Grønlands Naturinstitut vurderer fremgang for rensdyrbestande i Grønland.
Sendes af: Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
KNR bragte den 20. august 2025 en artikel med titlen ”Forskere varsler drastisk tilbagegang i antallet af rensdyr i Arktis”. Der henvises i artiklen til en undersøgelse fra Københavns Universitet, som konkluderer, at rensdyrbestande visse steder i Arktis i år 2100 pga. klimaforandringer vil kunne være reduceret med op til 80% og at det bliver værst i Nordamerika.
Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning har på denne baggrund henvendt sig til Grønlands Naturinstitut for at få vurderet, hvor relevant undersøgelsen er for rensdyrbestandene her i Grønland.
Grønlands Naturinstitut vurderer, at undersøgelsen, der primært omhandler Nordamerika, ikke præsenterer noget nyt om de arktiske rensdyrs tilstand. Man har tilsyneladende ikke inkluderet genetisk materiale fra Grønland og de statistiske modeller indeholder ikke information om de forskellige rensdyrbestandes størrelse, sammensætning og fordeling eller forudsigelser om ændringer i vegetationen over tid.
Grønlands Naturinstitut henviser til, at flere rensdyrbestande i Canada og Norge er i tilbagegang pga. menneskeskabte tab af levesteder og genetisk indblanding af tamme rensdyr. Arktiske rensdyr i Grønland har ikke oplevet drastisk menneskeskabt forringelse og fragmentering af deres levesteder og disse bestande er stabile eller i fremgang. Højere temperaturer vil smelte nuværende isdækkede områder i Grønland og rensdyrene vil således få øget tilgængelighed til levesteder, vurderer Grønlands Naturinstitut.
Departementet noterer således, at Grønlands Naturinstituts vurdering er, at den pågældende artikel i KNR ikke er relevant for rensdyrbestandene i Grønland.
For nærmere information kontakt afdelingschef Amalie A. Jessen, Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning amalie@nanoq.gl