveauer. Undersøgelsen er bestilt af Naalakkersuisut.
I rapporten undersøges befolkningens holdning til foranstaltningsniveauer for kriminelle handlinger. Undersøgelsen er baseret på borgermøder, et online spørgeskema og fokusgruppeinterviews, hvor udvalgte sager om hashsmugling, vold, voldtægt, overgreb på børn, drabsforsøg og uagtsomt manddrab er blevet præsenteret for deltagere. Undersøgelsen viser både, hvordan de adspurgte tror, at retssystemet har dømt i de forskellige sager, og hvilken foranstaltning, de selv ville idømme.
Naalakkersuisut vil gerne takke alle, der har bidraget med deres synspunkter.
Rapportens resultater viser en tendens til, at deltagerne forventer, at der er idømt mildere foranstaltninger, end der faktisk er idømt af domstolene. Deltagernes egne holdninger til, hvad de ville finde retfærdigt, er ofte i overensstemmelse med, hvad domstolene har idømt. Dette tyder på, at domstolenes praksis overordnet er i overensstemmelse med befolkningens retsfølelse.
Rapporten viser dog også, at borgerne mener, at overgreb på børn bør have meget lange foranstaltninger, også nogle, som går langt ud over de rammer, der eksisterer i kriminalloven i dag.
Endeligt forsøger rapporten at sammenligne domslængder i ensartede sager mellem Danmark og Grønland. Sammenligningen viser, at der er en tendens til, at domme i Grønland ligger lavere i varighed end tilsvarende domme i Danmark, men relativt set, i forhold til lovens maksimum, kan de være lige så strenge. Der er en markant undtagelse ved narkotikarelateret kriminalitet, hvor grønlandske domme er betydeligt strengere.
Naalakkersuisoq, Naaja H. Nathanielsen, udtaler:
” Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at kriminalloven er tidssvarende og lever op til befolkningens retsfølelse. Rapportens konklusioner giver os et vigtigt datagrundlag for at overveje, hvordan vi skal indrette fremtidens retsvæsen.
Inatsisartut behandler på denne efterårssamling et lovforslag om forhøjelse af den maksimale foranstaltningsramme fra 10 til 16 år. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for vores fremtidige retsvæsen og må forventes at medføre længere foranstaltninger, særligt i de grove sager med personfarlig kriminalitet.”
Naaja H. Nathanielsen tilføjer:
”Jeg har inviteret Inatsisartuts partier til at diskutere rapportens resultater og konklusioner med henblik på at modernisere rammerne om retsvæsenet. Jeg ser frem til at høre partiernes synspunkter, da vores retsvæsen og retsprincipperne gerne skal være noget, vi alle kan stå bag og bakke op omkring.”
Undersøgelsen, som er bestilt af Naalakkersuisut, er udarbejdet på Ilisimatusarfik af adjungeret professor Anette Storgaard og nogle af universitetets dygtige jurastuderende. Rapporten kan tilgås her
For yderligere information kontakt ministersekretær Jeanette L. Petersen, E-mail: jalp@nanoq.gl
I rapporten undersøges befolkningens holdning til foranstaltningsniveauer for kriminelle handlinger. Undersøgelsen er baseret på borgermøder, et online spørgeskema og fokusgruppeinterviews, hvor udvalgte sager om hashsmugling, vold, voldtægt, overgreb på børn, drabsforsøg og uagtsomt manddrab er blevet præsenteret for deltagere. Undersøgelsen viser både, hvordan de adspurgte tror, at retssystemet har dømt i de forskellige sager, og hvilken foranstaltning, de selv ville idømme.
Naalakkersuisut vil gerne takke alle, der har bidraget med deres synspunkter.
Rapportens resultater viser en tendens til, at deltagerne forventer, at der er idømt mildere foranstaltninger, end der faktisk er idømt af domstolene. Deltagernes egne holdninger til, hvad de ville finde retfærdigt, er ofte i overensstemmelse med, hvad domstolene har idømt. Dette tyder på, at domstolenes praksis overordnet er i overensstemmelse med befolkningens retsfølelse.
Rapporten viser dog også, at borgerne mener, at overgreb på børn bør have meget lange foranstaltninger, også nogle, som går langt ud over de rammer, der eksisterer i kriminalloven i dag.
Endeligt forsøger rapporten at sammenligne domslængder i ensartede sager mellem Danmark og Grønland. Sammenligningen viser, at der er en tendens til, at domme i Grønland ligger lavere i varighed end tilsvarende domme i Danmark, men relativt set, i forhold til lovens maksimum, kan de være lige så strenge. Der er en markant undtagelse ved narkotikarelateret kriminalitet, hvor grønlandske domme er betydeligt strengere.
Naalakkersuisoq, Naaja H. Nathanielsen, udtaler:
” Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at kriminalloven er tidssvarende og lever op til befolkningens retsfølelse. Rapportens konklusioner giver os et vigtigt datagrundlag for at overveje, hvordan vi skal indrette fremtidens retsvæsen.
Inatsisartut behandler på denne efterårssamling et lovforslag om forhøjelse af den maksimale foranstaltningsramme fra 10 til 16 år. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for vores fremtidige retsvæsen og må forventes at medføre længere foranstaltninger, særligt i de grove sager med personfarlig kriminalitet.”
Naaja H. Nathanielsen tilføjer:
”Jeg har inviteret Inatsisartuts partier til at diskutere rapportens resultater og konklusioner med henblik på at modernisere rammerne om retsvæsenet. Jeg ser frem til at høre partiernes synspunkter, da vores retsvæsen og retsprincipperne gerne skal være noget, vi alle kan stå bag og bakke op omkring.”
Undersøgelsen, som er bestilt af Naalakkersuisut, er udarbejdet på Ilisimatusarfik af adjungeret professor Anette Storgaard og nogle af universitetets dygtige jurastuderende. Rapporten kan tilgås her
For yderligere information kontakt ministersekretær Jeanette L. Petersen, E-mail: jalp@nanoq.gl